DenDanskeKomediesOprindelse_1918

54

at Landet allerede paa hin Tid gennemstrejfedes af daarligt instruerede og slet kostumerede Komedianter med et usselt Repertoire, dramatiske Landevejsrøvere og Vagabonder, som Byernes Øvrighed, der alminde­ ligvis udstedte Spilletilladelsen, ikke forstod at værge sig mod. Men det hele kom ikke til at betyde noget, da Locke end ikke indløste sit Privilegium1). Heller ikke den sachsiske Komediant Joh. Aug. Uhlich, der i Marts 1705 anholdt om Privilegium som Stads-Komediant i Kø­ benhavn, hvor han agtede at nedsætte sig med Kone og Børn, har efterladt sig paaviselige Spor af udøvende dramatisk Virksomhed — og han paastod dog at have en „Bande vel øvede Personer, gode Klæder og ny Komedier“2). Ud fra de samme regulerende Bestræbelser var det, at Anders Gamborg 1706 fik et lignende Privilegium, og i dette Tilfælde blev den kunstneriske Garanti, der tilsigtedes, i hvert Fald for en Tid effek­ tiv. Anders Gamborg var i Modsætning til alle andre, der tidligere herhjemme havde haft at gøre med den aktørmæssige Scenekunst, indfødt og hørte til en anset københavnsk Borgerslægt®). Komediant var han ikke selv, han var blot Mellemmand, dramatisk Fødselshjæl­ per ligesom Andreas Wolf. Forskellige Embeder og Bestillinger havde han søgt, men uden Held, og var i det hele et Stykke af en Projekt­ mager4). Sin Interesse for Teatret lagde han for Dagen ved at ind­ give Forslag til en „Maskine“ ved Operahuset, endnu før det var færdigt, og saa vidt man kan forstaa, blev der ogsaa gjort Brug af hans Hjælp. Siden gik han videre paa denne Vej. Kort efter Opera­ husets Aabning foreslog han Kongen at lade ham gøre en Rejse til Udlandet for yderligere at studere Teaterteknikken og siden komme i Tjeneste ved Teatret for at der kunde være en Betjent til at tage Vare paa Garderobe og hvad der ellers anskaffedes; „thi dersom det havde vaaren sanket og forvaret“, skrev han, „som Eders Kongl. [Majestæt] udi nogle Aar allernaadigst haver bekostet af Klæder, Theatra og andet, kunde Eders Kongl. Majestæt haft et temmelig Opera i Stand, thi i Aar [1703] alene haver Eders Majestæt allernaadigst ladet bekoste Klæder for Komødianterne over for 1600 Rdr. og ikke een Klædning til gode rede“. Imidlertid fandt Kongen det ikke i Øjeblikket fornødent at antage en DK. Supplikprot. 1705 Jan.-Marts, Nr. 365, og Kancelliprot. paa tilsvarende Sted. Det maa være en Fejl, naar Werlauff (S. 292) siger, at han søgte Privilegiet i Marts 1695, et Aarstal, der gaar igen mange andre Steder. Om Uhlich se iøvrigt Bolte, Das Danziger Theater, S. 137, 152. *) Oluf Nielsen, Kjbhvns Hist. V, 327, 509, Carl Bruun, Kjøbenhavn II, 67. 4) Werlauff 293. ') Vedtegning i Sjæll. Reg. anf. Aar og Nr. 2)