S_Punch_1880

K ø b e n h a v n s KOMMUN E Di B!..IOTEKEÄ HOVf .0 LJ!ELIOTEK£ ï 1 »< 4 &SwSALEÍM

Frokost, efter en varm ................. 13. Fruentimmerhad? 173, 225. ©ademusikanter*............................ 24. Garanti................................................. 148. Gastronomi, populær....................... 364. Giftetanker.......................................... 189. Gisning................................................. 377. God F ornøjelse!.............................. 357. Godt Numer ..................................... 324. Gravtanker.......................................... 261. Gyngen*..................... 200, I I . H. H............................................. 109. Ha! De skjenne spildte Kræfter! 73. Held i Uheld..................................... 268. Hero*................................................... 208. Hof-Geschäftigkeit, k g l.* .............. 64 Hofmusik-Handel*.................... 80 Hoveritjeneste................................... 52. Husholdnings-Kemi.......................... 181. I de Vildes T elt* .......................... 304. Indrømmet.......................................... 149. Ingen S a g .......................................... 141. Jerichos Belejring*........................ 32. Jule-Udstillingen............................... 405. Jøde-Kvartetten................................. 29. K.arons Baad ................. Kasino ........................................ Kirkens Vedinel.......................... Kjærlighedens Komparativ... K l a r e t ! " ............................................ Klokkerparlamentarisroe.......... Klubbal......................................... Kommandantens B ørn*.......... Kommunal-Begra velse* . Konfirrnationsbetragtninger . . Kontrabande.............................. Kontrakvæstion.......................... Kontrol-Apparat....................... Kun!.............................................. Kunstkritik................................... Kurmetbode................................ Kvart, h o j................................... Eammeboveder, to ........ Landliv i Taarbæk........ Langelandsk Andagt*... Ledigt Skolelærerembede Leding*........................... Ligemeget......................... Liturgisk Misforstaaelse. Mellem-Akten* ........................... Mellem Venner*........................... Mignon*.................................... Militære S tu d ie r 132, 140, Misforstaaet................. 180, 217, Mode de Paris . .............................. Moderation.................................... Moses, den lille* .............. 12, 229. 20 . 160. 192. 352. 220 . 36t. 121 . 332. 312. 280. 409. 237. 1 . 168. 28. 413. 40. 144. 313. 92. 117. 25. 2?3. 169. 77. 389. 348. 193. 320. 60.

Musefamilien i Rynkeby*................. 184. M usikalsk?.......................................... 1 7 2 . Mærkeligt n o k .................................... 420. AT. N...................................................... 188- Naar kommer Vaarenv e l ? 113- Naa, sa a d an !...................................... 356 ' Naturen over O p tug telsen • 57- N atu rligvis.......................................... 412. Nordenskjold* ....................... 124-125. N ordostpassagen............................... 100. O lym pisk R o ................................... 165. Omsætning ........................................ 36. O p d ag et............................................... 185. Opførende-opfarende........................ 108. Ord, et b ev in g et............................... 88. O verbud*............................................. 240. Overlagt ? ............................................. 252. O vervæ gt............................................. 5 . P a rti, et g o d t ................................. 2 2 1 . Pinseliljer............................................. 161. P clo naisen * ........................................ 368. Præmie-Malkning*............................ 416. Præmieskydning................................. 308. R ep areret ? ........................................ 285. R eserv eret................................ 212. Rimeligt n o k , . . . . 204, 417. Rollerne fordeles*............................ 328. R u n e r................................................... 137. S a lig ved sin T r o .......................... 116. Sarah B ern ard * ...................27G—277. Sauvegarde ........................................ 289. Selvforskyldt....................................... 281. Selvfølgelig.......................................... 177, Sidste T ræ k*..................................... 104. Skeptiker, en lille ............................ 404. Skolehygiejnen................................... 393. Skoleret*............................................. 4 08. Skæbnens Omskiftelser ................. 244. Slaaet ................................ 248. Smaa Diplomater.............................. 105. Smaa K rukker................................... 49. Sortie, brillant*................................ 296. Stemme, den moderlig myndige* 136. Stik den! .......................................... 68 , Stop S k ip p e r!................................... 365. Stor Staahej for ingen Ting . . . 153. Surcoup .................. 69. T aalm odighedsprove*................... 96. Taknemlighed..................................... 380. Terts dyb .......................................... 388. T idsbillede.......................................... 41. Tidsspørgsmaal ............................ 284. Tilsagt til K u re n ............................ 305. T iv o li................................................ • 301. T jen este-Iver..................................... 325. Tortkamre, fra Videnskabens . . . 4. Trompet, den n y e 321.

Billeder i Farvetryk.*) Aanden er redeboh....................... 300. Aandsnærværelse* .......................... 224. Afskedens Smerte .......................... 249. Afskummet;........................................ 205. Ajaxer, de t o * ................................... 333. Analogisk............................................. 385. Avancement?...................................... 273. Avgurer, t o * ..................................... 384. B a lta n k e r .......................................... 65. Bare fo rsig tig ................................... 340. Bare koldblodig................................. 53. Barnlig E n fo ld ................................. 209. Barnlig Fantasi................................. 201. Barnlig L ogik .................................... 145. Bazarmøde, forberedende.............. 373. B elejringstilstand*.......................... 48. Boden a a b n es* ................................. 120. Borgerlig Indvending..................... 245. B ørnebal................................................ 9 * Børnelærere........................................ 65. C 8 fældet* ..................... 344. H a h il/t kein MaulspiUen! . . . 317. Danmark, det unge....................... 21. Definition, u n ............................... 84. Det er Sagen! ............................... 381. Det skulde nok hjælpe................ 372. Distingvendum est ....................... 345. Dovregubben sin Ven*................. 176. Dressøren*..................................... 256. Dronningen af Saba*................... 272* Dyrtidstillæg. .................309, 316. Dødssynd....................................... 164. Edsforbund, det nye*................. 400. Efter Ferien ................................. 265. Elegance ..........................................257. Evfemisme, populær..................... 37. Evropæisk Koncert*..................... 264. Eastelavns-Løjer*....................... 56. Fanst* ..............................................216. Fejlsyn ? ......................................... 292. Finanslovens 2den Behandling* . 16. Fjæsk* ....................................... 392. Flyttesjov....................................... 341. Folketællingen......................... 44 —45. Forestillingen begynder* . . . . . . . 376. Forklarende Undskyldning 297. Forladelse, om .................... • 61» 401- Fornuftens Dyrkelse*................... 424. Forsalen, i . ............................. 349. Forskjel, ganske lille............... 77, 97. Forskudt*....................................... 72. Forundringsstolen, paa ................. 360. Fra Væg til Væg*.............. 156—57. Frisk M od!................................... 293. Fristende ............................. 93.

*) Dc med * betegnede behandle politiske eller kommunale Emner. A i >7 /. kZ % L i - 4 -k 4 J

Literatur-Artikel. .362. 370, 394, 406. Literaturens Fremme................... 7, 15. Literaturens Overdrev, fra 46, 51, 62, 78, 94, 113. Literærhistoriske Prøver 67, 75, 95,102. Literære Trommesal, fra den . . . 14. Literær Jedefejde.................... 10. Lykkens Galosker 62, 70, 78, 118. M ed R o ........................................ 119. Mellem Akterne............................. 90. Menneskets Dyreliv....................... 94. Moltke............................................ 86. Morgengnavet paa Tivoli *........... 267. Morgengnavs-Matiné. ............... 3. Ufaanaa!.................................. 126. Nordenskjold.....................................122. Nyaarsgiide i Snapstinget 19. Ouverture...................................... 2. Overlampepudsers Dagbog 23, 31, 47, 78, 87, 95, 103, 118, 135, 143, 159, 175, 182, 191,279,303,311. P ano ram a...................................... 394. Persisk B rev.................................. 418. Pipperup 183, 287. Pragtværk........................................ 399. Punch drømmer 2, 82, 163, 198, 354, 410. B a c e h a d ........................................ 50. Realisternes Vise........................... 254. Redaktionsmøder 74, 106, 258. Rejsebreve............................. 377, 40’7. Ren Ovation................................... 230« Rigsdagen............. 154, 250, 314, 362- — i Dyrehavstiden 202, 210. 218, 226, 234, 242- Rimbreve.. 11, 59, 91, 123, 154, 190, 222, 270, 302, 335, 366, -390. Samfundsopgave........................... 142. Sangfugle, vore.......................... 250, Sarah! ...................... 262,278,282. Schandorph......................... 7, 39, 51. Schroll ............................................ 71. Semiternes Klagesang................. 287. Skolemøde i Stokholm................. 259. Slem Syge...................................... 110. Smørnoteringen............................. 38. Smørret, hvad der laa om 98, 134, 278, 338, 423, Standard's Korrespondancer 158. Svinedrengen ............................... 203. T a n g ...................................... 275, 286. Theaterkatten spindet 319, 327, 343, 359, 367, 375, 391, 399, 414. Toldtarif deD n y e........................ 234. Udstillingsbygningen................. 167. Vaabenbroder-Hymne ............. 299. Velgjørende................. 199, 207, 262. Vennemøde.................................... 382. Venstre, det ny ......................... 322. Venstrelandskab ................. 54. Venstres Pastoralsympathi 186. Venstres Sommemdflugfcer . 258, 266. Verdensbegivenheder ................... 326. Zahle ......................... 319, 330, 395. Æ rens Tornevej ......................... .66. Bkonomiforvalteren . . . . . . . . 79, 334,

Disraeli................ • • • • *^7, 111, 134« Domkirken i Koln......................... ;*38. Dramatiske Situationer 267, 274, 282, 290, 298. Drachmann.. . . . . 7, 22,26, 42, 114, E dd a, den yngste 398, 406, 414, 422. Eed. B randes.... 370, 378, 387, 411. Evropa i Oktober.................... 330. •Evropæerne* ..................... 886. E agtidender..................... ............. 346. Fiuansloveu................................. 26, 74. F is c h e r..... 214, 251, 266, 275, 294. Fischerne....................... .................. Fiskeriudstilling i Berlin.......150. Folkegaver.............................. 882. Folkelig Patriotisme...................... 146* Folkelig Okonomi............................ 194. Folketinget 19, 114. Folketælling ............... 43. Folkevise.......................................... Foraarsfornemmelser................. 138. Foraarsgrønt.. . 39, 47, 138, 147, 158, 166, 174. Forening til Smaadyrs Beskyttelse 55, 310, 402. Forsvarsplanen ........................ 66. Fra alle Lande............................... 246. Fra Anno 3880 ..................... 386. d asfo rb rug ............................ 383. Gilderne i Staden...................... ... 135. Gjenfærdet .................. 18. Gjennemsnitsfotografier............. ... 103. Gladstone................................ 166. H am borg................................ 150. Hamleths Grav....................... 287. Haveudstilliug........................ 351. Heymann .................... 99. Himmelbreve 50, 142, 178, 194, 302, 350, 398- Hoistein hin Ledre 34, 162* Hus, fra det hedenske................... 410- Hvad der falder væk.................... 350. 'Høgsbro ........................................ 331. Hør up. . . ................ 174, 179, 331. Jægersborg. . ........................219. MLaastog mod Clauson-Kaas.. . . 403. Kaffesladder.. 6, 46, 70, 86, 110, 126, 146, 186, 210, 226, 254, 294, 326, 342, 358, 378, 395, 422. Kalejdoskopiske Billeder.. . . 170, 178. Karstens .......................................... 171. Kehraus .................................. 418. Kjerteminde.......................................215. Kjædebrev................................. 415. Kjøbenhavns 5 te .............................. 298 Klampenborg, ................... 219' Klassikerne illustrerede . . . 7, 15, 419" Kommunens Grunde . ............. 151- Konferencen i B e rlin ................. 206. Kgl. Hof-Høkerhandel................... 51. Rronicfe omnt Shmbt-fmøen 30, 90, 162, 242, 314, 382. Kulmine paa Møn.................. 27. Kunstudstilling.................................. 131. Eandsoldat, den stakkels 358. L a n d stin g e t........ 22, 82, 126, 130. Langelandsvalget 306, 318, 327. Leth .............. 195.

Troskyldighed.................. 213. T ræ n g sel...................................... « 1 . Tnngsind.................' .................... 329. Tvekampen...................................... Tvistens Æ ble*............................ . 128. Tæmmelig V ild t........................... 33* Ubuden Gjæst*.............................. 112* Uden Overdrivelse......................... 236. Udsætteren...................................... 396. Udvejé 81, 19 6—197, 337. Underligt........................................ 397. Utvivlsomt 260» 269. "Vaaddet drages*......................... 232. Vagten lø6es af*........................... 288, Velbekomme!.................................. 253. Version, en n y ............................. 129. Videbegjærligt............................... 353. Vil han klare Pyn ten?*............. 152. Visitatsen, efter........................... 101. Væsenlig Forskjel......................... 17. Zoologisk 133, 369. Æ gteskaba-Politik ................. 89. 0 konomiske Studier 228. Vers og Prosa. Aarsskiftet.................... 18. Adresse til Ploug........................... 30. Af Stadens Arkiver 1 5 4 ,1 7 1 , 343, 370. Aktionæringen.................................. 115 . Alberti.................... 174, 179. Attentaternes Tid........................... 103. B a g g e r............................................ 34. Bajer....................... 58, 374, 379, 402. Benefice-Forestillinger. ................127. Bang Herm. 182, 206, 270, 339,366,374. B e rg ............... ................ ................ 255. Berg som Rytter...................... . 238. Bersærkegang i Jyderup ........... 187. Beskyttelse for Rekrutter 354. Bismark........................................... 42. Bindstilling paa Bistrup................. 318. Bjørnbaks Buste.............................. 198. Bjørnstjerne Bjørnson.................. 182. Blandet Patriotisme....................... 274. Borgerrepræsentantalisme 102. Brandstok Edv....................... 17 1, 191. Brev fra Vestindien....................... 63. Brevvexling, offenlig..................... 43. Bragte Bøger.................................... 231. Brændende Spørgsmaal 87, 310. Busk, Jen s...................................... 63. Byer, to............................................ 70. Byraadsmøder 34, 58,122,227,334,390 . Børsmødet........................................ 2 11. Uhrestens Hus - Postille............... 306 * Skriften &lim8 unberiorbijie SRejfe. 195. 206, 219, 235, 243, Christensen, Ole..................... 30, 367. Civilisation og Barbari................. 98. D anmark, statistisk topografisk beskrevet 214, 222, 230, 238, 246, 262, 271, 286, 295, 307, 315. Demokratiets gode Vilje............... 6.

Den lykkelige Familie................... 322. Det kommer igjen............................139 # Det unge Danmark 38.*

Kjærlighedens Komparativ li! Ulli

ÉM ^

l É

i / É

i l

\>h.

— Naa PETER, D u er nok rigtig foreliket i lille Kufine M a r ie ? Holder Du nu ligefaa m eget af hende, fom af din Julekage? — Ja Moer, det gjør jeg rigtig nok; men jeg holder dog endnu mere af Jødekage.

2

Ouverture«

Men trods frosne Strande Vil han frejdig lande! Slumrer Blomften end i Kim, Hænger Skoven fuld af Rim For hans Vers at pryde. Ville de os fryde,

Eller Sorg kun byde? Vil hans Fremtidspoefi Bringe lutter Harmoni Eller Dissonanser?

Skal vi fe hans Stanzer Klædt i Staal og Panfer? Vil de fprede Glans af Sværd, Eller Fredens Rofenikjær Over Bjerg og Slette? Hvo formaar at gjette Vel i Dag det rette? Dog, før Aaret helt er endt, Haabe vi, det har fortjent Mer end Digtergagen.

Nytaarsdag er kommen Glad og lyftig fom en Ung og haabefuld Poet, Der fin Fremtid alt har Laurbærkransomvunden.

fet

End i Morgenftunden Ingen Fugl i Lunden Slaar fin Trille paa hans Vej, Intet Løvfpring fom i Maj Skygger om hans Pande.

Punch drømmer.

var til et Juleselskab, et rigtig Juleselskab med unge, glade Ansigter, med muntre Ord og rungende Latter, med Pebernødder, med Pantelege og med Kys. »Skal vi skrive Sedler?» sagde En, og saa var hele Selskabet opsat paa at skrive Sedler, og der blev skaffet Papir, og det kneb med Blyanter, men de blev dog skaffede til Veje. «ikke kigge!» sagde Punch , men man kiggede alligevel, og saa blev alle Sedlerne skrevne, endogsaa den unge Dames, der fra Først af havde erklæret, at hun var saa gyselig dum, men det var hun slet ikke, ellers havde hun ikke sagt det. Punch læste Sedlerne op. Det var den gamle Slags med: hvor de mødtes og hvad de sagde og hvad Enden blev. Sedlerne lød saaledes: 1 ) Den kritiske Professor M o lb e e h og Den skjonne H e le n e , De modtes : I Kultusministeriet. M o lb e e h sagde: B u m ! H e le n e sagde: Det skal De komme til at fortryde. Enden b lev : At Censuren over L e o n a r d a kom i B e r lin g s k o . Og Folk sagde: M an skal ikke lægge sig ud med F i s c h e r . 2 ) Den grønne C a r l G j e l l e ru p , Den strænge C a r l P lo u g , De modtcs: I Litteraturen. G j e l l e r u p sagde: Æ B æ l P l o u g sagde: Stram u d ! Enden b lev : Brun og bioa. Og Folk sagde: Bare han havde faaet del, mens han var lille. 3 J Den lille Borgemester E h l e r s, Den store Borgemester F e n g e r , De m odtes: P a a Kvægtorvet. E h ie r s sagde: Hvor bliver Kreaturerne a f? F e n g e r sagde: Lad mig om det. Enden blev: At de kom. Og Folk sagde: Sent er bedre end aldrig.

Punch var til Juleselskab. Det var et rigtigt fint Selskab — umaadelig fint med tre tykke E tatsraader, to langbenede Kammerjunkere og en 'hel Bunke ubge, begavede Digtere, der havde søgt at se saa ge­ niale ud, som det vel lod sig gjøre, over Dyreryg og Veuve C liquot, Middagen var til

Ende. De ældre Herrer var indviklede i en dyb filo­ sofisk Diskussion, der drejede sig om, hvor vidt Dyret havde hængt længe nok eller ikke, de to Kammerjunkere henrykkede Husets Frue med smaa Skandaler og Historier fra det sidste Hofbal. De unge Digtere gib omkring og skelede til hinanden. Ingen af dem sagde Noget. For det, de vilde sige, skulde Yære aandrigt, og der var Ingen af dem, der bunde hitte paa noget aandrigt. Alle Damerne sad og drak Yand i store Kvantiteter, saadan som Damer altid gjør efter en god Middag. De talte om dores Julegaver, og om, hvor travlt de havde havt, og om den dejlige Silkekjole, Fru Lund havdo faaet af sin Mand — skøndt han var nok næsten fallit — sagde man. Punch morede sig ikke. Han sad ganske for sig selv henne i en Krog og tænkte paa Julesel­ skaberne i hans Ungdom, hvor man havde moret sig og leget Ordsprogsleg og Pantelege — endogsaa med Kys —- eller spillet om Pebernødder eller danset. Punch blev melankolsk vedat tænke paa, at Alt dettevar forbi. Han lukkede øjnene og søgte at kalde alle disse svundne Glæder frem i Erindringen. Men, naar man lukker Øjnene efter at have spist Dyreryg og drukket Cham­ pagne, har man ikke saa let ved at aabne dem igjen. Kort sagt, Punch faldt i Søvn. Og nan drømte, han

3

4 ) Den dekorerede « Professor » E r t l e w , Den ugrammatikalshe S a h l e r t z ,

«Mine Herrer! I tyve Minutcr! Vær saa artig! Kom kun og se!» Med et Sving sin «Digtning» han slutter Og tegner, mens Pennen sprutter Sit berømte Mærke: H . D . Der trampes og applauderes, Paa hans Sundhed drikkes eri Dram, Med en Bajer Signoren trakteres Og derefter annonceres: En Komiker — «Frem med ham!» Hr. Doktor S ch a n d o r p h — som «Børste» Kostymet er meget korrekt, Jargonen er god for det Første, Ederne ere af de største, Og «Duften» — ja den er perfekt. Det er lige derude fra «Kulen», Der er Realisme deri. Han er ret paa sin Plads her i Bulen, Sikken en Jubel i Hulen: — Ja det er sch’gu god Poeschi! Og Efraim, Ruben og Moses Kommer og trykker hans Lab: «1 voreses Avis schkal han roses, Alle de andre schkal foses, Men han schkal ha{e Kjærtegn og Klap.» Og Doktoren la er sig bedrage Af al denne Viraklugt,

De m odtes : I Aviserne, li r s le to sag d e: Pedel l S a h l e r t z sagde: Idiot! E nden b lev: Slagsmaal. Folk sagde: Lud os nu lale om noget Andet.

5 J Den berømte H. P. I l o Is t,

Den glade R ic h a r d K a u fm a n n , De modtes; Paa Skydebanen. H . P. H o ls t sagde: G ratulerer til Ordenenl E a u f m a n n sagde: Tak i liga M aade! Enden b lev: At de blev enige om en ny Udgave a f M o lié r e. Og Folk sagde: Herre G u d! 6 ) Den beskedne H o lg e r D r o e h m a n n , Den slebne Doktor S c lia n d o r p h , De mødtes: P a a Finansloven. D r a c h m a n n sagde: Skulde man være Alvorsmand paa Sligt f S c h a n d o r p h sagde: Fanden gale m ig! Enden blev: At de gik paa Sold sammen i M o r g e n ­ b la d e t . Og Folk sagde: Stakkels H o r ch s e n i u i ! «Synes De saa ikke, Svalen er et yndigt Stykke?” P unch vaagnede. Det var Husets Frue, der talte til ham. Punch mumlede Noget om smukke Vers, poetisk Tanke, fin Form. Der var Ingen, der hørte, hvad han sagde. De tre Etatsraader spillede L’hombre, Kammer- junkerue gjorde Kur, Damerne drak Vand, og de unge Digtere saa stadig idiotisk-geniale ud. Saa listede Punch hjem og drømte hele Natten om Dyreryg, Aktier og Valg af Borgerrepræsentanter. En Matinée.

Og af sine «Unge Dage» Han prøver at foredrage. Han synes selv, det er smnkt. Men det gjør slet ingen Lykke — Nej Sjovervisen igjen! Et rigtig Skraldemandsstykke, Og Eder drøje og tykke — Det er Specialet min Ven. Hr. Doktoren griber i Strængene Og syuger sin Vise om PI o u g , Ja nu faar vi Smæk for Pengene, Det kribler i Jødedrengene, D e n Vise — ja den var grov. De osende Lamper stinke I det snavsede Morgengnavs- Hul, Udenfor Solstraaler viuke, I Sneens Krystaller de blinke

Morgengnavets Kippe Der holdes en Matinée Der hører man hvæse og pippe Paa Tribunen en gammel Xantippe. — Jo, det er en rar Kafé. Med pøbelagtige Lader Sidder en skraalende Flob, Fra Byens snavsede Gader Ud og ind man vader Og slaar mod Bordet sin Stok. Først træder en «Hurtigmaler», Signor D r a c hm a n n op, Hor bare, hvordan han praler, Kun om sig selv han taler Og retter sin lange Krop. Af alle Kræfter haa smører Nu op paa Kryds og Tvers, Penneas Skratten man hører, Mens op paa Papiret han kjører Sine lange, buldrende Vers.

Som ægte skinnende Guld. Vi vil ikke sidde og svire Paa denne sjofle Kafé,

Hvor Raabed og Raaddenskab spire. Nej, min Ven, vi gaa aldrig tiere Paa Morgengnavs-Matinée.

Pra Videnskabens Torturkamre, I.

— Hvad er Støj og Allarm? — Ded æ, naar je løver op aa nør å. Trap — Sludder 1 Det er forbudt 1 =

5

Overvægt,

BONDEKONEN: Aa ikyd lidt etter, Hr. Kondoktør! EN REJSENDE: Der er vift Overvægt, Motterl De har fgu for ftor Bagafie.

6

En Hær lov i Folketinget kom ind, Hvis hurtige Fremme hvert folkeligt Sind Baade kunde og burde billige. Hvor langt er man kommen med denne Sag? Den sover i Udvalg den Dag i Dag Om Kap med den gode Villie. Ved Skol eref ormen Debatten var lang, Og Be r g og J en s Busk og F i s che r og Tang- Samdrægtig dansed’ Kvadrille. Og dog fanger Loven knap bliden Bor, Er med Brandpolitik i Familie. A l b e r t i s talende T i ende l ov Kan ingen benægte, er lidt for grov Konfekt for den gode Vi l l i e. Og nys ved hin Lov om Cha r l o t t enbo r g S l ot Til Udstillingsfonden man- havde et godt -Øje, det saas hos adskillige. — Nei, én Ting ydmyg bekjende vi maa: Den gode Vi i i i e vi kan ej forstaa Endog med vor beds t e Villie. kjøbe de to Porcellæns Spyttebakker med Guldkant og Navnetræk, som han forærede mig til Jul, men Pyt! det tror jeg saamæn ikke et Ord af, og saa tredie Juledag, da vi er til Middag hos Fru Thomsens, tager han uden videre Fru Jensen til Bords, skøndt han skulde taget Kanceliiraadinde Olsen, som er meget fornemmere og saa kan De tænke Dem, der sidder den Laps og er saa lækker og gjør sig til Nar for ailo dem, der havde øjne i Hovedet, og ved Stegen sér jeg ham ligge en stor syltet Blomme, den allerbedste der var og som jeg vil have havt, over paa Fru Jensens Tallerken og saa snakker han oven i Kjøbct netop i det Samme noget gyseligt Vrøvl om Pioser og yndelige Blommer og Blommerne var jo rigtignok meget yndige, men at kalde Fru Jensen en Rose det er dog for galt med hendes Teint saa det maatte da være en Gloare dø Disjoug og det sagde jeg ganske højt til Fru Thom­ sen for jeg kunde ikke bare mig og da vi saa kom hjem, gav jeg jo Sørensen det glatte Lag, men saa blev han kjæphøj, kan De tænke Dem og -spurgte om jeg var fra Forstanden og det skulde jeg tage imod! Nej De kan tro nej sødo Fru Schrøder — Tak en lille Kop til — at jeg lod ham vide hvad for en nedrig Don Johan og Mefistofeles og Vilhelm Tæll han var og at jeg ikke vilde finde mig i at haanes og sættes til Side, og saa gav jeg ham Blommerne at tygge paa og dem kunde han ikke fragaa, og vilde han endda bedt om godt Vejr men De skal ikke tro det og nu har jeg taget hans Frokost-Snaps fra ham indtil han gaar til Bekjendelse, men De kan nok tænke søde Fru Schrøder at en Kone som mig, der virkelig har det ømmeste Hvis ei Pladsen som Overdirektør Bliver Len for den gode Viiiie. Den Medfart, man gjerne ønsked’ beredt Vor Hø j s ko l e og vort Kommun i t e t ,

Den Hensigt, Demokratiet har Med alle dets Midler, skal jo være klar, Uskyldig og ren som en Liliie! — Kun Skade, at Pokker driver sit Spil Med Yenstre, hver Gang det for Alvor skal til At bevise sin gode Y iilie . Henrundne ere alt Maaneder tre, I hvilke vor Lovgivertrop lod sig se Paa Folketingssalens Tillie; Og hvad har i den Tid de faaet i Stand? En lille Stump L o v om Af l e dn i ng a f Vand Blev Frugt af den gode Vi l l i e !

Kaffen.

Fru Sørensen. Tak, en lille Kop til i Anledning ! af det nye Åar, sode Fru Sckreder, og Tak for det gamle og gid De nu maa have det rigtig godt, hvad De jo sagtens kan, fordi De er ganske alene og har kun Dem selv at tænke paa og ingen Sorger, for selv om det kniber lidt en Gang imellem for Dem, saa Herre Gud, det er da kun udvendige Sorger, og ikke af dem, som knuser ens Hjerte og hentærer ens Sjælero, saadan som jeg har, nemlig med Sørensen paa den senere Tid, og De véd jo nok, at Sørensen og jeg altid har levet saa fredelig og endrægtig sammen og han er jo rigtig nok | ikke saa godt et Gemyt som salig Petersen, den Engel, skøndt han var kun Rodemester, men nu paa den sidste Tid er Sørensen bleven saa væmmelig og saa — uh! og jeg skulde egenlig ikke fortælle det, men til Dem, søde Fru Schrøder, kan jeg nok betro mig, at De kan tænke Dem, nu er det gamle Skabilkenhoved begyndt at gjøre Kur til hende, den unge Fru Jensen, De véd, hende Enken, Bom er saa koket og saa ækel, skøndt hun er næsten fyrretyve og det er saarnæn hverken hendes eget Haar eller hendes egne Tænder, hun gaar med, og jeg mærkede det godt fer Jul, at Sørensen var saa sær og en Dag kom han en hel halv Time for sent hjem til Middag og vilde ikke sige, hvor han havde været og bagefter paastod han, at han bare havde været inde og

Hver Forfkjel fkulde hæves imellem fmaat o g Ja felv imellem Drachmannfk Witz og Lynet, En Stalddør fkulde bygges af Morgenrødens Port, Og P høibos fkulde helft ha’e én i Synet. Al Nektar fkulde byttes med ægte Finkeldram Og noget, der kan kradfe, fom man figer, C h a r ite r n e , de fkulde ha’e baade Laft og Skam Og gjøre Tjenefte fom Malkepiger. — Men ikøndt den ædle Yngel fom fande Asner sled. Blev Enden yderft trift paa den M enage: A po l l o n fk jø d d em alle h e lt u b a rm h je rtig n ed , Og ingen F isch er, gav dem Digtergage. Glem ikke, tapre Herrer, fom ftable Bjerge op A f Trykpapir for Guders Borg at true, A t der er langt fra Grøften til Himmelbuens Top, Og P h ø ib o s har endnu ftn Pil og Bue. Til Literaturens Fremme. Efter hvad paalidelige Folk ftort, a 1000 Kroner aarlig til hver, den ferste for at opmuntre ham til fortsat TJngdommelighed i Digt og Sang, den anden som Anerkjendelse af hans uovertræffelige Produktioner i Retning af »Dichtung und Wakrheit». 2 ) 1000 Kroner tilstaas Digteren G j e l l e r u p for al fuldfore en paatænkt Børnekomedie betitlet idet yngste Danmark ». 3 ) Ligeledes tilstaas der Digterne K r a b b e og S ø re n K jæ r hver 1000 Kroner for a t fuldføre et nationalt D ram a i Bjernsonsk Smag, hvis Titel skal være »Mellem Slagenel» 4 ) Ligeledes tilstaas der Digteren H o lg e r D ra c fa - m a n n en ynderligere Understøttelse a f 1000 Kroner for at lade være med at fuldføre sit paatænkte nationale Drama. 5 ) Da der muligvis endnu kunde findes flere D igtere, hvis Digten og Tragten gaar ud paa at faa Understøttelse af Staten, bemyndiges Hs. Excel. Kultusministeren til at uddele iudtil 1 00,000 Kroner i Portioner paa m indst 1000 Kroner til de eventuelle Ansøgere. N. B . Uden gode An­ befalinger fra Dass-Avisen nytter det ikke at m elde sig. ville vide, skal der til Finans­ udvalgets Betænkning endnu føjes følgende Forslag: 1 ) Digterne P. C h r. Z a h le o g H ø g s b r o tilstaas der Digtergage

Hjerte og de reneste Føleiser ligeoverfor sin Mand og sine Børn kan ikke taale at sidde og faa sagt saadan noget lige op i sine aabne Øjne, at jeg er ikke nogen Rose, nej Gud bevares, jeg er kun en gammel Nellike, som Forgyldningen er gaaet af og det kan Tære sandt nok møn til at lade mig opforgylde saadan som denne hersens Fru Jensen det er jeg dog Gud ske Lov for stolt til og godt er det rigtig nok at. jeg har set et Dukke­ hjem for saa véd man da hvordan man skal bære sig ad og det skal jeg ogsaa fortælle Sørensen at jeg vil ikke være hans Dukke saadan somNora i Stykket men en selvstændig Kvinde og nu maa jeg sige Farvel søde Frn Schrøder, for jeg skal hen at bjøbe mig nogle pensée Baand til min Kappe, for det klæder mig saa godt, og saa skal jeg ogsaa op til Tandlægen og faa mit Gebis set efter, saa nu Farvel, søde Fru Schrøder, og Tab for Kaffe og for Guds Skyld, tal ikke til Nogen om Sørensen og mig, ellers bliver vi anset for at være nogle af disse fæle Realister, somFolk taler saa meget om. Farvel! Gamle og unge Dage.

I gamle Dage var der en Gang en lille Trop A f Idrætsmænd, jeg tror, de hed G ig a n te r ; F or Løjers Skyld de tog fig for at ftable Bjerge op, For Kræfter havde de fom Elefanter. E t Horn i Siden havde de paa alle Slags I d é r Som V ir k e l i g h e d e n s Bearbejdere, Og kaldte fig en yngre « S læ g t» , ikøndt der var ikke fler End én (D R A C H )M an d og tvende Gefrejtere. A t være «Alvorsmænd paa Sligt», Yar deres flore Maal, Paa Fader Z e v s m e d famt O ly m p e n s Fyrfter Og hele deres Rige de vilde gjøre K aal; Jo, de var, hvad man kalder, nogle « B ø rfte r» . Paa grundig reajiftifk Maner man Skaren faa T il Felttog mod det højéfte at ftævne; Hvad der laa «over Skyerne, hvor Himlen den er blaa», De vilde allerhelft med Jorden jævne. D et Bjerg, hvor M u fe r danfed’ og H ip p o k r e n e flød, Ja, felv O ly m p e n s fnebedækte Tinder De vilde slaa faa flade fom et Jøde-Paafkebrød, Eller fom «det Kjøbenhavn, der forfvinder».

Danske Klassikere illustrerede af Punch.

«— I PtmcA-Kostume Klowner slog Kuldbøtter og paa Æsler jog Årenen rundt . . i .»

Ho l g e r Dr achxnann. Morgenbladet, d. 23. Decbr. 1879.

8 ¿¿1 I L e d i n g . .

«Naar vi i Leding drager — Hvad beha—ha—ha—hvad behager! — Naar vi i Leding drager, E r det for Kunft og Smag!*

Frit efter R e c e n s e n t e n o g D y r e t , udgaaer hver Torsdag* Formiddag og t o s t e r i Kjpberthavn tryk t i>aa Ve fin 2 Kr. Kvartalet, p a a O rd inæ rt 150 6 i»e K v a rta le t, ( l o s e Nimunere 15 a 2 0 6 re .) A b o n n em e n t m o d ta g e s paa alle Kgl. P o s tkon to re r og Brevsamling steder sam t p aa B la d e ts Kontor Kjobenhavn GI. S tr a n d N? 50. Mapper og Pragtbind fil Bladet Pris 2 Kr. : « . Trykt og udgivet af C.Simonsen. , •., ■ ' ' , ».c - -•

1880.

Torsdagen den 8de Januar*

Nr, 2.

D u ! Emmy J en sen er for Reften et Pokkers nydeligt Pigebarn, hvad ? — Aah! Hun har tabt fig fvært. Nej, Du ikulde have fet hende for et -Par Aar fiden:

10

Ved Hjemkomsten.

Lyd t ikal klinge Derfor vort Velkommen Til det Venftre, fom os hjalp med Klem! Tak det bringe Skal de Haller, fom en Gang var CHRESTENS Nikke-Dukkehjem. ¡pen fiterære gøbefeibe

i r R

len bet begabpg, ot ber oppobefire pote profeter i SSenftre, og bereg 91abne bare ©Stø5l9l3)D9tii3i, 333191913)®© og $ 39 t©@s. Dg oe inbgti et ftorbunb rneb be tolb frnaaprofeter ubi Dags-Avisen og fagbe: „Snbet 08 enbrcegteligen anfalbe tøojreS poeter og Paa bemibjel, og ber pal ilte labe 8 en SJlanb i fiibe i 91oman- ttfenSSept.* Dg be pte pore og be tolb fmaa profeter Poge Sept mellem 38 rael 8 Spabluner, og be famlebe en [tor tøcer af 9 lbrabam 8 ©tjøb. 3)e bare mange, og fmaa ©orte bare be alle. Dg be anfalbtjørft $tltperen-9Jlotbedj øg jioge bannern iBlei meben2©en8ti®ft> og bet Pete, at be piben efter fprættebe ^annem lebentie’op. x % SDlen ber be BabBe bebrebet bete, lagbe be SJtønb af @fraimog 2Jlana8fe jig i ét SBagbblb beb Dage-Avisens Plenbepen, og be fpurgte atté^bfir bilbe ober 33rcebtet, pgfagbe: ékV-M, " ’ ■■■• ■ -.«i . ,£:• „Sjette! ©tig ©djibboletb! - 9Jfen bet begab pg, at alle be, ber ilte tunbe nbtgle Drbet ret^Tnen fagbe ©ibbolefy; blebe ibieipagne, og bere 8 5lntal bar jaareTftort, fom paa bén2>ag git til SRotterne —unber fRenbe- ftenøbrøebtet. ^ ^ 2)len bet begab pg faa, at profeten 3)3121®^991919131 bleb [Sar 8 ] frufet t tøobebet ober benrte ©epr, og peg i^é^nb beb ©fagen ligerbtS forit af ØaraoS magre Soer. Dg uagtet b p Pugte en lille feb SRanb, bfeb ^ n bog beb at bære lige mager og bari£f5B

»il jer atter Folkekaarne Skare, Som til Tingets Sale kom igjenl I Debatter Skal I atter klare Eders Værd fom gjæve Rlgsdagsmænd I Tingets Haller Tomme ftod og øde I den glade Jul og Nyaarstid, Men nu kalder Klokketoner bløde Tinget fammen til fornyet Flfd.' Ej formaa vi Jer at affe længe, Eders Komme ftiller hvert et Savn ; Derfor ilaa vi Glad paa vore Strænge: Vel modt atter her i Kjøbenhavnl Ved vort Gjenfyn Himmelglad vi er, thi , « Uden Venftre gik vi vift Fallit. Vi maa Henfyn • r,~' T a g e til A l b e r t * ^ c O g til T a u b e r m ed han s A p p e tit. V Paa HIN LEDRE 1- - . Store Vexler trak man; Snart han atter fine Plader ilaar. Han er bedre S elv end K a UFF- o g DRACFIMANN O g er ikk e fuldt faa fto rt e t F aar. Spøg og Alvor, Skjemt og Tordentale Fik ira Tinget vi faa mangen Gang, Og vor Skjald, vor Egen P e t e r Z a h l e , Muntre vil os fnart med Harpeklang.

8 tøjerte

og 91prer.

11

Dg enbog ben ¿Profete Sp$y5t©@£ oplob fin 9Runb§ Dieft og fagbe: „2Rig Bet bet at iBulomme benStunb, ba feg bilbe laane ¿Penge paa ©tubenterforeninggbpgmngen og gibe ¿polal- lerne, berfor Bør bet mig at ftaa S3fR3l?R3)@© og 359t2l6Jp-* ¿K215RSR Bi, tBi bigfe Babe toifet bereS HfceriigBeb til ^3olaf- lerne, for 56gtejIaBerne8 ©fpfb," - - faa Bar bog Ban? 2øgte- flaBSpolitil ilfe gob ffrugt, men ligerbig fom bet ufrugtbare {figentræ, lun Dre«{figener. Dg fMorgenbladets „MerBelligfte" fab profeten X9i2lSJp* SWSISRSRmeb et ¿Rummer af Dags-Avisen i fin §aanb ogBan førgebe faare. , .. £Bi f«/ ingen Babbe omtalt Bam; men © S§31itDD 3t$$ bar Bleben Berømmet ober bet ganfle fianb. — © ela.

og BanS

SDÎeit ber Ban8 SSerS ingenlunbe bare platfobcbc,

SSer8febber ef Relier Babbe ©rifetœer, forargebeS be faare. Dg ©®£3ISR:£>DfRlߧ iog fat paa Cannent og gab $am en ¿ßijl i £aanben og et Bulet ¿ßoftBom i SDîunben og fatte Barn op paa engamme! Âœrre. URen ber Ban ingen 33uï funbe finbe,tog Ban en af bent, font 3)9î9l(£§2R3i9îîR Babbe Begaet, og faa fagbe Bau: SKen ber Ban Bflbe opjlibt (Seletøjet fra

„ 9iefg

Sjæ ldne b liver: Dags-Avisens Mandskab giver Alt i Alt kun én Sektion. Til K aptajner er der Trang, Folk med blanke Epauletter, Skarpe K linger uden Pletter, F o lk , hvis Navn alene sætter Mod i deres Dataillon. Nættet over Skuld'ren hang Hr. B o r c h s e n i u s da. A f Sted! Ud paa Ja g t igjen han drog, H e r m a n B a n g som Sporhund tog Uforsigligen han med, Herman — ja om Herman Bang Sk river s æ r lig jeg en Gang — Herman over Grøfter sprang, Halsed, gjøede , snøfted, snused, Ind ad alle Døre bused, Spurgte, om man ikke hused Som han havde fundet Spo ret; H r. Borchsenius ham pua Ordet Trode, aned ingen List. J a s o n ! — det var netop M anden! Ja so n ! Ja so n ! — Ingen Anden Kunde sætte slig en Trum f Netop nu i Spillebordet. D er den store R e a lis t , Digteren a f første llang ? Endelig han lod til sidst, Ja s o n ! Det var en Trium f. Og Borchsenius hed i Panden Lob og lob som bare Fanden Por at bringe Byttet hjem. Hvert et Sted, hvor han kom frem, Raabte glad h a n : »Jeg har fundet Manden. Nu er Spillet vundet, Fjenden snart skal ligge bundet Nu, saa det har Fynd og K lem ! • — Sta kk el! Elleskudt og blind Ja g er han endnu derude. Jason med det gyldne Skind Fandt han ej, kun Draclimannsk Vind, Brøl a f M o r g en g n a v e t s Stude, Suppe paa en Polsepind, Brandes’sk Edderkoppespind. Skindet kan saa fælt bedrage, Selv det g y l d n e — Det er flovt, N aar han vende maa tilbage Og sin Plads i Gruppen tage Som — m is ly kk et A r g o n a v t .

Varer det dog længe, førend Troppen k er kan sprænge Døren, Trænge inden for Portalen Paa det store Skjonhedstempel, P aa de ægte Skjaldes Slot. Selv ej F is c h e r s Digtergage Hjælper stort paa den Menage , D en g?er ikke Digterstempel, D e n gjer ikke Stort a f Smaat, Den gjør ikke Slet til Godt. Det er kun en blød Bandage Paa de Saar, som de har faa’t 1 hin Vers-Karambolage, Doktor Sch a n d o r p h for Exempel Slig en Balsam vist kan bruge Efter alt det Pukkelblaat, Han har faaet i sidste Uge. — Der er En, jeg ynkes ved; En, som blindt gaar om i Taagen, En, som er gaaet fejl a f Laagen, Kommen paa det gale Sted Jnd ad det forkerte Led. En, som plumpet er i Vaagen j Men som i det Tidselbed, Hvor han staar, dog søger Noget , Som er skabt til Ro og Fred, Ikke til en vild og broget Gjøglerbandes Voldsomhed; Enr .hvem Lygtemandens Blus Lokked ud i Mosevandet, Da han netop søgte Landet ; En, som trode Morgensolen Tændt i B ra n d es'* Fidibus. Det er H r. B o r c h s e n iu s . Thi Borchsenius tr o r paa i Skolen*. Som Magneten stedse viser Ufravigelig mod Polen, Peger lian mod Lærestolen, Hvorfra han har faaet Parolen. Han er ingen Fifflkus, Æ rligt han dem alle priser, Schandorphs Vers og Drachmanns Viser, Selv Hr. Gj e l l e r u p s Bétiser ; Stundom dog hans blinde Iver Spille'r ham et sælsomt Puds. Rundt paa Jagt han ofte driver Efter Folk at indrullere, Hvormed han kan rekrutere Realismens Eskadron ; Slige Emner mer og mere

H(imbreve til Fætter C h ristian i Nykjøhing.

\fa re Christian, Du har Ret Barometret Storm bebuder ; Hojt i M o r g e n g n a v e t tuder Realismens vrede Guder, Ud fra Rendestenens Brædt Stikke vaade Rottesnuder, Og med Vers det regner teet, Snavs der stænkes. Plet ved Plet Slaas paa Godtfolks nye Klæder ♦ Nye Tider, nye Sæderi Man af Høflighed er tra t Og a f Fraser overmæt', Gammelt Navn og Digterhæder Rask i Mudderpolen træder Doktor S c h a n d o r p h s Krageæt. Stop l det gaar dog ej saa leti De kan hyle, de kan sltraale,

Sende deres Sprøjtestraale Op i Luften et Par Alen,

Stikke — ja , med Knappenaale, Slaa — ja , de kan slaa til Søren ; Men trods Hylen og trods Galen

12

— Enten hoUer Du nu meft a Ævler eller a Perer? — Ja, je fier nu om Sommeren, fe faa æ der jo Perer, faa ka dé være d e famme me Ævlerne, men nu om Vinteren — kom faa bare mæ Ævlet.

13

Efter en varm Frokost.

Jeg er bl«ven n o g e t fuld, nej m e g e t fuld; men D e vil vel nok kjøre mig hjem? Ja, der æ ingen Ting i Vejen. D e æ jo ’ngen fmitfom Sye.

14

Sangerkrigen.

Men hvorfor bruger vel «Nutidens Mænd« Til Krig paa Kniven Blækket og Pen? — Vi kan ikke Aarsagen ane! S c h a n d o r p h fortæller, at Grunden er den, At P l o u g har haanet hans — Fane. Men Fanen, hvorunder i Kamp han drog, E r det B j ø r n s on s «Signal» eller Dannebrog? — Ja t hvo kan det rette udmale sig? — Mon ikke med «Fanen», hvorunder han slog,

Han mener sit «Fan’en gale sig«. I saa Tilfælde kan man forstaa, At Venstres Bladlus, de sorte smaa, Af Kampbegejstring er fyldte, De Lavrbærblade, de mulig vil faa, Kan bruges til Pressesylte.

— Dog tud, om I lyster, I Moll eller Dur, Ja, dersom I synes, saa tag jer en Lur, Det er lige saa godt som Gevaltskrig, Og staa kun som «Nutidens Mænd« lig en Mur, — Men F r e m t i d e n s bli’er I skam aldrig.

Hvad kan det dog hjælpe paa denne Jord, Man stoler paa Bi sma r c ks bevingede Ord, At nn har han grundfæstet Freden; Stort længer den varer dog ikke, jeg tror, End Drachmann kan være beskeden! Et Øjeblik kun, saa er Fraden forbi!

Nyaars-Aften paa den literære Trommesal.

Saa ligger Verden i Klammeri Og ofrer i Stedet for Røgelse Profiten af Handel og Industr, Jo! det er en rar Fornøjelse.

Ude paa den store literære Trommesal er der altid saa livligt ved Nyaarstid, for saa kommer Digterne trækkende med deres forskjellige poetiske Kreaturer; der afholdes saa et Dyrskue, som ender med en Præmiudde- ling, — og saa er der Liv paa Trommesalen. Nyaarsaften i Aar kom de som

Vi tænkte: Hos os har man ingen Nød! Vi lever saa trygt som i Abrahams Skjød, Til Strid er her ikke Materie; Taube r han spiser sin Julegrød, Og Rigsdagen holder Ferie. Og saa skal her rejses en blodig Strid, Hvis Lige ej saas siden Samsons Tid, Den Gang, han myred’ Filistrene, Af «Nutidens Mænd», der med « Nutidens » Vid Saa farer de frem med ild og Sværd Som en Hob af grummV;BersæiÉ:er. Da Schandorph var grov og Drac hmann flov, Og begge rykked’ i Marken mod P l o u g , Som er af den «yngre JSlægt» hadet, Saa syntes «Nutidens Mænd»,' det;var Sjov, Og mødtes i Morgenbladet. Paa Fælleds-Organets bekvemme Val Holdt Sc handor ph Mønstring som General. Der har os hans Krigskunst forbavset; Møder af Blodtørst gnistrende. I Stedet for sindig enhver især At skrive ved Hjælp af sin Gaasefjer Realistiske Mesterværker,

sædvanlig sammen derude. Natten ¡forvejen havde det frosset jævnt; og Rimene faldt godt og let hele Dagen, ja Dags-Avisens gladfe Drenge havde endogsaa lavet sig den dejligste Bane af de yndigste Gliderim. — De store literære Slagtere vandrede nok saa stolte op og Bed ad Pladsen, mens de paa den nydeligste Maade smeldede med déres store Pidske, saa det snertede til Hejre og Venstre ; smaa muntre Slagterdrenge piftede i Fingrene, og store Køtere lob rundt med Tungen ud af Halsen og saa ud som Fest- marechaller ved en overordenlig Festivitet. Enkelte Smaa- kreaturer var dér allerede, nogle mer eller mindre ankomne, andre temmelig nøgterne Hém Carl Andersens smaa Paaskelam, hvis Grupperinger dannede Genrebilleder, der tiltrak sig en forbigaaenfie Opmærksomhed hos enkelte Damer. Da blev der med Et Uro i LejreD, Slagterne svang deres Pidske, og Jubelen var almindelig ; thi ude fra Skyde­ banen kom Ri eh&rd Kaufmann gjokkende njed en haltende gammel Buk mrk. Ampkitryon, der blev noget opskræmmet af en bidskPladshund, som Eri k B ø g h førte i en slap Line. Bukken brægede, og Hunden gjøede, idet den snappede efter Brikkens daarlige pedes. Lidt efter saas K a a lund, fulgt af Leven i Slippen, der var noget tilstænket af Schandorphs tykke Præmietyr, paa hvis Sider Skarnet hang i store Julekager, mens den nær og

Legioner han viste at være Ka’I- For frem at stampe af Snavset.

15

fjærn sprøjtede Snavs og Dynd op i Luften, saa det røg om Ørerne paa P lo u g s Dragonhest, der lyttede efter de hen­ døende Toner af de gamle Signaler fra det O e h le n - s c h la g e r s k e Guldhorn. — Pludselig hørtes en gjennem- trængende Brølen fra en lukket Baas, hvor S k ra m præsen­ terede en ung, springsk Tyrekalv mrk. Gertrude K o l- bjornsen, som gamle H e g e l ønskede, han ikke havde lagt til. Noget for sig selv red H o s tr u p , der havde om­ byttet sin Knapstrupper af Frederiksborgracen med en grundtvigiansk K jephest; medens T h o m a s L a n g e kom travende ad Romantikens gamle Kongevej fra »/Eventyrets Land> i Mareridt paa en Marekat, der tyggede Drøv paa den gam le Marehalm. — I. P. J a k o b s e n og B r a n d e s dannede en smuk Grubbe omkring det theologiske Fakultets gamle Skolehest, som de skiftevis red, men som dog slog saa- mange Sthyrvolter, at de undertiden ikke kunde holde Sthyr paa den. - E d o u a rd red de andres Kreaturer til Vands og saa sit xylografiske Snit til at muntre P le n d r ik s e n s H a­ vedør, der var frembragte ved en vidtgaaende Krydsning af de forskjelligste R acer, H o lm - H a n s e n tumlede mecl en Iver, der var et bedre Kreatur værdig, sin Vileinge- Blodshest, o g.G erson søgte forgjæves at holde et gamm elt Udgangsøg paa Benene, ligesom H. P. H o ls t red en eng- brystig Rosinante, forfulgt af H e r m a n B a n g , der mun­ trede sit franske Æsel hied de usædvanlig lange Øren, som T o p sø e stjal sig til at klappe, naar han trode, Ingen lagde Mærke til det, mens C h r is tia n R ic h a r d t førte «ef romersk Æ selo, — Med E t hørte man en Lammedriver raabe: »Ersi, — dér har vi *Det unge Danm ark »/ Og en Flok Smaagrise og Grisetter kom løbende, drevne frem af H r. G j e lle r u p . Se, da kom B jø r n s on travende paa Helhesten « Leon a rd a * , der var noget overansjtrengt, da Kritiken havpie redet paa den et helt Fjerdingaarj det mang­ lende fjerde 'B en var endnu ikke tilfdjet, og Enden var noget underljg. Pludselig blev Dyret uroligt, Bjørnson faamæjedé^' og B liiu t! led det med Tordenkraft. Se: dér holdt M o lb e c h paa sin brune Hjort ved Træets Rod med Am brosiu&Lyfén over Sktalderen. — Ib s e n tumlede Zebraen Nora, hvis Fordel var Ynde og Naivetet, og hyis SJutning var vidunderlig. DS susede det som et Tog afA sgaardsrejer gjennem Luften, men det var kun lystige Taskekrabber, anførte af H o lg e r D ra c h m a rrn-' paa sin vælige Vindsluger og Krybbe­ bider. — Derefter skred man til Præmieuddelingen, og det lille i L-o» kom frem °S sluttede Festen med ffil- gende Ord: : •M. IL! Naar. jeg kaster m it Blik rundt i, BtSjtékreifeen,.. er det mig en Glæde* trods,, den meget ; omtaB'é^'Dyr|ld at møde et billigt Grin hos Literaturens Bæster. Men"‘størsir er dog min Tusindfryd , lille K ro h n , over at se en saadan Tilførsel af Kvæg paa det literære M arked; det er saa forfriskende, at det kvæger Sindet, som R a s m u s N ie ls e n vilde sige. — Havde C a r l A n d e r s e n s Paaskelam ikke haft Faaresygen, vilde de have faaet hæderlig Om tale; om K a u fm a n n s sidste Buk er det nok bedst ikke a t tale. Men med Rette har S c h a n d o r p h s Tyr faaet 1 ste Præmie og jeg tænker hans Studekjød og D r a c h m a n n s H este- Boeuf vil smage P lo u g , naar lian fa&r det indsvøbt i Morgenbladet. Den Hr. S c h a n d o r p h tilkommende Præmie vil blive præget i Kvægsø!v med hans eget Billede paa den ene Side og en anden Stud paa den anden Side. — H e n - d r ik s e n s Høvedsmand Jockeyen B o r c h s e n i u s fortjener Ros for den Hesteforstand, hvormed han har gjort Hestekur til Realismens Pegasner og striglet dem paa det Bedste, soin eri værdig Staldbroder af E d o u a r d B ra n d e s . — G je lle r u p s Smaagrise vil sikkert afgive en fortrinlig realistisk Grisesylte, og han tegner til med Tiden, naar han faar flere Svib paa Skoven, at kunne bitve en sand So­ krates. M p lb e c h s H jort, for hvilken han har betalt dyre

B um penge, ser saa bum stæ rk ud, at den sikkert vil kunne afgive en god Censursteg, der vil kunne styrke B jø r n s o n s svage Mave, saa hans System kommer i Orden. D ra c h ­ m a n n s Bucefalus har desværre faaet Mundklemme og vil sandsynligvis snart blive indlagt paa V e t e r i n æ r # g f j e r n S k o le n , hvor den dygtige Dyrlæge P e t e r H a n s e n nok tager den under Behandling og giver den, hvad den kan have godt af. H e r m a n n B a n g s Æsel har givet sitS park til Romantikens (og H is to r ie n s ) døende Løve, men selv knækket sine svage Ben derved, det vil derfor blive skudt og gaa lige i Kulerne paa Amager. — Ja, jeg har vel ikke nævnet Dem Alle, mine H errer, men alene Kodriverne vilde fylde en hel Kodex; og jeg er allerede ganske la m i Tungen, saa De f a a r ikke m er for den Gang; og synes De ikke m it Faaredrag var saa komisk, som jeg selv er, saa la'me dog være den, jeg er.» En Millionærs sidste Villie. Vor paa Amerika- vej nylig afdøde Landsmand IL. A. L. L u n c k ’s Testamente er nu offenliggjort. E t Testamentet vedlagt Bvev indsætter « lu n c h » til Executor testamenti og lyder saaledes: «Som man vil se af min sidste Villie, ønsker jeg efter min Død, at mit Lig føres til Ligkisten, da det er det eneste Sted, hvor der ikke er meget Vrøvl. For ikke at vække Opsigt, bestemmer jeg, at denne min sidste Villie samtidig skal offenliggjøres paa Dansk, Engelsk, Tysk, Fransk og Norsk- Arabisk, og at jeg skal ledsages til Kisten af mindst 20 Dags-Avis-Referenter.» Forøvrigt har vor forhenværende Landsmand bestemt, at der tilfalder H olg er D k achm an n tooo Kroner om Aaret for at skrive et Drama U 1 forhøjet Pris, og Dr. S cha n d o rph iooo Kroner og hvert Aar et Exemplar af K n ig g e s «Omgang med dannede Mennesker» samt C h r i s t i a n s e n s «Ordbog i Gadesproget»*). Samtidig har den Afdøde bestemt, at det paa Strandvejen saa yndigt beliggende Traktørsted « S lu h efier » for Frem tiden skal om­ dannes til Maltraktørsted, hvortil Publikum har gratis Entrée, og er det hans allersidste Villie, at Tallerkenen gaar lidt villig. *) Nedsat Pris. Danske Klassikere illustrerede

Naar man slaar til Blokken, der gjaldt for Gud* Saa ned den fra Fodstykket trimler, y — fortæller Sagnet — fra Trøsken ud f Utøj i Masse der vrimler. Dv. S. Schandor ph. Morgenbladet 1. Januar.