DenDanskeKomediesOprindelse_1918

67

efter et af Rostgaards Haandskrifter en Forestilling i 17191). Ved denne Lejlighed spilledes med Marionetter „Titus Andronicus“ — et Emne, der er behandlet i en af de gamle paa Tysk omplantede engelske Komedier, som i hvert Fald er beslægtet med Shakespeares D rama2) —, medens Rotrous Tragedie „Wenzeslaus, König von Pohlen“ ageredes af Komedianter „mit königlicher Erlaubnis“ 3). Denne Oplysning, ikke mindre end den paafaldende Forening af Marionetkomedie og levende Aktører, er afgørende Tegn paa, at det her drejer sig om en af Capions og von Qvotens Forestillinger paa Gæthuset: von Qvoten havde en ved kgl. Resolution hjemlet Ret til at lade tyske Trupper spille, medens Capions Omraade foreløbig var indskrænket til Marionetterne4). En anden af deres Forestillinger maa have været den, der blev givet til Ære for Kronprins Kristian (VI) paa hans Fød­ selsdag den 30. Novbr. 1719 og som indlededes med en musikalsk Prolog i den gamle mytologiske Operastil5). Rostgaard selv med flere Adelsmænd overværede den af Riegels refererede Forestilling. Ad anden Vej har vi ogsaa Underretning om, at notable Folk søgte derhen. Rud. Gersdorff noterer i sin Dagbog, at han — med et saare fornemt Selskab — den 26. Septbr. 1719 kørte til den tyske Komedie, som varede til Kl. 9. Dog udgjorde Borger­ skabet Hovedparten af Publikum. Da Stadsmusikanten Bechstedt i April 1720 besværede sig til Kancelliet over, at Fodgardens Hoboister leverede Musik til Capions Komedier, hed det udtrykkelig i hans Klage­ skrift, at „de fleste ere af Borgerstanden, som samme frekventerer“ 6). Ved Slutningen af 1719, da det stundede mod den gode Spilletid mellem Helligtrekonger og Fasten, maa der have vist sig opduk­ kende og nærgaaende Konkurrenter, thi Capion og von Qvoten gik i Endrægtighed til Kongen om det saa længe og saa ivrigt attraaede *) Kan efter den hos Riegels opgivne Ugedag (Fredag d. 17.) være Febr., Marts og Novbr. ; Maaneden er ikke nævnt. 3) Se f. Eks. Tittmann, Die Schauspiele der engl. Komödianten in Deutsch­ land, Indledn. S. X. f) Riegels, Fred. IV, 2, 427, jvfr. Overskou 139 f. Hvilket af Rost­ gaards Haandskrifter, Riegels sigter til, eller om det overhovedet er et af de endnu bevarede, vides ikke; Paludan har heller ikke kunnet finde det (Hist. Tidsskr. 6. R. II, 59). Riegels har benyttet sin Kilde saa frit (og til­ lige saa daarligt), at det er umuligt at se, hvad det er, der har foreligget ham — maaske et kort Notat af Rostgaard i Forbindelse med Indholdet af en Plakat eller Tekstekstrakt. 4) At Marionetspilleren i Anmeldelsen hos Riegels siges at være en for­ træffelig Maître, der er ankommen hertil, strider ikke mod denne Antagelse; Capion var ikke Dukkespiller selv, han var Entreprenør og engagerede andre.

5) For Ide og Virkelighed 1873 I, 525. 6) DK. Supplikprot. 1720 I, Nr. 522.

5*