S_Punch_1880

179

spark i Lojsausen omstørtendes de svenske Fri­ murerhandtlongeres Hofsnogespøttebakker og væl­ tendes Konge og Stadsrødder og hele Mollevitten nej i Fieldstupet rundjulende de svenske «Gæsterf hjem igæn hvor de kom fra men selv storhaukende og karmangjodlends Marsælijæsen fra Dovres fu- ruklædte Fjeldtinder giejende derigjænnem Ingen mere end Velærværtighedens immervæk gamle glaje Ty roter-Tertignant p. t. Valhalla. Det har man for sin Villighed. (Se Å Ib e r tis Kundgjørelse.)

inde i den græske Myttelogi, men menendes det fauvnartige varendes D r a k m a n d s tre Alen som er lig en Fauvn, og derfor ikke kunnendes komme ind a f de almindelige Døre men tagendes • døren med sig og dens hængsel* varendes et billeje fra det gamle Testement og indeholdende derigjennem en fin Hentydning tel a D r a k m a n d er liesom Samson og har vaaren gode Venner med Brandes , men Einherrieme paa de Stei værendes ikke mæ gav sig til at spøtte temaals etter Dovrefjeld nejenunner følgende ikke Brajes Deklamasjon, saa gamle Odin maatte give dem Anmærkning i Protokollen for Uopmærksomhed , men spidsende Ører som glaje Pindsvin , da Braje saa læste om •Konge-røgelse og munke-snus* innéhollendes en Finte allienveller til den gamle Odin sæl og •svindsot i romantisk dus* som jo va r tyjelit nok at de siktede til Braje men værendes en haard Hund loj som han ikke mærkede det og blev ved at sla sine strenge i trefjerdedels Takt søngendes om •venetianske Sange* og klissede Opfostrings-plunder» og da han saa kom til den sidste Strofe værendes •Jeg ælsker dig du er ei som de andre* raabte alle Einherrieme: Det er horti kilendes løs paa Skingestejen med Begeistring og den seje lille Freja klappendes i kendes smaa Fløjelspotef og sennendes gamle Fertignant et Stjærneblik paa Vélærværtihedens Vejne ; som Underteineje tillader sig vedlagt a fremsende, myjendes Postvæsenet nemli ellers ikke turdende formedelst Brandfarlihed. Hohol Deres Velærværiihed l Tror de Drakmand kan stikke Velærværtighedcns sidste, skrivendes et nyt Drapa omVelærværtigheden ogVelærværtigheden om ham, og han om Vélærværtigheden , derigjennem oplysende Samtijen med Geniets Nordlysglimt og Lynblink, bulrendes begge to som el sexdobbelt Tor­ denvær over Norjes Fjelde og Danmarks Slettevarer slaaendes ner imellem i Morjenblajet og Dassavisen , værendesLynavlejere forsamme , Unnerteinede haaben- de paa en righoldig Tordensommer, foranledigendes Afvexling a f lave og høje Lofttrøk paa Literaturens Værkort, Altsammen tjennende til Vélærværtighe- dens og Drakmands Forherligelse og Venskabets Størkdse og Repoblikkens Befæstigelse gjennem V el­ ærværtighedens ejet immervæk grinagtige Badut• springeri. Som den gamle braknæsede H e r m o j forlejen kom rennendes mej, havendes Tongen hængendes uj a Halsen og linende en trangbrøstig Vanskræksmoppe og me et Nommer a «Værtensgang» i Boxefikken, innehollendes Velærværtighedens splin­ ternyeste Byldetænger anbelangendes Adressen om di gamle Stadsrødders Deltaelse i de evi gemytlie Storting og den ellers immervæk staute og staal- hærdige S v e r d r o p s dera flyjendes mulie Fordopen, formedelst Velærværtighedens Unaaje, Samme væ­ rendes endnu mere staalsat og villendes ha Extra-

Stakkels A l b e r t i, din Skæbne er trist; Hør up har været dig troløs forvist. Trofast du stedse har støttet hans Vej, Ej til hans Ønsker du svarede: Nej. Glemme han kunde, — ja Verden er slem! — At du i F r e d e r i k s v ær k holdt ham frem, At du i K j e g e ham svigted’ ej, Aldrig du nænned at sige ham Nej. Selv har du hjulpet i T i n g e t ham ind, Baaret ham op til hver Tillidsposts Trin, Naar vod R e v i s o r v a l g han kom til dig, Fik han dit Ja, men dog aldrig dit Nej. Nu, da han ikke behøver dig mer, Han over H'o’det Beskytteren* ser. Hvad skal du sige til saadan en Streg? Ja, du sku’ bare i Tide sagt: Nej. Stakkels Al b e r t i, hvem skildrer din Harm? Næret en Slange du har ved din Barm! Hor op i Tide, mens god er slig Leg, Spar paa din Tillid, men ej paa dit Nej.

Mketkeatret I Pilandet og paa Ihintn français. Efter For­ lydende i D a s s - A v i s b n v ilF r u H o ls t samt Herrerne W u 1 i f , Z in c k , K o llin g og S tig a a r d efter SaisonensOphør gæste Tyskland og Frankrig. Efter lig e s a a s ik k e r t Forlydende have ovennævnte Konstnere modtaget Engagement foren Serie af Forestillinger paa „théâtre fra n ç a is ," som netop for Øjeblikket — paa Grund af forskjellige Permissioner — er berøvet flere af sine bedste Kræfter. Bl. a. skal nok VEtrangère af Dumas fils den Yngre besættes saaledes, at Fru Holst spiller S a r * B e r n h a r d t s , Wnlff C o q i b l i n a ik é s den Ældres, Zinck G o t 6 , Kolling T h i r o n ’s eller M a c b a n t ’# , og endelig Stigaard D k l a v n a y ’s Roller. Der skal være gjort store Anstrængelser for ogsaa at formaa Hr. Pio til at optræde, men han har des værre — paa Grund af et tidligere Engagement til Aal­ borg Sommertheater maattet afslaa Tilbudet. — Impressario er Hr. Bob. Watt.