S_Punch_1880

55

R o m a n c e . (Solo) Hr. B j ö r n s on nys var haardt i Klemme; Hans Leonarda kom ej f rem; Men W a t t han horte Bjornsons Stemme Og aabned ham et gjæstfrit Hjem. «Ak favre Fugl, Nordhavets Ære, Hvor glad er jeg, som frelste Hig, Hvor hvide, skjønne, biode Fjere, De skal herefter varme mig!« — Saa lod han pibe ud den Stakkel, Og halvdød klager han med R et: ’ Ha grumme Watt, med dit Spektakel Tog du m it sidste Aandedræt. Kor . Kong H o l g e r stod ved hejen Mast Paa Esrom Sø. Han hamred’ Vers om Lost og Fast Og skrev og skrev foruden Rast, Til Folks Taalmodighed den brast Saa pen om peu. Fly, skreg han, fly, hvad flygte kan! Thi bide lærte aldrig han, Kun gje. Hr. P i n g e l saa en skjønne Dag, Nu var det Tid. Saa hejsed han det rode Flag Og slog mod P l o u g et vældigt Slag, Men fik igjen det glatte Lag Til rette Tid. Fly! skreg han da, saa flad og flov, Hvo kan bestaa imod Carl Ploug I Strid? 0 L a r s e n Glimt af S c h a n d o r p h bred Dit Graat i Graat. Da tyede Jøder til dit Skjød, Og «Fanden gale« «Pinedød» 1 Morgengnavets Knejpe led Saa frisk og flot. Dog Pris for alle Schandorph bar: De Slag fra neden af dem sla’er Han godt! Du S e c h e r s Vej til Roes og Magt O Dass-Avis! Modtag hver Sjæl som uforsagt

kunne gaa hen og miste hele sin Besætning, ved at falde i Vandet for Exempel, og saa ikke faa saa meget som en rod Ore i Erstatning til at drukne Sorgen over sit Tab i et Par smaa Sorte med. Det var det, man skulde søge at forhindre. Skraldemand J a k o b s e n vilde ferst fortælle de meget Ærede, baade de Tilstedeværende og og de forhenværende Fraværende, som maaske ikke havde hørt det før, at han alligevel immervæk i det Hele taget var bleven ved sit være Socialist. Og naar man var Socialister alle sammen, eller i alt Fåid Nogle af de Fleste og ikke alt fo f Faa, men i det Hele taget helst en god Slump, og rigtig gode Venner, som delte Godt og Ondt og ikke var bange for at lange en hjælpende Næve ud efter En, naar det kneb, 6aa behøvede man ikke videre, for selv om et P ar af de smaa Bæster kreperede, som jo nok kunde gjøre En ondt, fordi at det kunde jo nemlig være for Exempel, a t man havde særlig slået sin Kjærlighed netop paa de Afsjælede og ikke brød sig en sur Sild om de Lebendige, saa var det altid en Trøst at kunne aabne sin Sjæls Aflukke for de gode Venner og lade dem kigge i Rummene og se, at det var ikke lutter Skarnfjerdinger men menneskelige Følelser, som knnde trænge til at fælde en Taare og tage fåg en Op­ strammer sammen i al Vemodighed. Og derfor vilde han slutte med at sige, at han var imod Formanden og vilde bare Have Lov at være i Ro og tænke over det. Hof-Sandleverandør K n a s t b e r g vilde spørge For­ manden, om han ikke trode det var bedst at inddele Smaadyrene i Klasser med forskjellige Præmier. Det var jo nemlig ingen Hemmelighed, at somme Dyr vare mere sejglivede end som andre og for Exeuipel Væggetøjet, saa vilde han nok give en blank Femogtyveøre til den, der kunde komme til at gjøre Væggetøjet Noget hjemme i hans Lukaf, for Vupti! Væk var det, lige hver Gang man vilde tage det, men Lopperne derimod var iGrunden nogle Pjattehoveder, som ethvert Svøbelsebarn kunde slaa ihjel, saasnart det havde Negle paa Fingrene, og nu vilde han bare bede Forsamlingen bemærke, om det var Ret og Retfærdighed, at Skrædderne og Urmagerne der var saa fingernemme og kunde slaa et Dusin ihjel om Dagen, selv om de ellers havde travlt med Konfirmationsklæder og Urværker, skulde ikke betale mere Præmie end som en Grovsmed eller en Pramstikker, der ikke kunde faa Haandelavet til den Slags Finesser. Og det vilde han sige. F o r m a n d e n trode, at Knastberg var fuldstændig paa Vildspor, naar han gik ud fra, at der skulde gives E rstat­ ning for de Smaadyr, der bleve ombragte f o r s æ t l i g og med koldt Blod. Der var vist ikke nogen til Stede i denne Forsamling, som ikke følte det løbe koldt ned ad Ryggen baade paa sig selv og paa de Andre, ved Tanken om, at Nogen kunde falde paa at ville beskylde dem for a t ville m e d F o r s æ t skille sig af med deres Smaadyr. E r­ statning skulde kun gives for t i l f æ l d i g e Tab, og lige over for disse vare vi alle lige (Hør ). Det var Skæb- ningen, som d e t ikke kunde nytte at stritte imod, men som man maatte neje sig for alle sammen. For ReBten var der jo ogsaa andre Tilfælde, i hvilke ingen Assurance kunde gives, for Exempel i Badesæsonen til dem, der gik i Vandet og ved temmelig voldsomme Naturbegivenheder. Han vilde foreslaa et Udvalg nedsat for a t overveje Sagen og gjere 'Forslag til Love. Dette Forslag vedtoges enstemmig. Derefter skred man til at vælge Udvalget. Valgte blev: Kam­ merjæger Olsen (305 St.), Ladegaardslem Sør ens en (283 St.) og Marschandiserenke S o f i e Li nke (197 St.). Derefter havde Skraldemand Jakobsen 45 St. og Knas t berg 2 Stemmer. Resten var spredt.

Tor med Hr. C an t o r gaa i Pagt., Saa stolt som Du mod Højres Magt 0 Dass-Avis ! Du stiger paa Arenen ned Og slaar for Ret og Billighed 1 Pris! Foreningen til Smaadyrenes Beskyttelse afholdt forleden Åffcen et exfcraordinært Mode. Formanden, Kammeijæger

O l s e n meddelte, at Medet var sammenkaldt for at diskutere Op- \ rettelsen af et Assuranceselskab Lfor Smaadyr. Det kunde ikke sgtes, at der var stor TraDg til et saadant Forsikringsselskab, . da det havde vist sig, at hverken j Livsforsikrings- og Forsorgelses-

^ anstalten af 1872, eller Hafnia, 3ger anaet cxisterende Selskab, hverken i Indlandet eller Udlandet, vilde have det Mindste med de smaa Dyr at bestille. Det var en Skam, at en fattig Mand, for hvem Smaadyrene maaske var det eneste Lam, skulde