S_Punch_1880

183

Krumkagen sad han og fældede Taarer over et Papir; Som en havde givet ham. Men vilde ikke sige hvad det var. Og gik iseng; Hvor saa Malle Knallerup; Der er nysgjerig tog Papiret op af Bordskuflen og der stod. 30. Mai 1881 Samfundet» Stetter. Konsul B e m tc k ..................... Hr. Stephensen. Fra B ernick . , ....................... Frie. Lange. Oscar deres Søn 13 Aar gammel Hr. Avgust Jensen.

^Te Vaaren sier jæ »Gomaaren!» Aa letter Hatten mæ et Sving, For Vaaren ha nu immer vaaren Min Ven i Livets Beverding. Nu Skovens nye grønne Kjole

Saa evi daili hinner klær, Nu ka T a l i as Børn sole Saj i Skyggen af Bøjetrær.

Dov » der dem, som lidt bestiller, A v g u s t a for Ægsempel, — hun I London siar di lette Triller, Som vejer flere tusend Pund. A vores hele Konstnertrop fandt Kuns Fredri k Ma d s e n vari Plads Hos de Fynicier, som fest opfandt •Fynsk Banko», da di hade Glas. Ak, Ma d s e n ! Ve Du esjapere Fra vores Konstneres Athen, Saa Publikom nu inte mere Ka se sin ejen Øjesten? Gæra Ungdoms Minder i din Barm, som Kuns slo for Konstens Kald aa Pligt; Min Tak den faar Du lisaa varm, som Den kommer fra min Sjæls Gestrikt. Daj, T e v e d a a r , maa jæ bebrejde, A Du Baa let gier Slip paa ham, Der ka mæ fin Mimik gelejde Hvert Kvæk , — de æ en evi Skam. Men hvis om Grunde Du ve gøre Maj Spørsmaal, sier jæ som saa: En Tevedaare om mer ka spere, End mine Viser ka svare paa. Nu er han Vækkenberg, aa fløjten Æ mæ de samme hans Madam. Ve Du ha Trøst min Sjæl,saa soj den. I Mindebajere for ham. Min Hjærtekval ka inte stilles. For jæ har taft en Ven saa kjær. Tungt æ et naar to Hjærter skilles Som Tykmælk under Tordenvær.

Frøken B e r n ic h ..................... Frk. Sansen. Johan Tm n esen ..................... Hr. Madsen. Lona S e sse l ............................Frk. Lønborg. H ilm ar T onn esen Adjunkt B ø rlu n d ................... Hr. Smith. Grosserer B um m el ................. Hr. Bloch-Suhr. Kjøbmand V igeland

Hr. Adolph Jensen.

, . Hr. G. Jensen (2. Debut).

Kiøbmand S a n d s ta d Hr. S. Jensen (3. Debut). V ina D o r f ............................. Frøken Jensen (1. Debut). Fuldmægtig K r a p ................. Hr. Louis Petersen. Skibsbygger A u n e ................. Hr. Søren Jensen (3. Debut). Grosserer Bummels Frue . . . Frøken Bertelsen. Postmester S o lis Frue Frøken Sørensen. Doktor L yngs Frue Frøken W insløw. Frøken B umm el ..................... Frøken Anthonsen. Frøken S o l t ...................... Fru Jensen. — Saa det var ingen Under; Han græd. Tunge Melodier I Andledning a FREDERIK MADSENS Bortreise te F y n anslaet a

drukner i Mængden, man tumler med Tal, som et almindeligt Menneske — og jeg er ikke noget almindeligt Men­ neske — vanskelig kan udfylde. Saa bliver, hvad man skriver, snarest kun Vrøvl, det skildrende bliver borte, man lader det bero ved Indfald. Thi det er for meget forlangt, at man skal kunne male Noget af dette — naar man ikke er Hurtigmaler. Men i alt dette er det dog frem for Alt Feuillotonisten selv, der er Hoved­ sagen. Tbi for ham gjælder det om, overalt at blive set, lagt Mærke til, omtalt. Derfor maa han midt i alle disse Pakker og Gjenstande bestandig behændig forstaa at stikke Hovedet frem, som om han vilde spørge: Har D e s e t m it Por t ræt ? Sr. Manhang.

lade Kvinderne undertiden nu til Dags haant om Literaturens mest uomtviste­ lige Perler. Hvoraf kommer det, Knud? Det kominer af, at baade Din og min Søster rnaa opdrages om igjen. Vi maa lære dem at gaa til Bunds, at søge Tankens Dybder, i Stedet for at svømme paa Overfladen. Næste Gang skriver jeg Noget om Frøkenerne Johnsens Svønmie-lnstituti Nu er der ikke mere, siger Jomfruen. Og jeg var lige ved at takke hende derfor. Stoffet var i Begreb med at overvælde mig. Man kan ikke realistisk faa fat i alle disse Syæsker, Plaid- remme, Vifter, Necessairer, Trommer, Buxeseler, Glansbilleder, Flag, Aske­ bægere, Penneskafter, Blyantspidsere, Fotografi rammer, Naalehuse, Cigar­ rer, Fingerbøl, Gibsfigurer, Garnvindse- ler, Gumrniboldte, Ringspil, Haamaale, Brystslej fer og Bievpressere. — Man

Man kan stille sig midt i Butiken, lukke Øjnene og paa Maa og Faa nævne en Ting. Naar man aabner dem igjen, ser man den. Der sælges 370,000 Æsker Tinsoldater aarlig, 574,000 Penneknive. Muligvis ere Tallene overdrevne. Skal jeg for­ tælle Dem en lille Historie? En Dag kom en ung Dame ind og spurgte, om de ogsaa havde Strømpebaand. Jom­ fruen smilede og førte hende gjennern en tætsluttende Dør med Yalelaas ind i en stor Sal. Der laa Dynger, Bakker og Bjerge af Strømpebaand. 633 unge Damer ere Dag og Nat beskjæftigede med at tage Maal. Intet mandligt Væsen faar Adgang her. Jeg fortæller det kua. Naar man hører det, tror man, at man er i Tyskland og læser Mü n c h ­ h a u s e n s Eventyr i Originalsproget. Har De læst Münchhausen, min Frue? Muligvis vil De sige, at han er over- truffen. Man siger saa meget, og især