DenDanskeKomediesOprindelse_1918

66 tjeneste som Dekoratør og Teatermester ved den franske Trup, en Post, han næppe havde særlige Forudsætninger for at kunne be­ strid e1). Sin borgerlige Næring som fransk Kok (Traktør og finere Spisevært) fortsatte han; i 1717 boede han i Pilestrædet2). Det er muligt, at Capions Forhold til Kongen og Hoffet er blevet styrket ved hans Optræden under den skotske Fribytter John Norcross’ Anslag mod Kronprinsen i 1718, thi hans Datterdatter fortæller mange Aar efter i et Bønskrift til Kongen, at det var hendes Morfader, der op­ dagede Planerne om Prinsens Bortførelse og satte Løvenørn, den Gang Kongens Generaladjutant, i Kundskab derom8). For den vindskibelige Capion var Springet fra kongelig Teater­ mester til privat Komedieentreprenør ikke langt, i von Qvotens Fore­ tagender maatte han tilmed finde en kraftig Tilskyndelse. Opmuntret af det Held, der begyndte at tilsmile von Qvoten, var det kun rime­ ligt, at Capion, som gennem sin fleraarige Teatervirksomhed ved Hof- truppen havde erhvervet en Slags Indsigt, ogsaa forsøgte at friste Lykken. Kongen gav ham mundtlig Bevilling til Indrettelse af en Marionetscene, og mod Slutningen af 1718, netop da von Qvoten stod i Begreb med at begynde sine Forestillinger, søgte han at opnaa Pri­ vilegium, saaledes at ingen fremmede Komedianter eller Gøglere kunde agere i København uden hans Tilladelse og Tilsyn4). Det han attraaede var en lignende Ret som den Gamborg i sin Tid havde haft. Skønt Sagen kom saa vidt, at Konseillet lod den indstille og refe­ rere for Kongen, strandede den dog paa den kongelige Resolution. Hvad der traadte hindrende i Vejen, var næppe andet end von Qvotens Spilletilladelse. Myndighedernes Retfærdssans, ikke mindst i saadanne Enkeltmands Smaarettigheder, er netop et karakteristisk Træk i Ene­ vældens Administration. Capion havde under disse Omstændigheder intet andet at gøre end at træde i Forbindelse med von Qvoten. Det lykkedes dem i Forening at faa overladt til Skueplads det saakaldte lille Gæthus paa Kongens Nytorv5), en af Bremerholms talrige Byg­ ninger, og her spilledes der fra 1719 til ind i 1721. Riegels refererer x) Hof- og Civiletatens Afregn.- og Assignationsprot. Litr. BB, 159, samt Rep. Nr. 56. s) RSA. Indkvarterings-Mandtal 17 17 , Købmager Kvarter Nr. 79, jvfr. Oluf Nielsen, Kjbhvn. paa Holbergs Tid, S. 2 12 . Naar Marthe i Jean de France taler om „en fransøsk Kok i Pilestrædet“, sigtes der næppe til Capion, snarere til Matthieu Toyon eller Etienne Peche, der begge 1722-23 boede i Pilestrædet (Werlauff 65 og Oluf Nielsen, Kjbhvns Hist. VI, 79); den sidste nævnes som bekendt ved Navn i Jean de France. 3) Pers. Tidsskr. 6. R. III, 79. I Casp. Peter Rothes John Norcross’ Levnet og Trekker (Kbhvn. 1756) findes dog intet, der bekræfter dette Udsagn.

4) Rep. Nr. 2. s) Rep. Nr. 4.