S_Punch_1880

83

og nu sad hun der og nikkede ganske fredelig og of* ficielt, medens hendes Skygge paa Væggen havde an­ taget en hejst fantastisk og umotiveret Lighed med en Karrikatur af H. P. Hol st . Punch laa og betragtede denne Skygge, der langsomt vuggede sig frem og til­ bage henad Væggen, og til sidst faldt han i Søvn og begyndte at drømme. Han syntes han sad i en stor Stue omgiven af Pilleæsker og Medicinflasker. Rundt om paa Borde og Stole laa chirurgiske Instrumenter og andre Redskaber fra Videnskabens Torturkamre. Saa gik det op for Punch , at han var en berømt Læge, og at det netop var hans Konsultationstid Ude i Forværelset stod der fuldt op af Patienter, Alle sammen ynkelige og ntaalmodige. Punch aabnede Døren. . «Vær saa artig, kom kun!» sagde han og ind kom Chrest en Berg. Han var meget skrøbelig. For­ uden sin medfødte Svaghed i Knæerne, i led .han af Dannevirkeibrystbetændelse og K&noniobot.CPmich saa paa han 3 Tunge, den fejlede ikke noget, men saa ud som en almindelig Oxetunge. Derimod var hans Bril­ ler i høj Grad belagte. Vel var Symptomerne just ikke de bedste, men Punch trøstede ham med, at han havde været værre før, og at nogen snarlig Opløsning ikke lod sig befrygte. Der ordineredes Diæter og Kronelixir. Den næste var Ho l s t e i n Blæsenborg. Han generedes stærkt af Vinde, og skøndt politisk Vindesyge ellers plejer at forløbe temmelig chronisk, naar der ikke kommer en Svovlsyreforgiftning eller Brandskade til som et forværrende Moment, var der dog den Ulempe, at Ho l s t e j n s Vinde løb rundt efter alle Kompassets Streger, hvilket frembragte megen Usikker­ hed i den parlamentariske Meteorologi. For denne Sygdom, som ogsaa for den gamle Skade, som Pati­ enten har paadraget sig ved at falde over Skinnerne til Assens-Banen, og hvorved der var fremkommet et Banesaar paa hans Skinneben, anbefalede Punch en Vievandkur. Kultusminister Fi s che r klagede over (Land-) Sting i venstre Side. Patienten havde ved en fejlagtig An­ vendelse af Molbechsk Censurdejg øjensynlig forværret sin Tilstand og stod nu paa svage Fødder. Jernpiller. Hol ger Drachmann klagede over Hovedsvim- mel. Paa et større Krydstogt han nylig havde fore­ taget op ad den ildelugtende Selvrosenaa, havde han pludselig følt sig snavs, og dette Ildebefindende pla­ gede ham baade Ude og Hjemme. Punch følte del­ tagende den store Mands store Puls. Den slog 1003 i Minutet. Der ordineredes Nux vomica og v. Ko­ s t ers Mavebitter. Patienten forespurgte, om det var ham tilladt at vedblive at nyde en Recenscent til sin Frokost. Dette tilsfcodes, dog advarede Punch ham mod at tage dem altfor fede. Drachmann var kjed heraf, da han netop havde tænkt at stikke Pe t er Ha n s e n under Vesten næste Morgen, hvilket han alt— saa nu maatte opsætte. Derefter kom Frederi k Bajer ind. Hans Barnepige forklarede, at lille Frederi k var meget plaget

af Børnesygdomme. Han havde lige overstaaet Mæg­ lingerne og Skarlagensfeberen. Men nu var det galt igjen. Om Doktoren selv vilde se. Lille Frederik blev undersøgt og viste sig at være rød over hele den bagerste Del af Kroppen. Efter nogen Betænkning erklærede Punch , at skøndt han forst havde troet, det var de røde Hunde, Fyren havde, kunde han berolige hende med, at Fr ede r i k vist bare havde været ude i Nælderne og at det Hele indskrænkede sig til en bag­ partiel Nældefeber, der ikke vilde have farlige Følger. Kj øbenhavns Magistrat traadte dernæst ind i Konsultationsværelset. «Er De nu der med Deres Fenger igjen?» udbrød Punch spøgende, men det var hverken den hovne Fe n ­ ger eller Eh1e rs Sovesyge, som her var Tale om, men derimod var Patienten bleven dygtig aareladt af en der­ til ingenlunde avtoriseret Person, og denne Aareladnjng i Forbindelse med Patientens sædvanlige Gastritis havde efterladt en betydelig Svækkelse. Punch gav Patienten dygtig paa Hovedet, fordi han havde indladt sig med saadan en Kvaksalver, og hen­ tydede til det hensigtsmæssige i at foretage en Opera­ tion for Stær, men herover blev Magistraten fornærmet og erklærede, at saa vilde dén gaa til en anden Læge og enten bruge Feng e r selv eller antage en af hans Familie, hvorpaa den forlod Stuen som inkurabel. Ude i Forværelset havde der imidlertid samlet sig en umaadelig Skare af Patienter, og der vedblev stedse at strømme flere og flere ind. Der stod Ri chardKauf - mann med sine vanskabte Versefødder, Dr. Brandes med Hovedstrømninger og Dass-Åvise n med Splinter i alle de smaa sorte Fingre. Den kongelige Ho f mu s i k-Handel vilde endelig ind og kureres for sine Hofnoder og det unge Danmark led af Blegsot og Anæmi. De blev mer og mer utaalmodige, og Punch blev ganske forvirret ved Tanken om, hvorledes han skulde expedere dem Alle sammen. Paa en Gang fik han en lys Idé, aabnede Døren paa vid Gab, traadte frem paa Tærskelen og tiltalte dem saalunde:’ «Ærede Medskabninger! Videnskaben har sine Grænser, Det har den menneskelige Taalmodighed ogsaa. Det er mig fuldstændig umuligt at give dem Alle Avdiens i Dag. Jeg vil derfor give Dem et lille Lægeskrifi med paa Vejen. Naar De taalmodig og flittig vil studere det igjennem i Deres Hjem, skal De se, De strax befinder dem en hel Del bedre.» Med disse Ord trak Punch op af sin Baglomme sit eget Nr. 11 for Torsdagen den Ilte Marts. Et uhyre Jubelraab rystede Huset. Punch vaagnede. Han iaa igjen i Sengen, men foran paa Dynen laa hans nyeste Nummer. »Gud \’éd, om det virkelig skulde hjælpe?» sukkede. Punch. «Jeg kan jo gjerne selv probere,» og han læste og læste, og alt som han læste, følte han sig bedre og bedre, og da han læste den sidste Linie, gled et forklaret Grin oyer hans blege Ansigt. Han stod op, klædte sig paa og var atter frisk som en Fisk, der ikke har været i Hyttefad. --------------------