S_Punch_1880

19

Nyaarsgildet i Snapstinget.

:|: For Venstre :|:

H in Le d r e er en Pragt. Ham holder Moderationen i Ære, Og den er al Tid fuld af det skjære :|: Klingklang, :|: I hvad han skal ha’e sagt. :|: For Skjaldskab :\: Bli’r Zahl e Kransen rakt.

Harpen han slaar som en Barde blandt Skotterne, Musen han klemmer, saa hun gaar til Rotterne. :|: Kling klang :|: Han gaar i Præstedragt. :\: For Rigsret :|: Har Hør up ej Foragt; Høgs bro ham Torne blandt Roserne fletter; Thi efter Tillidsposter de sætter Kling klang :|: ' Som Lytzows vilde Jagt. :}: For Folket :|: Har Schel de Ofre bragt. Trofast han tjener Demokratiet Og har som Gammelromer det viet :j: Kling klang :|: Hver Draabe, han har smagt. For Smagen :\: Har T a u b e r Sansen vakt. Staar F i s c h e r end paa Vagt. Med Leonarda og S c h a n d o r p h og Dr a c hma n n Finder Ambrosius og lignende Rak han :|: Kling klang :\: Forslidt og «abgeschmacht». Derefter fik T a n g Ordet ogudtalte understort Bifald sit Ønske om at faa Tilskud til at oprette en Folkehøjskole imellem Buskmenneskene. , A 1b e r t i skulde ikke benægte, at dette Møde havde bragt ham til at se Sagerne i et ganske andet Lys end hidtil. Han benægtede, at det var hans Hen­ sigt at ville inddrage Tienden, og han stillede sin Sparekasse til Folkekirkens Raadighed, naar og hvor denne maatte finde det tjenligst. K j æ r , der bavde drukket et Par private Bægere med Pastor Land, udtalte sin varme Sympati for Bi­ skop Martensens Politik og lovede at ville mase enhver, der talte et ondt Ord om Præsterne. T a n b e r mente, at man burde ihukomme de stakkels Embedsmænd og foreslog at sende dem Lev­ ningerne fra Festmaaltidet, for at de ogsaa kunde have noget at gjøre sig en god Dag og en glad Aften med. H o l s t e i n L e d r e b o r g foreslog, at man skulde give Ministeriet Estrup et Tillidsvotum.. . . — Paa dette Punkt af Festen vaagnede vor Referent. For Levemaade han har Interesse, Smørrebrød er ham en Delikatesse, :\: Kling klang :j: Med Paalæg pænt belagt. For Dyden :|:

(Det er et glædeligt Tidens Tegn, at der i denne Splidagtig­ hedens Verden er opnaaet Enig­ hed i det m indste paa et Punkt af Jordkloden, hvor der fer har hersket Krig paa Kniven, og det er i den danske R ig s d a g . Vi bringe i D ag vore Læsere en B eretning om det første af de i længere Tid paatænkte Fælles-

m aaltider i Tingene, idet vi beklage, a t Pladsen kun til­ lader os at give et meget kortfattet Referat af Højtidelig­ heden.) Efter forudgaaet Indbydelse samledes begge Tin­ genes Medlemmer Nyaarsnat Kl. 12 i Snapstingets store Sal, der var dekoreret saavel efter det nye System som efter Systemet af femtende. Bordene bugnede hnder alle Haande delikate Retter, blandt hvilke man naturligvis ikke savnede Folkeret, Rigsret, Valgret, Menneskeret, moralsk Ret, Næveret, o. 1., saaledes at enhver efter Behag kunde tage for sig af sin Livret. Af vaade Varer serveredes et saa rigeligt Kvantum, at det endog truede med at fremkalde en Oversvømmelse i Wien. Stemningen var som Følge heraf hele Tiden højst animeret. Efter at K r a b b e havde budet de Tilstedeværende Velkommen, blev Ordet givet til: Be r g : Dette Mede vilde uden Tvivl betegne et Vennepunkt i vort politiske Liv. Det vilde forhaabenlig vise sig at være Samlingens mest praktiske Udbytte, thi det afgav et Vidnesbyrd otn, hvor nær de forskjel- lige Medlemmer kunde komme hinanden. Han vilde udbringe en Skaal for et ærligt og loyalt Samarbejde ved dette Møde. Derefter blev følgende skjønne Sang afsuugen : :}: For Kvinden :|: Er B a j e r s Lov indbragt. H erligst er Republikanernes Sejer, Naar hos de Skjønrie vindes af B a j e r :|: K ling klang En allieret Magt. :|: For Frihed Har K ra b b e medfødt Takt. Væk med de Baand, som Venstre trykker, Men imod Hejres Taler og Nykker :|: Kling klang :[: Han ringer uforsagt.

«D et fmager dog af F u gl,» fagde L omborg , han kogte Suppe paa den P æ l, der var rammet gjennem den Frovi- foriike. *