S_Punch_1880

159

Over lampepudserens Dagbog, fortsat af hans Datter,

Fordi hun slider i det; Baade med Rokken og Deklama- sjonen. Hvorimod Fru Ekkart, er som Lilierne paa Mar- j ken; Og hverken spinder eller deklamerer; Men er dejlig; Alligevel. Og Poulsen og Skram slaar sig paa hendes Parti; Fordi de vil ogsaa helst lade være at sige saa J meget af Rolien; Som muligt og lade Suffløren; Derom; Saa det er ingen Under at Fjeldkongen; Der optræder j som store Jensen; Har inere Sympathi for Ulrikke; Og J giver hende fast Ansættelse i Kinakulen ved Guldtrække- j riet; Sammesteds; Hvorpaa der følger en Mellemagt; Der er lang; Og jeg spurgte Petersen; Hvorfor? Som han be- ) svarede; Saalunde; *Jeg ska helse aa sie dig, Severine, a naar Du kan spore derom, saa har Du ikke den Entelle- gens, som du bore, aa er imkapabel tel a debitere som Resiterendes i de første sex Sæsonger, nernli Du maa huske paa, a der skal gaa femogtyve Aar imellem, som man dog ikke kan gaa hen aa snuppe af paa fem Minutér, sæl om man boller sig i den allermest romantiske Stil aa EruEkkart aa Emil aa Jerendorf aa Debitantinden skal haye Tid til a blive gamle og Frøken Bertelsen skal baade fødes og døves aa kumfirmeres aa engetroeres, aa derfor skal Du holle Din Mund, naar som at Du vjl spore saa domt, men ta Din Fornuft fangen; Hvis Du har noen;* Hvorefter Petersen halede tredie Soffit tot; Og saa var der gaaet femogtyve Aar og Fru Ekkart og Emil holdt Jubi­ læum; I hvilken Anledning der blev trakteret med Krandse- kage; Som Fru Ekkart havde paa Hovedet; Som maaskø er Brug i Sverrig; Hvorefter vi igjen kom ned til store Jensen, og Frøken Antonsen sad og fros i Kinakulden og maa have havt Lampefeber; For vi andre fcransperede; Formedelst Varme, Og modtog hende dermed; Som hun fortjente. Fordi hvad kan hun ved, at hun har mere Talent til at spille Komedie end Falkmand; Til at recen­ sere; Saa han skuide hellere passe sig selv; Og naar han vil kritisere; Skulde han læse sin egen Stokholmerreise igjennem; Hvor der er sluppen en hel Flok Ænder ind gjennem Plankeværket; Og de er lige saa store som svenske Gæs; Nogle af dem. Saa jeg sætter alligevel i Dagbogen, at Ulrikke er flink; Og talte meget godt Svensk; Og var lettere at iorstaa; End Fru Ostberg. Pige, der skriver a . E n g e ls te er sørreli, fordig hun sæl sitter og tror hun er ong og daili og er maiet fornøiet og er en ægel gamet Heile, naadan som je ka tange m at for Egsempel Fru Marie Bojesen, naar hun skriver B reve tel Bestyrelsen for di gam le Lererinner, og de er sørrelit naar man taer fail a sai sæl paa den Maade. Og va der osse er serrelit det er a Bornonvilde igge oplevede a se sin Kunst forherliet a vores store K unstner nernli E x n e r , som har malet en a hans Balletter, som liner Livlæ yem epaaam ager grangivelit med Frogen V a st- berre som Brud og Priserne og alle di annere fra B a l­ leten og som ja i synnes Theatret burde kjoft og hænge i Fojeen, fo rd ig de er osse som Rornonvildes B a lleter m o­ ralsk fordig di har lange Skerder og fordig de viser os a Menneskene er skafte a Ler oprinnelit. Og ja i vil ende me Nr, 128, E n P o u s e , vor M an­ nen har vellet spele Hillestrøms Komposisjoner og er fallen i Søvn over dem og drømmer han er bleen M osik- kreliker og ska anmelde H ildestrøm og griner vem odit i Søvne som et Fredens Billede. Far va l kere Bob og stik bare Bjørn K rogstad p a a Snuden, vor Du ser han. Din hengivendes E i n t & r J ø r r e n s e n *

S ond a g den 2. M aj. D en bandsatte Bon dedren g-, Af Holberg; »Som det var rart at se en Gang igjen og han og Sjæfen er maaske bleven bedre Venner; End for; Fordi der var Plader «de; Og Olaf var Bondedrengen ; Som kommer til Byen ; og bliver Rigsdagsmand, Under en Forer; Som var Sol'uspetersen; Og ingen Penge har i Kassen; Hvorfor haa giver Bondevennens Parti; og driver Brandkassepolitik. Nemlig ved at bilde den solle Bonde ind, at han er Noget; Hvormed han narrer dem Ållesammen. Og de tre Ministre i deres rede Uniformer gjer sig behagelige og Fru Andersen spiller Jødinden; Af Brandes Skole; Og bliver narret ligesaadan; Fordi Føreren render sin Vej til sidst; Med Kassen; Og der bliver kun lange Næser og ingen Svovlsyre; til Aktionærerne; Men som maa slaa sig til Taals, fordi hvad kan det hjælpe at skælde den band­ satte Bondedreng nd; Som har ladt sig vælge; Af bare Dumhed og Mangel paa politisk Opdragelse; Som vores Rigsdagsmænd faar nu til D ags; Gjennem Fribilletter; Og Sjælens Faaredrag i Landsthinget; Og bærer Frugter, nemlig for Em ii; Som er bleven kongelig; Men Olaf ikke; Som kun er folkelig endnu. Hvorefter vi havde Recen­ senten med en ny Viva; Hvorfor? Men som ikke gjer Noget saa længe vi kan holde Trop. Ved Theatret med Rosenkilde; der er udødelig; I Retning af det Grinagtige især hvor han bliver dødelig; Forelsket i Fru Keller, Som lader ham glemme Fru Levinson; Men som Publikum ikke gjor; Saa let. T o r s d a g 6. Mai. Sø stren e p a a K in d k u le n . Som foregaar i Sverrig og i gammel Stil. Nemlig den roman­ tiske; Og i første Agt er Frøken Antonsen moralsk og dydig og viser sig som en flink Elev; A f Sjæfens Bataljon; gamle K læ r , fordig lian er tilses og ka igge mærgr. dat , a ltsa a , og i annct K apitel ser hun etter, om der er IHlliet tel henner fra Kunm ichaelsen og er floo ved det Men i tredde K apitel er hennes M and kommen jern og finner sin Garterope deransjeret og gor sai gal i Hodet og hun slesker for han, som Fruntimerne ger altid og han vel igge gie sai og faaer en sørreli Enne antar jai, men N o - t 'cellen er igge fært innn saa det ka hlie got engang innu, na ar m an henvenn er sai til Dnlsgaar derom næste For aar. Og de er Nr. 6 5 , 66 og 67. D o r f Nr. 7 4 har en regti rask Sedreng, som har vaaren p a a de salte Vover og brodder sai derfor igge om di ferske, saa han gaar m it i osendes Rainvær og er ganske tor, fordig han skyder Vannet som en Viland og synnes de er cvi Spænd. Saa er der N r. 69 a f en med et langt Navn, som va r volsom t fint og endte paa IS o lm f e i d , og han har m alet Voxkabinetsfigurerne derude fra Bonnestuernc paa Udstillingen ifjor, vor vi va r me Skolen en I)a unner Hr. K labstrups Anførsel og vi feg M al bageller fordig vi hade | rori ve Bonnemannen, og di er der alesamen og man ka j goi se di er igge levende, som di heller igge var, og der I er komet en a f D a s s a v i s e n eng, som ska paa K arn eval I bagetter og gier en Baandjede. Men del er nu bare G rin, vorimod Nr. 8 0 En ong