S_Punch_1880

86

N a a r har den tyske Mikkel draget Sværdet Undtagen for at værge e g e t Skind? Man laver Krudt mod Vester og mod Øster! V i har ej Fred, mer end vor Nabo lyster!» Se, det er, hvad man kalder gyldne Ord, Om hvis Korrekthed hver en Tvivl er fjernet; Thi hvor som helst i V est og Syd og Nord Man end kan spore Lugt af Blod og Jærnet, Til Dato man dog intet Sted erfor, Den tyske Mikkel a n d r e s Skind har værnet. S log man for andre, tog ej Tyskland D el i ’et; Jo, MOLTKES Ord er sandt som Evangeliet. Og ydermere, naar man ret betænker, A t Tysklands Færd ved D ybbøl og paa A ls V ar kun en Følge af de D a n s k e s Rænker, Der lagde Tyskens Sprog i svære Lænker Og vandt en Hampestrikke til hans Hals, Saa maa man g i’e ham Ret i allen Faids, A t kun til Forsvar her i Blod han vaded’, Hvad P ingel har bevist i M orgenbladet . Og derfor lad os bare passe paa A t holde Fred forinden som foruden. V i véd dog ej, hvor langt det Skind kan naa, D et ligner Dronning D ido s , det er Knuden; Og der er Folk, som her i Landet gaa, Der ganske sikkert har en Rem af Huden. Tænk, dersom Avtor til en slig Artikel Som «Skind» blev «værget» af den tyske Mikkel! Deres Spisestue et Par Dage, og det er nogle søde Børn alle fem især det tredie, som destoværre har lidt Difteritisk for Tiden og det sjette, som er en lille Pige med Mæslinger, og naar de stillede Sengene i Vinkler ud og ind saa kunde nok baade Mand og Kone og alle syv Børn ligge her om Natten, skøndt Deres Lejlighed er jo rigtignok kneben, men hvor der er Husrum er der altid Hjerterum, det véd vi nok, og Bogbinderen er saamæn en meget skikkelig Mand, undtagen han drikker lidt og Konen har været straffet for Tyveri; men De skal ikke være bange for Deres Sølvtøj, sode Fru Schrøder, for det vilde jeg bede Dem alligevel, om vi maatte iaane, fordi vi skal være tred- sindstyve Par og det har jeg jo ikke npk til, saa jeg har maattet laane baade hos Fru Mortensen og Fru Lassen og Fru Rummelgaard og hos Sæbesyderens, saa naar jeg faar Deres med tænker jeg vi har nok, og det Hele skal være «Et Dukkehjem», hvor Petrine er Nora, fordi der faar liua Brug for don italienske Dragt i, som hun har liggende fra ifjor og Frits Grønbæk skal være Helmer og Sørensen vexelvis Krogstad og Doktor Rank, De véd ham med Ryggen, og Juliane Fru Lindegaard, og jeg skal være Åne-Marie og lille Ambrosius skal være Børnene, saa tager vi det med den lykkelige Ende, som de har brugt i Tydskland og senere ud paa Aftenen skal vi have et Optog, som Frits Grønbæk arrangerer og som skal forestille det

F red en o g S a n d h e d e n .

JL/en tyske R igsdag sysler nok alvorlig For Tiden med at sikre Verdens Fred Og gjøre samme næstendels usaarlig Ved at g i’e Rigets Hær et nyt Geled. — Vel er Fyrst B ismarck ikke rigtig med, Des værre hører man, at han er daariig; D og lader Fredens store Værk sig tolke Ved Hjælp af Tidens Fredsapostel MoLTKE. I Kampens og Debattens Hede hærdet Den fordums Dansker kvad helt tysk i Sind: «A f Ufred er det hele Land omgjærdet, For Faren bør man ikke være blind!

Kaffen.

Fru- 8øreiis&^ Ja søde Fru Schrøder, her har; De mig saamænd allerede igjen, og det havde De maaske ikke ventet, at jeg vilde koinmet saa snart, og jeg havde jo heller ikke selv tænk det, fordi jeg holder jo 'ikke. af at tære saa stærkt paa Deres Kaffe, søde Fru Schrøder, som jeg nok véd, De ikke har Raad til, men jeg skal sende vores Pige hen med et Fjerdingspund Bønner i Stedet i Eftermiddag af nogle, vi selv har faaet forærende, men Sagen er vi har givet Petrine Lov til, at vi maa have privat Karneval hjemme hos os, som jo nu er saa moderne, og nu vilde jeggjerne tale med Dem lidt om, hvordan det skulde arrangeres, for jeg véd jo, De har saadan en fin Smag, søde Fru Schrøder, og vi kommer jo til at tage hele Huset, baade Kjælderen og Rettsjosseen, som de kaldte det i Paris, og saa vilde vi ogsaa gjerne have Kvisten, men der have vi en Logerende, véd De nok, som er Bogbinder og har en Kone med fire Børn og jeg véd ikke, hvordao vi skal faa ham anbragt saalænge, og derfor vilde jeg gjerne bede Dem, søde Fru Schrøder, om De ikke kunde have dem i