S_Punch_1880

i n s O v erd r ev .

Fra L iterature

i h ' s f / ß y $ ( p h - i:i'' — x / j k

< §>

>

, ( o

J

^ )! v Å '

n Z X / A y iX ilinX S flM

• v

" w i i l ^ o \ > - - ; W /A i!\\ N - ' / X ''’' / ' - ___-

i m

■ .O ö i 1

^ r g fM

^

IX . P a a Slagets Val, hvor vrede Norner vinke, En Fylking ses i Grundt vi gs Panser-Skjorte; Den slaas i Haabet om bag Valhals Porte At faa en Skive fed Sæhrimner-Skinkeo Som disses Fæller tage varmt de flinke Born af det gamle Testament til Orde; Bl üche r s Husarer lig, smaa bitte Sorte Paa platte Fødder hen ad Valen hinke. Og denne I s r a e l s Pagt med Flæske-Spiserne Er hojst naturlig 1 Der er mangen Jøde, ;, Der bliver saare fed — af Flæske-Priserne ! ' ' Og kan Sæhrimner Israels Liv forsøde, - \ • .* Saa vilde det dog være for prosaisk, * Om man det Svin behandled’ paa —- mosai sk, .< i:-* ’ Vi

X. M øn skøndt der findes andre gode Sider End Flæske-Sider just ved dette ægte Fost-Broder-Skab, saa kan man ikke nægte, At det af slemme Skygge-Sider lider: Naar en Profet, som Bj ørns on, selv bestrider, At de Principper, Grund t v i g s Mænd forfægtøj Er rhere værd i Granden end en Hægte, Saa maa man tilsfcaa, det er gale Tider, Og Brande s faar man knap i Grundtvigs Lede-Baand? I Fald en «opvakt Eolkeaand« vil røbe sig, :Saa tog de sorte Smaa sig nok et Grin frit; Thi sk.øhdt den frie Tankes Åand er redebon, Saa - har ¿et vist sig, Kjødefc er kun skrøbeligt, sOg Flæsket er alt andet end trikinfrit. var da heller ikke at foragte. Taleren havde bl. a. glædet sig til Nordenskjolds Ophold her i Staden, men des værre saa det jo ud til, a t de berømte Rejsende kun skulde be« vii§rtes>,

r- ; r y

; . ; . -.*

• * r

r

Menneskets Dyreliv.

I Fredags Aftes afholdtes det første nordiske Bjørne- møde ude paa Bjørnsdal.

-

_

X

\

; Paa stod: * 4 - V ^ - H v a d ^ f i&rygjøres for i t , # forhindre Dannelsen^ :, af : •--Totalafboldenbedsselskaber : Dagsordenen

' M L

i

her i Norden? ^ • Den almindelige fyndbjøtn;

'■'** '

d e rX rift fik ‘.Ordet, udtalte, at der var den Forskjel paa efcHingppeske; og en fijørn, at et ? Menneske kunde aftid faa- ^ig y én Mbrfi, ’ men en Bjern kunde des værre ikke altid' faa R ig ^t .Menneske, Skjeixclt^ ■ det naturligvis fortet Menneske altid vö^ gu ren Syir at£ faa sig en Bjern,’ saa jtar p a d den an.dCn 'Sid^i *Om fang med Mennesker« i hoj D ræ d.belærende fo#* em$jorn. Det var derfor meget nedslaaende at heiriærkej at