S_Punch_1880

143

nejen om og jern eller ovenom og osse jem, mm samme gamle Ravnefaer , værendes et Fjols, lar sej fange a nole smaa Jødedrenge og sette i B u r i D a s s a v i s e n s Kantor gaaendes sijm i Lære samme­ steds og skrivendes fuleperspéktiviske Samfundsromaner med Udraavstein i Em erne. Saa den amen Ravn maatte expederes, kommendes tebaves me Tømmer - mænd, havendes vaaren saa fu ld som en Allike paa Børsen, givendes et Referat a det Hele, gørendes illi- renreller E r s l e v te Baron og H a j m a n d te Adels­ mand værendes Overdrivelse. Voretter der var Krisraad angaaendes om Sendelse a en Depetasjon med Gratelasjoner og overbringendes den store Bjørn te N o r d e n s k j ø l d og den lille B jørn te P a l l a n d e r , men ble opgiei, formedelst de va fo r sildi, men nu ko.i Velærværtigheden sæl drømme om, a der er noet a hole innu fo r en årefti Nordmand, Velcerværtiheden kunnende natyrlivis som en Sveske opdave Sydvest- paspasjen, iaendensgamle H o l s t e i n - H o l s t e i n b o r re og E r s l e v og mulivis nole andre berømte Geograffer me og Velærværtihejens varme Jerte og Ildhu væ­ rendes kaske i Stand te a smelte Polens Isbjærre som Lavaen fr a Vulkanerne paa Toppen ovenfra neja og havendes E l e r s me osse, skaffendes Sneen væg a Banen, va TJnnerteinede ska være villi te a lave en lille Vise om strax, taendes Mannedogsjon fo r Tijen hos gamle Braje i Degtekonst og haabendes snart a erholle et lille frankeret Brevkaart kostenes kon tyve røje Øre etter Bernerkonfusionen fr a Vel- ærværtiheden immervæg forbliendes Sammes evi glaje gemytlie gamle F e e r t i g n u n t , p. t. Valhalla. O v e r l am p e p u d s e r e n s D a g b o g . fortsat af hans Datter,, K a s i n o B u k k a tz io ; Der forestiller et Studenterkarneval Og er meget gemytlig og mindre moralsk. Men som ikke gør Noget fordi det er Italiænsk. Osse, nemli Fru Østberg i stramme. Som bar skreven realistiske No­ veller. Saadan som •Ægtemæud« af Sekker; Hvorover de gifte Mænd er arrige og Albrekt, som kommer kørende ind med Nutidens Romanbibiiothek som Kolportør og løser Ssmfusdeopgaven bliver sjikaneret; A f den Grund. Og i andet å g t kommer Hundrup som hedder Lotte Ring ind og Nøimand som hedder Lampertudsio; Og har Ferie fra Bistrup begge toj Og Lotte Ring er gift med Frøken Lærke der giver ham en Vinge imellem; Hvorover han bliver forfalden og slaar sig paa det nye Tøndesysfcem; Som Bedker, Hvorpaa Sangen-Berg kommer tilsyne; Som Prind 3 ; Og realistisk i Henseende til Noveller. Og Bukkatzio faar Nøjmand til at klavre op i et Træ og gjer Big behagelig for Froken Ludvigsen; Som er sod. Og det Øvrige kunde hverken Malle eller jeg hitte Rede i, men Frøken Ludvigsen faar paa en Gang en U d­ nævnelse til at være Prindsesse. Fordi hun er Bruns Datter; Og de siger at hun er naturlig; Som vi og saa syntes og kunde jeg bare forstaa, hvad Aagaard skulde der; Som stavrede om mellem Tønderne med Sangen-Berg. Og var lige ved at falde i Staver; Og

Tendebaand som der laa mange af. Og Fru Østberg aa- benbarede sig som en lille Dævel og det var anden Del af Bukkatzio. Og tredie Del var bare Nøimand; Som er­ klærede sig renons ogsaa og sang, at nu kunde der ske hvad der vilde, han vilde blot se til; men som han ikke holdt alligevel; men gav sig til at spille med senere. Og Fru Østberg vilde foretage en Rejse med Frøken Ludvigsen. Men blev stoppet; Fordi det var Kontraktsbrnd; Hvorefter Brun gav dem sin Velsinelse; Med Højhed; Som ligger for ham. Og da Malle og jeg kom hjem blev vi enige om at faa Bnkkatzios Noveller fra Lejebibliotheket og læse dem højt for Madam Petersen; Om Aftenen. T i r s d a g d e n 2 0 de S to rS ta a h e i over In g en tin g. A f Etatsraaden; Med Sjæfens Tilladelse og Excellensens Bifald frit oversat efter det tydske; Hvad Malle Knallerup er spodsk og ironisk over; Og har lavet følgende Vers af S a in a ra , Tillad! »Etatsraad Holstes Oversættelser Kan trænge til Kritikkens Rettelser.» Hvad Malle er for haard med; Synes je g ; Fordi Holst kan jo ikke gjøre for, at han ikke har Professor Øhlenslæger; Ag kigge efter; Som i Skjærsommernatsdrømmeli; Men maa hjælpe sig med, hvad han selv kan hitte paa, ud af den udødelige Sjækspir. Som ikke er meget; Og Resten; Efter Tydskeren. Og sora Petersen meget træffende be­ mærker; At naar Excellensen for Broderskabets Skyld og Sjæfen for Billighedens og Excellensens Skyld holder af at unde Etatsraadens lille Knaldhytte deres Søgning; Saa er det urimeligt; Om Molbæk vilde forlange deskulde gaa paa første Sal; Hos Lembke; Som er en finere Restavration. Og jeg holder som altid med Holst og med Sjæfen, Tillad! •N aar man har Hjælp hos Excellenser, Man sletsens ikke Censor ændser.» Hvorimod Stykket i sig selv er grinagtig, Fordi Nyrop har Hovedrollen og lover at forklare det Hele i sin næste Præ­ ken; Men som han ikke faaer holdt, Og Sagen e r; At han først holder en Bryllupstale; Nemlig i andet Akt; med megen Salvelse og graat Skjæg. Og skal holde nok en i sidste ; Som er lovlig meget forlangt af en Heiærværdig- hed; Saa kort efter Helligdagene. Og Poulsen og Fru Ekkart er uenige og skjændes; Om hvem der er den bedste. Som cgsaa er vanskeligt; Skjønt Madam Petersen erklærede at ligeoverfor den høirede Silkeatlaskes og Baretten i sidste A gt maa Kritikken sænke sine øielaage og smide sig lige plat ned paa Maven; Hvad jeg nok gad have seet JaKob Davidsen og Axelotto gjøre i første Parket; Fordi det vilde have faaet et østerlansk Snit; Derved: Ligesom Don Kuaug, Som gav Morenheim i Venedig; Og var Sofus Petersen i sorteste Maner. Med Armbevægelser; Og Skum­ melhed; Som var det morsomste; Næst efter Finkel og gamle Most; Der er Konstabler. Ved Sjæfens Batteri; Og fyrer Brandere af lige i Maven paa Liebe; Hvis han havde den; Som han ikke har men Marv i Knokkelerne; Og faderlig Vanvid i Gestikulationen. Fordi Madsen; nemlig Axel ikke Frederik; Som er en haabefuld Yngling; lader sig trække om ved Næsen af Bukkatzio; Der giver Gjæsteroller som Skurg og Lui Petersen og er en Sammensvoren og en fæl Een. Hval Finkel, der er ansat i Opdagelsespolitiet; Lugter aligevei. Saa det er stor Skade de ikke havde ham, dengang Konen blev opdaget i Lovisegade; Nemlig hvem det var der myrdede hende; Hvad Aftenbladet ogsaa lugtede forleden men forkert; Hvorfor Petersen for Efterslægtens og min egen Skyld har anmodet mig om at sætte i Dagbogen, at skjendt min salig Fader; Som var Andresen; Var Overlampepudser; Var han ikke i Familie med den Lampepudser; Der har pudset Aftenbladet; Desangaaende. Saa det osede og Poli­ tiet lugtede Lunten; Hvilket ogsaa var stort Staahej over Ingenting. Og som jeg skulde sat i Klammer; Fordi det er uvedkommende. Ligesom gamle M ost; Der ikke har noget at gjøre. Men er en rar gammel Mand; Alligevel.