DenDanskeKomediesOprindelse_1918
63
tyede hen, fandt disse Forestillinger Sted, og den ældste Plakat med deler, at de gaves „mit lebendigen Personen“. De store tyske Trup per, der ikke befattede sig med Dukkespil, vilde ikke haft nødig at underrette Publikum om denne Kendsgerning, derimod von Qvoten, som endnu knap nok havde sluppet Taget i Marionetterne, og for ham (der ikke var nogen beskeden Mand) faldt det mere mundret end for mange andre at kalde sin Bande „die welt-berühmte“. End videre ses af Personlisten, at Tallet paa Komedianter var ti, medens Veltens Trup og dens Aflæggere sædvanligvis talte mindst fjorten. Dertil kommer de afgørende Momenter: dels blev disse tyske Kome dier givet med „allernaadigst kgl. Bevilling“, og ingen anden end von Qvoten havde paa dette Tidspunkt nogen saadan Adkomst til at agere, dels blev en enkelt Forestilling givet til Æ re for Ditlev Vibe, og ham var det netop, der i sidste Instans havde skaffet von Qvoten den kongelige Bevilling. I Kancelliets Supplikbog hedder det nemlig, at „Gehejmeraad Vibe tog Supplikken til sig [for] at tale med Kongen derom“ 1). De tre Forestillinger, vi kender gennem disse Plakater, fandt Sted i Januar og Maj 1719. Den 12. Jan. blev givet „Der groszmühtige Rechts-Gelehrte Æmilius Paulus Papinianus oder der kluge Phantast und warhaffte Calendermacher“, oprindelig en Tragedie af Andreas Gryphius, men ikke helt let at kende i von Qvotens og hans Agenters Fremførelse; til Æ re for Gehejmeraad Vibe opførtes 23. Jan. „Des Glückes Probier-Stein oder der im Krieg verirrte und in der Liebe verwirrte Liebes-Soldat“, en god gammel tysk Komedie, der bl. a. var spillet af Veltens Trup. Den 9. Maj gik atter „Papinian“, men under den ændrede Titel: „Der unschuldige Bruder-Mord oder das blutige Rom unter der Regierung des Römischen Kaysers Antonini Bassiani Caracallæ“; alene Titlen viser, at Stykket frembød rig Lejlighed til Udfoldelsen af kraftige dramatiske Virkemidler2). Alle tre Fore stillinger endte med en Nachkomödie, som i Maj bestod af „Arleqvin eine verstellte Mumie“, en italiensk Maskekomedie, hvis Sujet paa J) DK. Supplikprot. 17 18 11, Nr. 308. 2) „Adam og E va“ , som Holberg i Hekseri eller Blind Allarm (4. Akt 5. Sc.) tillægger von Qvoten, kan godt have hørt til hans tyske Komedian ters Repertoire, da Emnet var almindelig benyttet. I en svensk Plakat (gen givet i Faksimile i Nils Personnes Svenska Teatern under Gustavianska tidehvarfvet, Stockh. 19 13 , S. 54), der hverken har Aar eller Ugedag, an melder „Hochteutsche Comoedianten“ et Stykke af samme Navn til Op førelse 25. Novbr. „auf dem Königl. Theatro“ . Det Stykke, Holberg saa i sin Barndom i Norge (Epistel 332), hører rimeligvis til samme Kreds af tyske Komedier, ligeledes Sangspillet „Der erschaffene, gefallene und auf gerichtete Mensch“ , hvormed det nye Operahus i Hamborg aabnedes 1702 (sml. Lindner, Die erste stehende deutsche Oper, Berlin 1855, S. 4 ff. og 152).
Made with FlippingBook