S_Punch_1880

142

Saa tager altsaa Venstre paa sin Kappe Nordvestpassagen som vor Samtids Ro s s, Thi naar de varme Vafler faar hos Krabbe, Saa kan de sagtens byde Kulden Trods. Og har de naaet hint Trin paa Ærens Trappe, En glimrende Banket vi gi’er hos os, Hvor Chr es t en Berg er Vært og Zahl e Visevært, Hvor ScheldeMundskjænk er, og Tauber Spisevært. J Himmelbrev til Digteren og Politikeren <§jemstjeme <§j6rnson.

En S am f u n d s o p g a v e . / ^ A ' - - S - ! ! r -V . u . r -

¿ 7 4 ^ s

-

« t i

' ^ W

r

,

å A

l v C

»IV,

r t f j !

YHoho, Dereses Velærværtig- Ihed! K u k en Gang, hvor De I er! For nu har den gamle i gemytlige H e i m d a l liggetpaa, \L u r efter samme i en hel j Maaned, havendes giet sin j Kykelikyhane Mundkurre paa liesom i Hundemorderen i Amaliegades værendes Etase- | raad Gro n e s allerbedste og | mest glimrendes Periode men

orbi er Stadsen. Festens muntre Toner Forstummet er hos os for denne Gang; Ei længer lyder Tale her og Sang Om Rejsemindcr fra de kolde Zoner. — Om Børsbankettens hundred’tyve Kroner Har Tkomas Nielsen ikkun følt lidt Trang At lave Spalteføde til sit arme Blad Og give Embedsstanden der dens varme Mad. Forbi er Sviren. Ingen fulde Glas Med skjælmske Blikke os i Møde titter, Forbi er den Begejstring, der tog Plads Paa Børsen og bag Slavekirkens Gitter, Hvor sine Griller man gav Rejsepas Og sang saa skjent: «Ur Vega, Hoskovitter!» Nu har kun Tømmermænd og Ve og Ak man Og saa en taktløs Flovse af Hr. Dr achmann. Ja, nu er denne Herlighed forbi; Den var saa kort og syntes skabt af Feerne. Forstummet er den glade Melodi, Hvor Merkurs Sønner sværmed’ for Ideerne; Nu klinger der et andet Litani, Der stemmer saare godt med Efterveerne: I Gjerning skal man vise sin Deltagelse Ved selv at være med til en Opdagelse. Ja, Svei st rup har i Morgenbladet sagt, At Grønlands-Hvalfart var for os her hjemme En Sag, som «den bevidste Folkemagt» Har særlig Pligt og Rettighed at fremme. Derhos han Venstre har paa Sinde lagt, At Troens Sag de ikke der bør glemme. — Saamænd! En slig Mission blandt Eskimoerne Er bedre end at gjøre Vrøvl paa Kroerne. Og er der nogen Stamme her paa Jord, Som ved et saadant Togt vil bære Prisen, Saa er det netop Venstres Eskimoer I Morgenbladet og ved Dass-Avisen. Og deres Hæder vorder sikkert stor, Naar disse Fremskridtsmænd skal bryde Isen Og bane Vej til Osterbygdens Strandbred ForBjørnsonsk KristendomogHøgsbroesk Sandhed.

_______ havendes ilirenvellcr ikke hørt et Kvæk uden en vældi Masse Brølen Hurraer neje fraSkandinavien , antajendes de fø st at være Velær• værtighedens Ujnævnelse te Præssedent fo r sammes evi grinagtie store nordiske Bepoblik, og gjættendes bag­ efter paa B a j e r s Emansipasjon og di smaa blaaøjede Skjoldmøer vinendes a bar Gieje over a fa a L o v te a spise Kaver hos B i k h a r t fo r dereses eine Moneter u j a dereses eine smaa P'ottermænixer, værendes illi- renvel ikke annet end den gamle N o r d e n s k j o l d kommendes hjem fr a fjerne L am e og E r s l e v væn­ nendes Næsen om, havendes logtet liesaadanne, nemli hjemme i sit eiet immervæk hotgeografiske Selskav. Gamle T y r bemærkendes den oprinnelie A a rsag te samme, nemli forlejen i Maarenbrækningen spillendes et Parti B illiard med Unnertejnede henad de blaa Himmeltelt bruendes de smaa runde Stjerner te Pyra- mijeballer og sprængendes Syvstjernen med et Bag­ lændsstøj, vorefter krambolerendes med Jomfruen og dublerendes Tvillingerne i Hjørnehullet, taendes Av- slag og derefter uden Desæng gjørendes den store B jørn med et Svin. Va Unnerteinede var ifærd med at sku gjøre den gamle Tyr etter krittendes sin Kø paa Emmen men absolverendes i de Samme , a Vega i Lyren var bleen sprængt over Banden, dalendes som et Stjerneskuj over Nordens Himmelbue, slåendes Kol­ bøtter me Glans liesom en Bakst a gamle Am isis en skøn Sommeraften i de gamle immer glaje Tivoli. Vorover der kom Uro i Leiren, saa de maatte vægge den gamle Odin op havendes Koldféber fo r Tijen og samme gemytlie gamle Sneil sennendes øjenbUkkenlig og lie paa Sékuntet sin ene Bavn nej paa Jorden fo r a sku helse og spøre angaaennes om Vega var gaaen