S_Punch_1880

79

•Økonomien leve!

D o n j u a n g og Fru Erhart Hansen var bleven syg og Fru Keller ogsaa og Froken Rosenstand og begge Frøken Skoverne var forkjelede og Jastrov og Simonsen og Skram ligesaadan, og saa sang Brun D o n j u a n g og Yalborn L e p o r e 11 o og de andre var allesammen Debutanter og de var i Spidskjole og Damerne i Hvidt ligesom i Peter- silieforeningen; Fbrdi man lagde ingen Vægt paa Kome­ diespillet; Mere. Men kun paa Sangen; Som Petersen blev saa forskrækket over, at han gav et Hyl fra sig; Og vaagnede. Men var nedtrykt og jammerfuld. og blev ved at spørge, hvordan det gik med Simonsen ; Som jeg kunde berolige ham med at jeg havde lige set ham i sidste Agt af Mi nj o n g; hvor han saa meget gemytlig ud og skulde vist ud paa Skydebanen og være Fuglekonge; Bagefter. Fordi han havde den store Guldkjæde om Halsen; Som han har. Hvad der beroligede P etersen; Saa han faldt i Søvn; Og kommer sig nok. Saa vi faar ikke rød Plakat; Af den Grund, S ø n d a g d. 2 9 d e F e b r u a r . R e g i m e n t e t s D a t ­ te r . Petersen er Rikkevallesendt nu. Og bedre; men dog skrøbelig. Og havde nær faaet et Tilbagefald i Fredags Middags; Da de prøvede Svenskeren i Minjong. Fordi det var altfor deiiigt; For hans Nerver, som ikke kan taale den Slags Lyd. Men den nye D atter vi har faaet under Sjæfens Regimente har virket oplivende paa ham; Saa iaftes, da jeg gav ham hans Kamelte, siger han ganske fomøiet: Hør Severine, ham i Fædrelandet er kanskeBesens ikke saa rundtosset allieveller for vel har Fru Levinson, som var vores kjæreste Datter, forlat F anen, hun har svoren til saamange Gange optrædende kun nu i Kjole og Slæv og fornemme Særkeler men Augusta Skov holder nok Regimentet ilive og naar nu Sjæfen kan hværve nogle Rekruter ovre i Sverri som denne Hr, Yestberg og Fru Østberg som Annersen skal have foreløbig aa saa en Frøken Sydostermann og en Hr. Nordwestermann til Ko­ rets Forstærkelse aa Dublering af Simonsen aa Skram, saa kan vi kanskesens holde skandinavisk Opera aa Katte- konsert de sex Gange om Ugen med rød Løgte aa Dagge- hjem om Sendaen, Altsammen til Kassens Florering aa Skandinavismens Udbedring aa det vil jeg sove paa. Hvad han gjorde strax. Og Malle Knallerup og jeg gik til Vat for at se hans Haand og hans Hoved, som er godt; men gamm elt; Hvorfor det komiher ikke i Dagbogen; Men i Loses Avis; Med Billede. h ø r j o e n Gang; og han maatte give Maaneskinspartiet, saa nødig han vilde. D et var ju st Fuldmaane og Ehlers saas over hele Maanen; med Skræk saa Maanebeboerne ham, paa Grand af Maanens Mangel paa Atmosfære, svulme op til en frygtelig Størrelse. Han vilde tale, men kunde ikke; paa Maanen falder ingen andre Ord end M eteor. Man besluttede at dræbe ham ved Stjerneskud; han antog mer og mere Kngleform og var sikkert bleven forvandlet til en af Maanens Biplaneter, hvis han ikke i det Samme havde ønsket, at han sad i Kjøbenhavns bedste Café. Strax var han hos å Porta paa Kongens Nytorv, hvor Værten til sin store Forbavselse saa en Herre komme farende ned fra Loftet og raabe paa Spejlæg i vilden Sky, — et Syn, han e h l e r s ikke var vant til. Den An­ komne trak Kaloskerne af og vederkvægede sin Borgmester- mave. Men nu vilde Skæbnen, at Dr. Levison den Aften ikke sad hjemme og skrev Artikler mod Dr. Paludan, men derimod nod en Gjenstand paa samme Café. Da han skulde gaa, tog han Fejl af sine egne og Lykkens Kalosker, og med disse paa gik han ud af Døren. Han tænkte na­ turligvis paa Morgengnavet. Enhver Dansk ved nu, hvor­ ledes Morgengnavet ser ud, men da rimeligvis ogsaa nogle

Kommer kun enhver især Hid til vor Kommune! Skjønne Rariteter der Lader sig til Syne. Magistraten har med Glans Vist, at den har medfødt Sans For Økonomien: Jo, den kan nok li’e’en. Til økonomiens Gavn En Forvalter har man, Christensen saa lød hans Navn, Og han var en rar Mand, Han var ikke, det er vist, Hvad man kalder Kommunist, Som vil alting dele, Nei, han tog. det hele. Og da den Ting blev ham klar, At man her ei stræng er Med Kontrol og ikke har Øje paa hver »Fenger», Sa’e han: »Der er noget i Den Slags Stadsekonom i! Den skal nok berige Mig og mine Lige.» Og da ingen Sjæl stak ned I hans Regnskab Næsen, Fremmed’ han i Ro og Fred Byens »Rednings»-Væsen. »Reddet» har han stort og sm aat; Men til sidst det gik ej godt!

Ak, han gaar til Grunde! •Reddes» ej han kunde. Nu han slaas moralsk ihjel Som en lumpen Snyder, Det er allenfals et Held For hver Skatteyder: Nedig vil han, som bekjendt, Af med sine tre Procent, Naar med dem man skalter Som en slig Forvalter.

Ikke-Danske læse disse L inier, maa vi give en kort Be­ skrivelse. Morgengnavet kaldes den store Bærmefabrik, der ligger skraas for Synagogen, med Udsigt til Dass- Avisen. Fabrikken er skilt fra Gaden ved de Jernstænger, bag hvilke Bestj'reren har tilbragt 3 Maaneder af sit Liv. Dr, Levison kom her forbi. Men mørkt og lukket var her; saa onskede han, at han havde Hovedet indenfor Stængerne og i det samme gled det hurtig igjennem. Jo. han havde rigtignok faaet Hovedet indenfor Morgen­ gnavets Gitter! Det var en slem Situation. Alle Drengene fra D a s s - A v i s e n kom lobende for at se Dr. Paludan be­ arbejde ham, idet han gned hans Ryg med et dertil ind­ rettet Nummer af D agbladet; der var lige saa stort Til­ lob som til Brandes’s Forelæsninger, og den arme Levison følte nogle skrækkelige H o v e d s t r ø m n i n g e r . »O, gid jeg laa i min Seng!» sagde han. Og saa laa han der, idet han ved sig selv besluttede, at han aldrig mere vilde have noget med Morgengnavet at gjore; det var slemt for Morgengnavet. Bedre gaar det for den nationale T idende: — — — Herman Labang bliver altid klassisk, saalænge han skriver der, og det ser jo ikke ud til, at han vil høre op med at skrive!