DenDanskeKomediesOprindelse_1918

62

Foreløbig blev von Qvoten i Jylland. I Snapstingstiden (Marts 1718) drog han til Viborg, men ogsaa her bragte hans altfor emsige Færd ham kun Ulykker. Samtidig var kommet til Stiftsstaden den hamborgske Bandeprincipal Gerh. Rudolph Hascarl, og da han med­ førte levende Komedianter, medens von Qvoten kun havde Marionet­ ter, var Forholdet altfor ulige; von Qvoten fik da overtalt to af Has- carls Komedianter til at træde i Tjeneste hos sig, hvad der atter med­ førte Retssag og Dom, som heller ikke denne Gang faldt ud til von Qvotens Fordel1). Han høstede saaledes hverken Guld eller Lavrbær i Jylland. I April 1718 var han atter i Randers og søgte derfra at opnaa Tilladelse til at spille i Hovedstaden. Da han 1717 paa Grund af Fasten var bleven tvunget til at slutte sin „Skuebane“, havde han lovet Spektatorerne at indfinde sig igen næste Aar med en god Bande, og havde ogsaa været i Hamborg og forsynet sig med Agenter2). Men Magistraten var uvillig, og von Qvoten maatte gaa til Kancelliet for at faa Lov til at aabne sit Theatrum. Denne Gang havde han Medbør — han fik den længe eftertragtede kgl. Bevilling til at spille Komedie, men den gjaldt kun Hovedstaden og kun „indtil videre“. Det er den af mange Litte­ ratur- og Teaterhistorikere efterlyste Spilletilladelse af 18. Novbr. 17183), der dog ikke danner Udgangspunktet for von Qvotens Teatervirksom­ hed; den var begyndt før. Magistraten, der 1717 havde maattet høre Bebrejdelser af Politi- og Kommercekollegiet, fordi von Qvoten spil­ lede ind i Fasten, hvilket var strengt forbudt (selv de franske Hof­ komedianter laa stille), ønskede blot paa den Maade at fri sig for An­ svaret. Tre Plakater, der netop stammer fra de nærmest følgende Maane- der, giver os Indblik i von Qvotens sceniske Virksomhed. De er op­ rindelig fremdragne af Werlauff, gengivne af Overskou og derefter om­ talte af en Række senere Forfattere 4). Alle Steder er disse „Hoch- teutsche Comoedianten“, hvis Præstationer Plakaterne fortæller om ,id en ­ tificeret med Spiegelbergs Trup5), og dog er det ingen anden end vor egen von Qvotens nys samlede Bande. Kriterierne er mange og afgørende, rent bortset fra, at Tid og Sted passer nøje ind i Rammerne for hans Virken. Paa Skrædernes Lavshus, hvor von Qvoten stadig *) Mollerup, Vildskud, S. 20 ff. 2) Kjbhvns Hist. og Beskr. VI, 232 f. 8) Rep. Nr. 1. 4) Plakaterne i KBK., jvfr. Werlauff 295 ff. og Overskou 13 5 ff. 5) Dog ikke hos Martensen; han er forsigtig og nævner ikke Spiegel­ bergs Navn, der ogsaa kun er et ganske løst Paafund af Overskou. Men han omtaler netop disse „hochteutsche Comoedianten“ i Modsætning til von Qvoten (V, 120).