S_Punch_1880

62

Fra L ite r a tu r en s O v erd r ev .

'¿ W i i A ^ U l i

h

-J

J

:

' ' ‘

Hvad'p 7 vel^Tolcrance ? — Et forsvundet Og banlyst fænomen i Danmarks Land! — Lufteo. er kval$ af Kætterbaal og Brand Fra Hallandsaas tø, skraas for Kattesundet! Bag en kinesisk Mur har Folket blundet, Og intet Fakultet bjtev bragt i Stand Paa Frue Plads for de halvanden Mand, Som Drachmann siger, Br and e s her har fundet. Forfulgt og spottet bli’er semitisk Dygtighed, Selv Brande s bliver jaget i Landflygtighed, Og hvis er Skylden? — P l oug s og Pe t e r Ha n s e n s l Ja, her bli’er sagt, der gaar ej Røg af Brandes, Hvis ej han brændte sig paa det, søm fandtes I Meyers Lexikon! Føj for al Landsens! i/.,. . •* at Pakken h&vde faaet en anden Form og var bleven tungere. ~ Han kæmpede sig gjennem Stiéfoget hjem paa s itf^ jre is e og lagde nu først Mærket,vJ;%jPakken, lukkede den^op-, bg‘ Ihndt et Par gamle ^M bslei*. Der laa en ,-Sed(l$SjH Taaen paa den ene; han r u lle d ^ e n op, der stod: •Den, der' skiller sig ved disse KalpSker^: er Gud strafte mai en for det er Lykkens K af& kerf som den evige Jøde har solgt, da han havde lavet,sig et1Par, der var bedre.« ^ 4 * • •Jovist,» sagde Studenten, »nu kommer vi strax!» Men han stirrede dog paa Kaloskerne^og til sidst ud­ brod han med K l i n t : »Aa, man altid probere.» Og saa tog han Kaloskerne paa, «Naa,» sagde han, «hvis I nu kan bringe m ig noget Sted heu, saa bring mig, — ja, hvorhen? — jo, lige ind i Hovedet paa Herman Labang .» Og saa var han der. Pladsen var indskrænket, og der saa ud som i en Theatergarderobe; en lille Tællepraas lyste m at over de falmede Dragter. Her hang et Harle­ kinskostume ved Siden af en Jean de Fran§e-Dragt, der stod en Brix ved Siden af en Lapsestok, en Abemaske og en Digterdito laa paa Gulvet, der var aldeles ubehøvlet. Der var skrækkelig kvalmt, og Lyset osede. »Nej,» slap det ud af Studenten, «saa hellere ind i S c h a n d o r p h s Ho’de.«

Et af «den frie Tankes» Kjendemæjpjier Er en bestandig Blæsen i Trompeterne Til Krig paa Kniven mod Avtorlteterhf, 'Xy $ Mod Tro og —• Love væbner man B e r sæ r^ .^ Af »Skolen» forud domfældt hver en Klerk er; Apostlene, Martyrer og Asketerne Maa dele Kaar med Moses og Profeterne, Med Ma r t e u s e n s Ethik og Grundt vi gs Værker.

Men, hvad der er det fine ved Historien, Er, at mån villig skjænker sine egne Avtoritetsrang, ja selv Martyrglorien. Slig Adfærd la’er sig ikke let betegne. Man kan just ikke kalde den for logisk, Men snarere, maaske, for sj

„L y k k e n s K a lo sk e r “ , V e x l e n d e U d f l u g t e r .

'V"

^

•

1. «¿¿i Cognac — Snefog - - Klint — Herman Labang — Abemaike — Schandorph — Kapellanmørbrad — Georg Brandes — Jødekager — Drachmann — Jeg — Gerson — Børneitue — Eduard Brandes — Bæl mørke — Dass-Avisen — Spyflue — St. Veitsdans. V i d u n d e r l i g t ! I I I Studenten havde lige hentet sin Gevinst fra Frem ­ tidens Lotteri, en Portraitmedaillon, og gik med denne i en Pakke under Armen. Det var Aften og Lyset skinnede saa lokkende op fra Vinkjælderen, at han m aatte derned og mildne en Sodavand med en lille Cognac. En gammel Jode, med den for denne Race ejendommelig elskværdige Ansigtstypus, fik Interesse for ham og lod ham paa en aldeles uintereseret Maade traktere sig, medens han sam­ tidig skjævede til Pakken. Saa brød Studenten op og gik iMen at bemærke Jodens skadefro Miner og uden at fele,