S_Punch_1880

119

byde hende Armen, Undtagen Wulff, som

var galant

I Landsthingets hellige Haller Finansloven har fæstet Bo, Hr. K r a b b e ringer og kalder; Men L i e b e ta’er det med Eo. Og Ør. Kommerceraad H e y m a n n Forleden fik paa sin Popo: Hr. I s r a e l s e n gav ham en Begmand, Men H e y m a n n han tog den med Ro. De Folk, som Aktier eje, Ntt sanke i Lade og L o : H r . A e c h l u n d o g H e l l m a n n er sejge, De andre ta'er det med Ro. At tidt der er something rotten, Man saa hos G e d a l i a Sl Go. Se han kommer nu i Kachotten, Og der kan han ta’e det med Ro. Skøndt H a n s e n var venlig i Tonen, Tog H e r f o r t h det ikke med Ro. Sov Gravsag paa Udvalgets Pude! Sov sodt nu som Knippelsbro. Tip Tap Tønde! og Snip Snap Snude! V i andre maa ta’e det med Eo. Blot F e n g e r ved Forslagets Lavelse — Hvad sikkert vi haabe og tro — Kan faa en Familjebegravelse, Ellers ta’er han det neppe med Ro. Og E r s l e v han bryder sin Hjerne, Til Vega han slider for T o ; Men faar han ej Kors eller Stjerne, Saa ta’er han det ikke med Ro. Min Vise er ej Korijamber, Som K a u f man n han skriver saa fro; Og Borgerrepræsentationen I KirkegaardBsagen slog Klo,

og gik nd efter hende,

Hvorpaa hnn viste sig i

Døren, straalende Efieraarssol, fremkaldende Blomster og Bravo og Jnbel; Hos os Alle. Hvorefter hun red Circus rundt; Og ud igjen. Og Fru Borch- senius blev sjalu og klinkede et Par Thekopper og sagde at nu kunde Alle komme frit ind; Hvad jeg ikke tror Vat vilde synes om paa Grund af Indtægten; Og det pæne Porsellæn, saa han lader hende vist «sætte Kopperne igjen»; A f Føen. I andet Agt kom saa Abrahamsen og var cn fattig ung Mand af Insjen¡ørfaget; Og ædel; Som man strai kunde se paa Gebærderne og den høje Hat. Og elsker Hertuginden og Hertuginden ham; Men dydigt, Som var kjedeligt. Saa det hjalp, da Jochum og Fru Jullelumbyhansenlange kom ind og gav en Omgang; Med Kommers og Brandere; Desangaaende. 1 tredie Agt fik man saa igjen Fru H olst; Endnu dejligere, og Dorfpetersen, Og de gav saa første A g t af Leonarda og derefter gav •£* Fru Holst en Monolog af Cora eller Slavinden, hvori hun fortalte, at hun var egentlig en sort Neger ovre fra Vest­ indien og gav Sort paa Hvidt for at man godt kan være hvid udvendig og sort indvendig, Som kaldes en Kvateron, hvorimod hendes Moder havde været al de Melerede, Som hedder Mulatter. I ijerde Agt røg de sammen Allesammen, først Hertugen og Hertuginden og derefter Hertugen og den fattige unga Mand og tilsidst Hertugen og Sivertsen. Men Jochum og Fru Jullehanseulumbylange var evig gemytlige. Og i femte Agt river det ud med Wulff og General Rosen og degaar ned i Baggaarden; Fo rat gjøre det af med det Samme; Hvorpaa Fru Holst kommer ind og er forvandlet, Og sort udvendig, men hvid indvendig, Og Hertugen bliver expederet imens og Hertuginden faar den fattige unge Mand og Fru Holst og Dorfpetersen giver Slutningsscenen af Leonarda; Ud af Døren; Og til Amerika, Hvorpaa Jochum siger noget grinagtigt og Tæppet; Falder. som en Landnamsmand. kjendt som Viking og Skald; han havde sendt Ombud til alle Sysler, at han vilde kundgjore noget, som laa ham paa Sinde. Samledes man da omsider i G y l d e n d a l e n , hvor mange Bække springe, men herligst af alle er M o l b æ k k e n , hvis Vande dufte som Am brosius. Langt om længe kom Bjørn ridende nordenfjælds fra med et stort Fø lge, hvoriblandt Kæmpen H o l g e r der var tre Ålen og en Kvart og frygtelig at se tii i P a n t s e r og P l a d e . Mest tildrog dog Björn sig Opmærksomheden. Thi en saare fager Mand var han at skue, høj og herde- bred, med Øjne som en Sæl og Tænder som en Bardehval. Guldharpen hang om hans Skulder og Sværdet ved hans Side, Stor Jubel bilsede Bjørn og hans Følge; og slog han da til Lyd paa Skjoldet og sagde, at han nu vilde være Digterkonge og herske over dem Alle, saa mange som vare paa øen. Da blev der en Larm , som naar Geysir koger over og Hekla spruder Ild. Men Bjørns Mænd tæmmede de Ildesindede, og blev Bjørn da kaaret til Digterkonge og loftet paa Skjolde. — Hans første Gjerning var nu at tvinge Folket til at synge hans Sange; Mæn- dene inaatte lære et D igt, navnlig Kongen ; anden Syssel maatte de ikke have, og kaldtes fra den Tid kgl. Syssel- mænd. Kvinderne maatte lære Sangen om Leonarda , der ingen Ende havde og var meget vidtløftig. E t stort aar Uheld os piner øg trykker, Naar Tidsler paa Livsvejen gro, Naar al Ting gaar galt og i Stykker, Det gjælder at ta’e det m ed Ro.

Med B e a c o n s fi t i d er det omme, Nu Pyt med hans Y es eller No, Til Roret G l a d s t o n e vil komme, J o h n Bu 11 vil ta’e det med Ro.

Men synes I dog, den er hamber, Ja saa skal jeg ta’e det med Ro.

Billede af Bjern blev rejst paa en høj Bakke, der næv­ nedes S y n n ø ve S o lb a k k en ; og hvo der ikke knælede ned for det, blev enten jaget ud i Ødemarken « System et •, som ingen kunde hitte ud af, eller ogsaa bleve de tvungne til at æde Tællelys. Stor Misnoje var der da ventelig ogsaa blandt Folket og tilsidst ndbred der Faaresyge, som først angreb Faarevogteren G e r s o n , saa han sang en ynkelig Sang om sit Yndlingsfaar Herman Bang, og dernæst smittede den Kæmperne Holger og Sofod, saa at de i Vildelse spændte sig for en P l o u g , den de dog ikke kunde trække fra Stedet. Da blev der Oprør. Man stor­ mede til Bjørns Kongsgaard og raabte K o n g en frem ; han kom ogsaa, men da sendte M a g n h ild , en Kvinde af Folket Bjørn en Pil i Livet; den voldte ham U livssaar; han seg­ nede om og — — — vaagnede op hjemme; han var fal­ den i Søvn over et nyt Drama, han havde skrevet. Snart var hans Digtcrdrem en Saga blot; og Kaloskeme var borte. Jøden havde selv hentet dem. Han havde ikke troet, at Nogfen skulde finde paa at bruge dem paa den rette Maade ; men selv Jøder kan narres. Det maatte den evige Jøde sande, og han tænkte paa Heymann! Sæt h an havde faaet Kaloskeme, saa havde der da ligget et Raadhus! F I N I S .