S_Punch_1880

150

Stakkels Hamborg, denne Streg Bringer dig i Vinden, Til «Ligkisterne» hos dig Vil den blive Pinden. Naar du nu skal ud paa Sold, Maa du først betale Told, Det bliver bitre Sorger For en „sittlich “ Borger. Det bli’er ham et Hjertesaar, Naar til Harpetoner Der han paa Tallerknen faar B ism a r k s Annexioner. Hos hver Mø i korte Klæ’er Maa med Dydens Grænse der Han desuden ænse B ism a r k s nye Grænse. Er St. P a u li tabt, er ej Nogen Hindring for, a’ Hamborg snart gaar samme Vej Som en Gang G om o rra. Ak, man snarlig spørge vil, H am bo rg er ej mere til, Og til Gravskrift har den Faa’t: En Bule var den!

B ism ark vil St. P a u li ha'e Den Ting er nu givet, Derved vil han Hamborg ta’e Hjertet ud af Livet. Snart hans sejrrige Hær Falder ind med dragne Sværd Og med Ild og Svovl i H am b o rg s Blomst, St. Pauli. Moltke, denne gamle Bad, Vil gaa selv i Spidsen Og vil H e in e s kjære Stad Gjøre helt „zerrissen Jo, paa Hamborg-Berg den Dag Kan det hænd’s der bliver Slag I de mange Buler Og i Lastens Huler.

.ar I hørt en tung og trist Nyhed uden Lige, Som berettes os for vist Fra «der Greises» Rige? Noget fæit der snart er sket, Hvortil Magen ej er set, Siden Jødelands Skræk Sodom blev til Vandsbæk.

pladser, begrundet paa, at fremmede Fiskere have deres Garn ude alle Steder, hvor Landets egne Børn ikke tør fiske. I disse Fiskerhuse kan man i store Vand­ bassiner se den kunstige Fiskeavl fremstillet, og navn­ lig forbavses man over at opdage, at de sprællevende Fisk svømme om der paa Ryggen, Noget, som Fisk ellers sjelden ere tilbøjelige til, ligesom det ikke und­ lader at vække Enhvers Beundring at se det tjenende Personale fiaa Fiskene, uden at disse saa meget som give et Kny fra sig. Naar man fra Fiskerhusene vil begive sig til den ligeoverfor liggende Del af Pladsen, maa man først passere en Rendesten med fersk Vand, derpaa en bro­ lagt Gade og saa igjen en Rendesten med brak Vand. Her staar i en tæt Rad Kar ved Siden af Kar og bag hvert af disse troner en velnæret Matrone, der igjen har en Karl og i Reglen et Fyrfad under sig (dette sidste for at vedligeholde en ensartet Temperatur). Det er en Fornøjelse at se, hvorledes Fiskene her ret af Hjertens Lyst kunne ligge og bade sig i Solskinnet, og det vilde have frydet afdøde B læ sb e rg at være Vidne til den forretningsmæssige Maade, hvorpaa Aale- skind her præpareres. Felve Udstillingens Hovedbygning, den saakaldte Fiskehalle, er mærkværdig nok endnu ikke færdig, skøndt der forsikres, at Stadens vise Mænd har tænkt paa den i flere Decennier. Ellers er Alt her i B e rlin overordenligt fiskenet arrangeret, og de store fiskefilerede Garn vinder almin­ deligt Bifald, Hver nok saa lille Fiskekrog af Lokalet er benyttet, men Komiteen har ogsaa med Hensyn til

Fiskeri-Udstillingen i Berlin. (F r a v o r s p e c i f i s k e K o r r e s p o n d e n t ) Iforgaars vilde Enhver, som besøgte Udstillings­ pladsen, have sagt, at det var umuligt, at Udstillingen kunde blive færdig, den er det da heller ikke i Dag, skøndt den blev aabnet igaar. Endnu i Dag ser man den ene Fiskevogn efter den anden fare af Sted i en saa vanvittig Galop, at Hestene ere nærved at faa Kuller, fra alle Kanter flyder frisk flydende Kaviar herind i massevis, i kassevis, i glassevis og fisketunge Læs med de bagpaa anbragte Kuffertfisk rumle hen over Fisketorvet. For nogle Dage siden trode Komi­ teens Medlemmer, at de vilde blive til Aal, og de var paa Fortvivlelsens Fiskerand, men de sidste Dages Trawlhed trak Udstillingen velbeholden i Land, og Komiteen har fiskeskjællig Grund til at være tilfreds, naar den i Dag kan avertere: «Imorgen indkommer den store Vogn med friske, nyfiskede Fisk», tbi saa er Ud­ stillingen fisk og færdig og vil have det Udseende, den vil beholde i den Fiske-Maaned, den staar aaben. Selve Fiskeri-Udstillingens Terræn har sit Fisker­ leje paa et meget heldigt Sted midt i Byen. Den ligger ved den gamle Strand, og en Fiskestank slaar En strax i Møde, naar man drejer om Hjørnet. Paa højre Side støder man først paa Fiskerhuset Nr. 4, og derefter følger i samme Række Fiskerhuset Nr. 3, Nr. 2 og Nr. 1. Alle disse Huse, dsr ikke have noget videre appetitligt Udseende, forestodes tidligere af nogle Duu s brødre, men da deres Fiskeyngel efterhaanden uddøde, bemægtigede fremmede Fiskere sig disse Fiske­