DenDanskeKomediesOprindelse_1918

63

tyede hen, fandt disse Forestillinger Sted, og den ældste Plakat med­ deler, at de gaves „mit lebendigen Personen“. De store tyske Trup­ per, der ikke befattede sig med Dukkespil, vilde ikke haft nødig at underrette Publikum om denne Kendsgerning, derimod von Qvoten, som endnu knap nok havde sluppet Taget i Marionetterne, og for ham (der ikke var nogen beskeden Mand) faldt det mere mundret end for mange andre at kalde sin Bande „die welt-berühmte“. End­ videre ses af Personlisten, at Tallet paa Komedianter var ti, medens Veltens Trup og dens Aflæggere sædvanligvis talte mindst fjorten. Dertil kommer de afgørende Momenter: dels blev disse tyske Kome­ dier givet med „allernaadigst kgl. Bevilling“, og ingen anden end von Qvoten havde paa dette Tidspunkt nogen saadan Adkomst til at agere, dels blev en enkelt Forestilling givet til Æ re for Ditlev Vibe, og ham var det netop, der i sidste Instans havde skaffet von Qvoten den kongelige Bevilling. I Kancelliets Supplikbog hedder det nemlig, at „Gehejmeraad Vibe tog Supplikken til sig [for] at tale med Kongen derom“ 1). De tre Forestillinger, vi kender gennem disse Plakater, fandt Sted i Januar og Maj 1719. Den 12. Jan. blev givet „Der groszmühtige Rechts-Gelehrte Æmilius Paulus Papinianus oder der kluge Phantast und warhaffte Calendermacher“, oprindelig en Tragedie af Andreas Gryphius, men ikke helt let at kende i von Qvotens og hans Agenters Fremførelse; til Æ re for Gehejmeraad Vibe opførtes 23. Jan. „Des Glückes Probier-Stein oder der im Krieg verirrte und in der Liebe verwirrte Liebes-Soldat“, en god gammel tysk Komedie, der bl. a. var spillet af Veltens Trup. Den 9. Maj gik atter „Papinian“, men under den ændrede Titel: „Der unschuldige Bruder-Mord oder das blutige Rom unter der Regierung des Römischen Kaysers Antonini Bassiani Caracallæ“; alene Titlen viser, at Stykket frembød rig Lejlighed til Udfoldelsen af kraftige dramatiske Virkemidler2). Alle tre Fore­ stillinger endte med en Nachkomödie, som i Maj bestod af „Arleqvin eine verstellte Mumie“, en italiensk Maskekomedie, hvis Sujet paa J) DK. Supplikprot. 17 18 11, Nr. 308. 2) „Adam og E va“ , som Holberg i Hekseri eller Blind Allarm (4. Akt 5. Sc.) tillægger von Qvoten, kan godt have hørt til hans tyske Komedian­ ters Repertoire, da Emnet var almindelig benyttet. I en svensk Plakat (gen­ givet i Faksimile i Nils Personnes Svenska Teatern under Gustavianska tidehvarfvet, Stockh. 19 13 , S. 54), der hverken har Aar eller Ugedag, an­ melder „Hochteutsche Comoedianten“ et Stykke af samme Navn til Op­ førelse 25. Novbr. „auf dem Königl. Theatro“ . Det Stykke, Holberg saa i sin Barndom i Norge (Epistel 332), hører rimeligvis til samme Kreds af tyske Komedier, ligeledes Sangspillet „Der erschaffene, gefallene und auf­ gerichtete Mensch“ , hvormed det nye Operahus i Hamborg aabnedes 1702 (sml. Lindner, Die erste stehende deutsche Oper, Berlin 1855, S. 4 ff. og 152).