S_Punch_1880

35

i— — —

--------------------------------------------------------------

førte — den rislede jo som en duftende Kilde ned i Halsen, regulerende Blodomløbet og Hjerteslaget, anime­ rende Appetiten og styrkende Maven; kortsagt oplivende Livsaanderne (Tilslutning). En saadan Vin, nydt i et pas­ sende Omfang, vilde sikkert styrke den lavere Middelklasse; og han vilde ligefrem udtale det som sin, maaske noget sangvinske Forhaabning, at Udval ge t t il Fo l k e op­ l y s n i n g e n s F r emme vilde tjene Folkets Tarv bedre ved gratis Uddeling af en let Rødvin end ved Kolporterin- gen af en nok saa let Lekture. Skomager Kruse hadde engang hat en gammel Onkel, der døde mens han levede (Latter), ja, mens han levede et ordenlig Liv; og han sagde altid: »Sperretus ka s g u a l dr i g skadel» — Og det var et sandt Ord. Og det trode han ogsaa, for som nu for Ex. til Blankesværte brugte han altid Brændevin, og det blev Støvlerne jo gode af. Kom man derimod fou meget Vand i Sværten, saa vilde Fodtøjet lide derunder, som han engang havde hat et Tilfælde med et Par Halvstøvler, som en af Drengene havde spoleret, fordi han hadde fortyndet Sværten med Vand og selv drukken Brændevinet; men det kom nn ikke Sagen ved. Og naar han havde set paa Kornet, som de lavede Brændevin af, saa havde han tidt tænkt paa, at det saa da ganske fusselfrit ud; og der skulde heller ingen faa ham til at tro paa den Snak om Fussel (Latter). Ja, de maatte gjerne le; men det var Vandet, som edelagde det rene Væsen, andet Fussel var der saamænd ikke til. Og saa vilde han bare sige, at han ikke forstod Hr. Sved­ skeisens Udsagnsord at, naar man løftede Tolden, drak man mindre; det syntes han, snarere blev Tilfældet, naar man trykkede Tolden ned. En Ting vilde han sige til Slutning, det \a r Perikum l Det var en væmmelig braodgul Blomst, men saa snart den kom paa Brændevin, skinnede den som de dejligste røde Saffianssko, og det skulde Ingeu bilde ham ind, at nogen Fussel kunde fremkalde saadan en Kulør! Og han hadde selv en Svend, der drak Perikum hele Aaret om og selv samlede den, og han hadde aldrig hat en Svend, der saalede saadan; — men det kom nu ikke Sagen ved. Prokurator Justesen takkede de forskjellige Talere for deres Bidrag til Diskussionen om dette Flaske- foer, hvor Stridens Æble var et Flaske-Æble. Han takkede særlig Lung for den point d'esprit, hvormed han havde benyttet Lejligheden til at gjøre Propaganda for sin Rødvin, som Taleren var overbevist om, Ingen vilde blive forfalden til; han roste Sørensen for den Maade, hvorpaa han havde grundlagt Totalafholdenheden ved at stikke dens Fjende, Toddyen, helt ud, han morede sig over Svedskeisens Ytring om at læse paa Aquavitflasker i Vin­ duer, naturligvis i Butiksvinduer; men raau kunde jo ogsaa selv have en Flaske staaende i Vinduet Han vilde der­ næst gjærne vide, hvad Borgemesteren mente med, at der fandtes et Udskænkningssted for den 12te eller 13de Mand. det var dog rart for disse to Personer at vide, for hvem af dem Beværtningen egenlig stod aaben. Borgemesteren fandt sig ikke beføjet til at svare paa et 'saadant Spørgsmaal. Justesen kunde saa godt forstaa det og han skulde til Slut bare foreslaa, at en fusselfri Komité bestaaende af d'Hrr. Svendsen, Svedskelsen og Kruse blev afsendt til Drammen, med mindre Kruse foretrak, at Drammen blev sendt til Komitéen. — Sagen blev henvist til det staaende Udvalg. — Mødet hævet Kl. 101/*. * * Naar man slaar blandt en Flok Nepoter, er der altid en F e n g e r , der ømmer iig.

voxen (Latter), nej, han mente, at hver Mand var fuld, nej, at hver Mand var 12 Aar nej, at hver 12te Mand var 13 Aar, nej, at hver 12te eller 13de Mand var beskænket. Borgemesteren havde ikke udtrykt sig saaledes. Svedskelsen vidste det nok, men de bare Mennesker løb fulde, — han mente, de fulde Mennesker løb bare rundt for ham. Han trode, Ulykken kom af det fusselfri Korn­ brændevin; men man skulde blot drikke taffelfri Fussel- aquavit (Latter). Jo, det kunde enhver selv læse sig til paa Flaskerne, naar det stod der, og det gjorde det, for det havd han selv læst i Vinduerne; for han drak aldrig Brændevin, uden naar han havde Fremmede; men det havde han rigtignok tidt (Latter). Og saa mente han ogsaa, det vilde være heldigt, for at indskrænke Brænde* vinsdrikningen, naar man løftede Tolden paa Brændevin. Glarmester Svendsen trode, at man maatte sætte en højere Pris paa Sprit, ja han mente Penge, for saa vilde man maaske paa anden Maade sætte mindre Pris paa Sprit; og satte man en mindre Pris paa Sprit, ja han mente Penge, saa satte man maaske paa anden Maade en større Pris paa Sprit. Kjøbmand Sørensen vilde opfordre Byraadsraedlem­ merne til at gaa i Byen. Det var nødvendigt, naar man vilde lære Forholdene at kjende. Og man maatte have sine øjne med sig, naar man gik ud. Taleren havde for kort Tid siden paa én af sine Vandringer oplevet Ting, der i denne Forhandling vilde være af en sørgelig Inter­ esse. Han var sidste lille Juleaftens Dags Eftermiddag henimod Aften gaaet udenom Byen og vilde først have gaaet op over Bakken, men besluttede derpaa at gaa nedenom og bjem. Da han kom forbi Ølstyks Beværtning og her hørte Larm, gik han nærmere og kastede sine Øjne ind gjennem et aabentstaaende Vindue. Og hvad saa han der? — Kuchenbager Melby, der som bekjendt nød de vaade Varer med en Ivrighed og i et Omfang, Bem hans tørre Brød kunde misunde ham; en Bolle ry­ gende Puns stod paa Bordet, halv- og helfulde Personer, Flasker og Glas stod, laa eller trillede rundt om, og midt paa Gulvet stod Melby, med Drukkenskabens sørgelige Livlighed malet i sine tindrende Øjne og i sin røde Næse samt i de flammende Kinder, hvor Blodet var traadt ud i Porerne, saa hans Ansigt lignede en Blod­ appelsin (Bevægelse). Man vidste jo, at den smukke Madam Melby krydrede Mandens Brød i en overordenlig Grad, og at det var hendes Skyld, at Melbys Horn vare bekjendte over hele Byen. Og med Allusion hertil havde nu En, uden Melbys Vidende, sat en Indretning med to Horn paa hans Hoved under den drukne Forsamlings hy­ lende Bifald (stærkt Røre). Hvad der videre var bedrevet af denne Samling Svirebrodre, det havde Taleren ikke s e t ; thi han var i Harme gaaet fra Samlingen (voldsomt Rore). Og saa optaget var han af, hvad han havde set, at han i Tanker gik ind i Gjæstgivergaarden og ikke kom til sig selv igjen, før han saa, at han havde bestilt en Toddy som han derpaa drak med Ønsket om, at hans Medborgere maatte drikke mindre i det kommende Aar (Bifald). Og det var nu hans Mening, at man skulde søge at mod­ virke Spritforbruget ved Dannelsen af en Totalafholdenbeds­ forening (stærkt Bifald). Vinhandlere Lung hævdede, at man bedst modarbej­ dede Princippet Alkohol ved at give Folk mindre alkohol­ dige Drikke og da navnlig Vin. Han talte kun i sine Medmenneskers Interesser, naar han sagde, at han paa Lager havde fuldstændig billige Vine, der nydt med Maade- hold vilde virke styrkende paa Organismen. Alkohol var jo Ild; men en god Vin, derimod som han vilde nu sige en let og billig J u l i e n — for Ex. saadan som den, Taleren