S_Punch_1880

27

b. ©fag&o. Det er en Ijerlig gorflaring; bu bil gaa Bort og labe 08 ftaae i ©titlen. Det er bebre, at bu Bliver tilftæoe øg megter 08 en greb imellem, itfe forbi jeg er Bange, men før at fpare djriften S31ob. Det er unge Hennefler, font fan Bltøe til flioget, naar be 6 ar ubrafet. ©cene 1 1 . De gorrige. ißeter ^ a n fe n femmer inb igjen. SBeter ¿^»anfen. fpeo ømringer øg griber bi 8 fe ©tvaten- røbcre øg feer bel til, at ingen unbfommer. (^an ffpber en fßiftol af i Suften,Bborpaa be falbe alle føm Døbe. ißunep Bolber paa b. © f agb 0 (abenbe fom bet er for at Bebeffe Benn)- b. ©fagBo. Det bar ein graufom ©albe. Die gantffe Slrmee ruiniert auf ein ü)ial)l. Sßeter ^»anfen. Det er bift Slnfereren, B *5111 nuia i e9 ftraj opoffre. u n dj. 2lc6 gunftige J&erre! fpar Barn, og omfom Bctter mig. 58 et er §anfen» ¿per Bjptp« ingen 25øn. £an (tal bøe. iß und). SlcB ¿perre! Betoenf Bbab 3 gjov. 3 flitter SSevben beb en SRanb, ber t^at jfrebet ober (Set tufinbe og tre ipriffe Digte.

© fB a n b ø rp fy. ¿par jeg fed galt, faa Bar jeg m inD røe iiie følet galt. De ere fcenne Dime beb .£>iørnet. 3eg cr glab »eb, at jeg gr Melfereb øg fanb iffe Bruge? mere i krigen. S c e n e 8 . fEnnd), ©djfiffiberpB, b. ©f a g Bo , 4rc 3 »eber, fPeter ¿franfen, g a l f mann meb 4te fRecenfenter beb ben anben ©ibe. fBeter $ an fen. Sen forftc bi ffal opoffre Domini Collegæ nec son commilifcones! bet jfal bære Anføreren feib etter Iropera- torem ipsum. 3eg flat fare Bam, bbab bet er at ffribe i Daf 8 - Slbifejt øg fomme ro gammel Aeademicum før noer. 3eg Babee enbitu bm fsmme Itaarbe, meb Bbtlftit jeg bar flaget mb fprøfei?før ¿jjenri? @d;arliitg 8 fEiubuer paa grue-fpiafj. ¿pan ffal profecto finbe, at ber enbnu er 5tartc paa Slcabemiet, fom Bat $5un i krøben, (©aaer uo til fine golf igieit. fDitbler- tfib, men? f^ e te r <§anfen figer bet, rangerer bon ©f agBo fin t Stopper.) > © l a g S o . Hen fanb bet boere mueligt fpundj! at ben $ tø ! tot gisre jlug Støøbftanb? mft dj. Sfeg Bftbbe aibrig funbet BUbe mig faabant inb; men 1 «§ er bi? pen, at fe« fnart Sjcm faaes ¿perren at fee faa løber ban meb fiffe fjar.S Siibengere ganben i 58olfe. Sieg er iffe fif be førfagte øg feijge Hennejier, men jeg fanb fbcetge paa, m leg bil Rettere fe ‘Doftor ®ranbe 8 fefb enb Jpetren, naar Ban Slib« fereb; tfji jeg fanb fee paa |>emn 8 Slnfigt Uge fom afæafet ben pele Drejanjfe trig etter 3 er»falem 8 gørftprring i fe rt 33egteeB. s. S l a g 6 ». Siger bu bet fjSundj? ©ib nu 3lgt paa mit SKttfigt, nu bil jeg gtere mig bteeb. f Puné . ld j b£* Er fortræffeligt ¿gerre! Ud) ad), bet et lige fom kg fas bet grmnmefte SBilbfbiin adeene i en Støb, fRebfel fti jeg paa mig. S fa g B ø . gpvab er bet før ©naf? Dn maa Bie at fif jeg gier mig bteeb 5 jeg $ar jo iffe Begpnbt enbnu st gtere nøgen H in e . fS?un« 6 » 3 a bet er enbelig fanbt, jeg føm bet iffe i$u; snen b il <§men gissre bet faa ført føm mueligt. Dfu jeg fanb iffe imk &i fee bet icettge an. b. © ffig B ø . ©ec nu feer ‘D u ratt Slnfigt, føm bet par, fes |«g ffreb ørn ftdes ¿panten t Daf8*9lbifen. fjpun ¡i), — « — stof ¿perre J Sagen 3i?lanbf! Søbe i frøor- genMabet fanb fee meere forBanbei ub. Des gif flige Sfbftrimler fra Jessen! Snen, at man funbe ftiffe an in fpiBe Do 6 af bermeb. b. ©fag&øo 6 a 6 a i Det er mig Bert. Saa troer D u b«, at m it fe fig t atteene briv-er bem paa glugten? u n d ). Sa bift. Derfor er bet Bebft, at § erren før af gjere be 8 fn«rere

fßeter ¿panfen. Sngen ©naf! ¿pan er DøbfenS. ißuncB (grebenbe). Der ubi fRationaltibenbe. . fßeter §anfcn. gort! gort! Sab Barn I fßuncB. Dmtom meb fin egen £aanb. . . . fßeter Raufen. §bi 8 Du itfe flipper Bam!

08 I

fß un

Bam

ogfaaomatte

rntne ©frammer.

fß u n ^ . — Dg bar äßen meb ©cif ©(Bram, fßeter Jpanfen. ©aa feer jeg ba, at jeg maa omfomme jer Begge tø. fßuncB. SlcB løB følger bon ©fagBo og falbeer jer foftBare Sib. (b. ©fagBo loBer, fßeter ¿5anf en forfølger Bam og ftiffer f)am meb fit fßennejlaft i fRpggen). b. ©fagBo. tl — a — id) Bin tøtlig Ble 8 fkt, burcB unb burcB gefiotBen. % ■— — (SøBer ub.) fßeter panf en. Det gif min Dtoe rigtig an, ^umB! ^5urtcB. 6 p bet bibfte jeg nof forub. En Kulmine. id paa M ø e n , hvor Folkets Mængde

Lever Dag for Dag paa Kridt Og endda i Tidens Længde Gaar dog Øen ej Fallit, Grov i Jorden man et Hul, Hvor man Masfer fandt af Kul. Sikken Fryd der blev i Landet Over disfe forte Kul, E t Konfortium faa man dannet, ■— Aktierne ftod over Nul; Blot til fort man gjorde hvidt, Hvilket (ker «med Kul og Kridt». Men til Sorg og Kval for hine Øniker kom Kridttikken til, Og den fik den gode Mine Omgjort til et daarligt Spil. Da den fpurgte: «Was iil das ?• Kullet blev til bare Gas. Her man fer, at Kulportage Godt kan ende med Forlis. — Møens Trøft i den Menage B o is e n er og hans Avis: Der man finder fort paa hvidt For, at de tog deres Kul paa Kridt.