S_Punch_1880

174

Blodgildet i Roeskilde. (Mel.: Lad den skrantende Magister.)

Det var lige efter Pintsen, Skoven var, som H ø ru p , grøn, Og den sølvblaa Voves Glinsen Saas bag B u s k og T a n g i Løn; Da drog Venstremænd til „Prinsen“ Til en Fælles-Nydelse. — Ak man kan ej længe mind’s en Saadan Blodsudgydelse. Stridens Aarsag man ej sporet Har i Valg af daarlig Mad; T a u b e r var jo selv ved Bordet I den gamle Kongestad. Han tog til sig godt af Fo’eret; Delikat han fandt hver Ret, Og til Eftermad, jeg tror ’et, Yanked der en O-me’L e th ! Grunden var nok, at A l b e r t i , Sparekassens Skytspatron, Var ved dette Gilde Vært i Egen ærede Person. Saa kom H ø r u p ham paa tvært i Dennes eget Element. — Ej de to Jurister er de Bedste Venner, som bekjendt.

Strax A l b e r t i gav Bersærken Og gav Hø up glatte Lag; Hvad han fik paa sin Tallerken, Faldt ej rigtig i hans Smag. Og Al b e r t i , som fra Kirken Virket har befriende, Brugte ufortrøden Kværken Og var ikke „tiende". Svarlig dog ham vederfores Hævn af H ø r u p s Gift og Vid. Hjerterne maa gjennembores Ved en slig Familiestrid; Thi de to, af hvem her gjordes Kort Proces med Fred og Ro, Var — o tempora , o mores l - - Demokrater begge to! Deres Kiv lod ej sig styre, For de havde Blod paa Tand. Gode Raad fra L e t h var dyre, Skøndt han billig være kan. — Derfor taarekvalt min Lyre Om det spildte Blod jeg slaar.

Dm en rædselsfuld Geschichte Sørgelig jeg Harpea slaar: Tvende Yecstrekæmper fik de Ynkeligste Ulivssaar. Paa hinanden tog de Sigte Ved et demokratisk Bord. Saadan gaar det dem, der svigte Venstremænds Program i Nord!

Gid A 1b e r t i s Svoveisyre Læge maa de dybe Saar.

mor, som rente væg og siden har lert m arinem alleri a D rakm and for a kunne leve og betaile rænter og A vdrag tel den væmelie K rogstad. Nu er v i ferdie m ed S jangrestoggerm og gaar tel P ortretterne, og der er kuns tre a dem ja i brydder m ai om, fordig dem ved ja i, værn skal væ re, og det er Nr. 193, som er din Bestefadcr Hænrig Ibsen a O Ir i g og liner osse lit L odvi A agaar som m aller di dailie L anskabs- bileder og har en stor fortæ tning, men ja i synnes der sku en norsk M aller tel Hænrig lp sen , fordig han er for stor for Oirig, som sku holle sai tel Hænrig S jarling hellere. Saa er der Nr. 3 6 8 og de er B alduingåal, men ja t synnes de er feil, han er igge m allet nedringet saadden, som n aar kan sta a r og blæsser os et Støgge p aa T rom pet a Ambrossius i T ivo li og næste Gang sku han la sai m alle i K on sertm alleri a 1 r m in g e r, som er sterg i T rom petere. M en de bæste er N r. 8 5 3 , som er O laf Poulsen, der ser regti glad og gem ytli u d, og barre Fallesen igge ser det P ortret, fordig saa knaber han ham vest a i Foen for a han ska igge blie saa korbulengt saa han ræ vner Skolelerens K jole i Engtrigerne næste Gang. N r. 5 3 . E t Løvehoved er m it imcellem P o rtret og D yrm alleri, fordig de er a F is c h e r og fra den sologiske H ave, som han er D iregtør for og de ka gærne være de er osse en Alegori og betydder a Fischer gærne gier den broilende Leve som for Æ ksæmbel mod Profæsser Molbæg, men de er jo igge a ld tii got a se va der er i Løvehuden. Og v i ka vere glade for D yrm alleriet, fordig de tregger Gaaseierne tel Huset, fordig de ka di bederne om de er got, saadden som B ø g s •En vred F y r . N r. 53, der er liesaa opmuntrende a se p aa for en Lanm an og G aaseier som et helt Dyrskue og kunne got vere A ltertavle tel K vegtorret eller den adetie K lub. Og Frøgen L u n n har osse m allet et Stokke for di sm aa Bønner, nem li N r. 161 En gamm el Hest, P ris 7 0 K r., som jo nog m aa være en fæl gamel Krigge tel den B etaling, men osse kun for H u s-

Toraarsyrm i.

Kere Bob!

Nu er de forbi me M alterierne for ia a r , fordig m and kan igge a ld ti tenge paa Konsten og fo r­ dig v i flotter p a a L en net p a a F reda ud tel voreses Lansted, vilket er Spend, fordig ja i er ked a H ovedstadens Tommel og L arem og vel vile m it trette

H oved i N aturens sked, saaddan som der sta a r i R o­ mannerne, og de er lie ob a Sjalotenlund Stasjon vi bor, saa der er mange Mænesker og igge ensomt, fordig ja i kcennerflere Drcenge i Nærheden tel a søge Fulereder med, og saa fa a r ja i igge tid a skrivve m ere, saa ja i senner d a i nu Ennen p a a Kretiggen, som har va a ren i Avissen men uden B ileder , fordig den Dreeng, der sku teine for os er gaaen tel sos i Stæ det , liesom Petersim ple hos M ariat, og sistegang ja i saa han, laa han og vriggede i en pram i kanalen og sa ja i v a r en Lankrabe, som ja i hade m ulet han for, ves ja i hade kunnet naa han . De er nu allievel nole Knobber di Normæn, fordig d i henger i og stigger igge ob for Noet, og sæl om de er igge Normænd men Nordkvinner, merger m an de straxgs, sa a d - den som F r o g e n S c h e ld e r u p , N r. 43 1, d e r is in k o n st- neriske Henførelse igge merger, a Floden stiger, vilket er Nr. 85, Gudenaaen a H a n s F is c h e r , som henger lie unner hinne og g a a r frogtelit i Været, saa de ka gerne være, a ves hun ble siddendes der ret længe jig h u n vaade Foder, ves hon har igge G alosjer p a a , men som vestnok igge ka falle en fjeldbaaren Sjæl eng a nedvæ rdie sai tel a stie ne p a a den flade stran istedet for a sitte oppe i Leiren og m alle Fossefald me Skomsprøit, som N ormæ n- dene plejer og Aron mener, den onge dame ska være din