S_Punch_1880

175

Og Aagaard afgik ved Døden. Men jeg synes det var en Skam at Annersen vilde forlange, at Enoblauch skulde spille den Aften; Fordi han var svagelig med Krykker og Mavepine. I tredje Agt var vi saa ude i Ordrup i det kathol ske Kapel og Albrægt kom derud lige fra Sørge­ magasinet; Og sort fra Taa til Top. Og skrev Dokumenter med en Ravnefjer. Men paa hvidt Papir. Som var det eneste Lyse; I hans Tilværelse; Hvorefter de fik Fru Krum til at lade sig konfirmere om igjen. I Kapellet; Som var en stor skam for hendes Moder; Der var Frøken Lærke; Og var meget sørgelig; men grinagtig; Som saadan. Hvorpaa Direktøren og Sangen-Berg kom ind igjen og vilde slaas men saa dør Paven. Og Stolen bliver ledig; Og Embedet opslaaet vakant; Og dermed er det Agt forbi. I fjerde Agt er vi i den hellige Borg; Og den hellige Borg er vel forvaret, fordi der sidder den hellige Borgervæbning; Og har Madsen til Borgerkapitain; Og drikker sig fulde. Og falder i Sovn; Over Annersens Eventyr. Hvorefter han og Sangen-Berg giver Murmesteren og fordufter; Gjennem Væggen. Og vi kommer ud i Kapellet paa den nye Kirke- gaard; Der er ækelt og uhyggeligt. Og først gaar Knob- lauch omkring og har endnu værre Mavepine; Fordi han vil paa Stolen; Som Pave; Men kan ikke komme ud. Og Bagtæppet gaar op og viser, at der ligger Fru Krum; Lige; Udstrakt paa en Baare og er besvimet; Og de hel­ lige Borgerinder synger over hende; Og gaar. Hvorpaa Direktøren og Sangen-Berg kommer op af Gulvet; Og for­ tvivler; Fordi hun ikke har kunnet holde sig vaagen. Og Sangen-Berg fortvivler gribende, men Direktøren; Gemyt­ ligt. Som hun ikke kan modstaa. Men bliver vaagen igjen. Og de vil flygte, men den hellige Borgervæbning er kommen paa Benene. Og Muren falder ned. Og de bliver fangne; undtagen Enoblauch; Der slipper ud i Gaarden. I femte Agt er vi saa oppe i Vatterkanet, hvor Enoblauch gaar og er stadig meget bespændt. Og venter Bud fra Kultusministeriet om Embedets Besættelse. Og Direktøren har gaaet med for smaa Støvler; Af den spanske Slags; Som har generet hans Ligtorne. Saa han maa sidde ned. Og være gemytlig. Og Frøken Lærke svæver ud og ind og er et Sorgens Billede; men med Slæb; Alligevel. Hvorpaa Hundrup kommer ind som Guberneren af Gainmelrom med en krum Næse og Fru Krum; Som Delinkvent. Og han fortæller, der skal nu gjøres Exe- kution i Fru Krum; Fordi hun har været; Krum, hjerteløs og fræk. Hvad der Altsammen skriver sig fra Knoblauchs Domino. Men saa giver de Salut fra Bagtæppet som betyder, at Knoblauch er kommen paa Stolen ; Hvorefter han slipper sin Mavepine og fremtræder med Pavemine og de Elskende bliver lykkelige; Men Albrægt bliver; Borte. fine Folg, der gærne vele ha en a dem denglende i blot B aan over Brøstet, men i Gaaren er di store og der er forst den sovende Fysik, Nr. 3 3 6 , som har faaet 2 M e- dailler, en for Av a r sen og en for Reværsen, som er den m and ser og fortjcnner dem bægge to og hade ja i vaaren Brogger Jakobsen, saa hade ja i koft Fysikken og foreret den tel a steles ob p a a Raadstuen hos M akistraten, fordig den fremviser, vordan man ka sove sæl i de vanskeliste Siluasjoner, men han har nu hellere velet gi Stein Arbeidet. Og vorfor ska Carstensen opsteles foran T orvalsens M u- sæurn og igge i Tivvoli, vor di har hans B yste iforveien, men maaske har Carstensen vaaren en go V en a Torvalsen, men saa synnes ja i di skulle sitte han inne i Musæet, untagen a de velle være Synd for Stein. Og nu er ja i feri og Gudskelov, fordig de er allievel igge noet for en rask Dræng. F arvel, kere Bob. Din hengiv ende JZinur Jførrensen.

Flagermusen af Straus hos Vat-, Som jeg havde Malle Enallerup med henne at se, fordi han elsker det Franske; Som man faaer der, Og vi bleve rystede; Som ogsaa var Meningen ; Eftersom det var et Ægteskabsdrama og i første Agt fremstiller Rolling og Frøken Sjagt et lykkeligt Ægte­ par men hvori der er to Slanger; Som er Stigaard og Pio; Og forstyrrer deres Paradis ; Stigaard i sort Frakke og Pio i broderede Unævnelige, men aligevel Slanger og meget arsenikholdige. Og Pio bliver heldigvis sat i Forvaring, hvorved Moralen frelses; I første Agt. Og t andet Agt er man til et Orgie hos Fru Holst øg der er en Mængde fine Herrer men ikke den italienske Gesandt, hvorimod Damerne er ikke saa fiue, men voldsomt bedaarende; At see til. Og Fru Eosenbaum er bleven forfremmet, som jeg antager; Fordi Fru Borehsenius gaar. Og Frøken Sjagt kommer i højrød Silke og med Maske fo r; For at være endnu deiligere; Og bliver Rollings Ruin; Nemlig formedelst han sætter sit Uhr; I Pant paa sin Rjærlighed; Og saa ved man nok, hvad Klokken er slaaet. Og Dæmo­ nerne triumfere over Dyden; Hvorpaa han og Sink hengiver sig til Drik og man venter det skal ende i Fortvivlelse men det gør det ikke; Men paa Bidstrup; Som er hele tredie Agt. Og man ser Cellerne; Og alle Personerne kommer ind og er vanvittige, den ene værre end den anden Hvilket er grueligt; Og meget værre end Rong Løvengjæld, hvor de bare bleve slaaede ihjel i. Saa man kan nok forstaa at Straus er Fritænker; Og Realist; Naar man ser dette herre; Og Malle Enallerup forstod det slet ikke, men troede det var Romers og var saa glad over Musiken, som hun ønskede; Der var een der vilde skrive en Ballet til; men som vist ikke bliver til noget; Fordi det er kon­ gelig Hof-Musik; Som der er Patent paa. R a s i n o. B ru d og P avekron e ; Som er et Heltestykke; med Direktoren i, Som begejstrede os ved sin Figur; Og Stemme; Der er Wiehes; Aflagte. Malle Enallerup, der bar Blik for det Dramaturgiske sagde ligestrax; At det nok vilde gaa Sangen-Berg godt; Fordi han begyndte med at foragte Pengene og holde sig til Hjertet; Som slog til; Og det var første Agt. Andet Agt begyndte med at Hel- seugreen holdt Sesiliekonsert med Omkvæd Bratsch og Forte; Som de sang; Piano. Hvorpaa der fulgte Dueller og Bortforeiser og Enoblauch i sort Dom ino; Som Munk, men og Eng siddere, der jo osse er Mensker, memindre Foreningen tel Dyrenes Beskyttelse kover den og legger den eng p a a Avelkalrines Steftelse. Saa er der N r. 164, Massefa m ilien i Rynkeby Præ ste- yaar, som ves ja i va r Fischer, vele ja i ha forbut a her.ge de ob, fordig der er da ingen Tæologer, der vel soge K aliet i Rynkeby, n aar de ser , vormange Mus der er, skønt de Mus, man ser, er sn art tel R olerne, fordig K atten tar dem og Aron Jacobsen fortalte, de va r symbolsk, for K utten va r Rismark og Musene Hamborrene, som han vel ede, og de ka gærne være, Aron ha Ret, fordig han h ar meien F am illic i Hamborre sæl, saa han ve Besked. Derefter gaar v i fra Mallerkunsten tel Billethugger- konsten, som er dem, der laver S lalyer tel a sætte paa Torrene og B yster tel ooenpaa Kakelonen og vi m aa ned i Gaaren, for der er di beste, untagen di tre Ellefanter, der er ovcnpaa og som de ku være redsom Grin a ha jæmrne tel a leie M enasseri me, og der er saamen mange '