DenDanskeKomediesOprindelse_1918

56

Halvdel af det attende Aarhundrede brugtes Lavssalen jævnlig til Kon­ certer. Skrædernes Lavshus var næppe mindre anseligt. Det laa i Bro­ læggerstræde, paa Hjørnet af Endeløsstrædet, der før 1728 var en cul de sac, som skar sig ind i Gadens nordre Side, men senere i en Vinkel førtes igennem til Knabrostræde og helt forsvandt efter Branden 1795. Lavshuset var en Bindingsværksbygning, den længste i Brolægger­ strædet, og maaske var det her, der var „en Vinkande til Skilt og en Harlekin afmalet udi Gangen“ 1). Efter 1728 rejste der sig tre mindre Privathuse paa den gamle G rund2). Endnu i Aarhundredets første Tiaar fremførtes den tyske Komedie af og til af de gode gamle Trupper, der havde et grundfæstet Ry paa sig. Ved Hoffet var der tyske Komedianter i Decbr. 1701 og i April 1703 samt nederlandske Komedianter i Marts 1704. Hollænderne fik et betydeligt Gratiale, men blev dog ikke takseret fuldt saa højt som en Luftspringer og hans Folk i 1703 3). Det var uden Tvivl Jacob van Rijn- dorps Bande, som paa Kongens Fødselsdag 1703 under Festspillene paa Riddersalen havde ageret en „rar Komedie“ med indlagte „artige Danse“4). Rijndorp havde selv forfattet dette „Glaedespil“, der bar Titlen „De blijde geboortedag van Fredrik de Vierde, Koning der Dennen“5). Ogsaa Veltens gamle Bande, som Enken i en Række Aar efter Mandens Død drog om med, og de deraf senere udskilte Trupper, Denners og Spiegelbergs, søgte til Danmark. Selv tyske Teaterhisto­ rikere er dog saa lidt paa det rene med Udviklingen i disse Vandre- truppers Makkerskab, at det bliver tvivlsomt, om det paa et vist Tids­ punkt er denne eller hin Trup, vi har for os. En af dem spillede i Ribe „Der verirrte Liebes-Stand oder der durchlauchtige Bauer“, der, at dømme efter Udtoget i en bevaret Plakat6), var en typisk tysk Ko­ medie, dannet over et spansk eller italiensk Emne. Af Prologen frem- gaar det, at Skuepladsen var Ribe Katedralskole7); Forestillingen maa 7) Hekseri ell. Blind Allarm 3. Akt 7. Sc. 2) Grove S. 72 og 98; RSA. Matrikul 1755, Frimands Kvarter (gi.) Nr. 78 og Snarens Kvarter (gi.) Nr. 1 1 7 ; sml. Werlauff 295 i. 3) Partikulærk. Regnskab. 4) Kbhvns maanedl. Post-Rytter 1703, Oktbr. 5) Hellwald, Geschichte des holländischen Theaters, Rotterdam 1874, S. 77. 6) Denne Plakat og fire andre, der er benyttet i det følgende, findes i KBK (Danske Katal. 34 3, 460). De er delvis trykt af Werlauff (S. 292 ff.) og fuldstændigt af J. Paludan i hans Afhandling: 'Deutsche Wandertruppen in Dänemark i Zeitschr. für deutsche Philologie XXV (1893), 3 13 ff. 7) Hier wo Apollo wohnt, wo seine Musen-Kinder | ln großer Menge sind; wo mancher Kunst-Erfinder | Der Griechen Wissenschafft mit Fleiß und Mühe lehrt, | Wo man die Ziehrlichkeit der Römer Sprache hört; | Da treibt uns unsre Pflicht so etwas auff zuführen, | Daß unsre Bühne wird mit lauter Schönheit zieren. | Etc. — Prologen undertegnet L. A. D.