S_Punch_1880

186

Vens tres Pastoraisympathi ,

Se, den Slags Taler kan Venstre li’e, O g Bifaldet bliver ej svagere, Fordi den vort «fede» Kleresi Forvandler maaske til — Ma g e r e . — Faar Præstestanden af Smør for lidt, A f S ø r e n K j æ r den faar nok sit Fidt. D et g i’e dog kan Skelettelse Og Mættelse. % Ja V e n s t r e s Sparsomhed aldrig dø’r Utrolige T ing den mægter: Den sluger, lig Faraos magre Kør, D e «fede» Reformprojekter. — En mager Reform vil A l b e r t i nu ha’e, Og har han lidt ondt. ved at sige et Ja, Da siger han ej ja, men Kun A m e n I

D e L ø n n i n g s l o v e volder Besvær For Folketinget at fremme. Vor Embedsstand har det ikke kjær, D et lader sig klart fornemme. D e velvise Herrer gange paa Rad Rundt om Diæternes fulde Fad Og gi’er Humaniteten Paa Planeten. O g kommer et Lønningsspørgsmaal frem For i Tingets Lys sig at sole, Saa er det i Regelen et af dem, Hvor der muligt er noget at hole. I P r æ s t e r n e s Lønning man trænger til Bunds A t lave et Fond, der gi’er Mad for Mons, Og levner kun Resterne Til Præsterne. • Mod T i e n d e n slynged’ A l b e r t i Lyn Og Torden i uhyre Masse. — Slig Kapital er et fristende Syn For en folkelig Sparekasse. Ja, fik man paa Tienden lagt Beslag, Saa tog det et Opsving med P'olkets Sag; Sin Lyst det kunde styre Til Syre. . Hr. R a v n sig ogsaa følte i Stand T il med noget ædelt at møde, Der kunde forvandle en Præstemand Lidt tidlig til Ravneføde. Han Sagde saa skjønt, at en Præst, der var fed Var hannem en sand Vederstyggelighed. — Sligt være skal betegnende For Degnene.

Fru Sørensen. Ja, sode Fru Skroder, det kan man da smage er af Lauritsens damp maskinbrændte extra fine Javakaffe Nummer et til hundrede og fem og tyve tusinde Kroner i velgjorende -Øjemed, det er virkelig rart at være velgjorende, som jeg er saa bjed af, at Sorensen og jeg ikke var tilstrækkelig ved den russiske Basar, saa jeg kunde være bleven russisk Ridder- inde af det røde Kors, som jeg nok tror jeg, uden at rose mig selv, kunde have baaret med Glans paa gul Silkekjole med sort Besætning, men saadan noget tænker man jo ikke paa i det Øjeblik, og maaske var Sørensen ikke fornem nok og var kommen til at staa i Parentes lige som Konditoren, og det vilde have kreperet ham og været generende for mig ogsaa, men man skal nu for Resten ikke lade sig genere fordi det hører ikke Tiden til mere og, som jeg siger Dem sode Fru Skroder jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg ikke kan sige for Exempel: Lopper ganske rent ud det vil sige til Dem sode Fru Skroder og imellem os for Herre Gud vi ser dem jo dog hver Dag og hvad ban de gjore ved det de stakkels Dyr, og desuden skal de være ligesaa trofaste som Hnnde og ligesaa kloge som Elefanter saadan som Frits Grønbæk fortalte mig om en Loppe, der har fulgt Nordenskjold og Palander, det vil sige ikke dem selv, men En af Besætningen paa Vega hele Vejen rundt om Asien og holdt dem vaagne i de lange Vin- ternætter saa det er maaske dens Skyld Vega kom tilbage