S_Punch_1880

66

I Tide,

V el véd vi, Hastværk har en vis Mand skabt, Der næppe var Borgmester her i Landet; Men Øjeblikket er os tilmaalt knapt, O g vi maa bruge det, imens vi kan det, Thi Smerten bliver ej med Sindsro blandet, Naar Landets Existens en Gang gaar tabt, Fordi maaske Hr. T homsen eller JENSEN Ej nu kan søbe Kaal med E x c e l l e n s e n .

Æ r e n s T o r n e v e j . (Frit efter H. C. A n d e r se n ).

fcp aa vidt vi mindes, var det nok i Fjor, A t B e r g sit nye Standpunkt demaskered’, Smed «Uforsonligheden» over Bord Og fik, endskøndt HIN L e d r e protestered’, «Forhandlingspolitiken» etableret. — Men Glæden over den er ikke stor; Dens «Resultat» blev ikke just Endrægtighed, Men snarere, maaske, lidt mer Sendrægtighed. Vort Folketing har snart et halvt Aars Tid Slæbt hen med Landets Gavn og V el at fremme Siamt hjulpet O l e C h r i s t e n s e n her hjemme, Den Gang hans Mundlær bragte ham i Klemme ; Men dog tør ingen Moders Sjæl formaste sig T il at g i’e Tinget Skyld for at forhaste sig. Det har, hvad Gud og hele Verden véd, Og hvo, som slig en Skat i Sjælen gjemmer, Kan sove trygt, og det gjør Tingets Lemmer. D og mest det harmer os, a t F o r s v a r s p I a n e n D e Herrer ta’er fig fikkert lidt for let! — Endskøndt vor T id er kommen slemt i Vanen Med alt at gjøre klart ved N æ v e r e t , Og skøndt den Hær, vi samle kan om F an en , Har Udsigt til en Ende, saare slet, Fik dog i Tinget Landets Velfærdssags Vej En travrig Lighed med en Farimagsvej! Og har desuden med rosværdig Flid S t . C r o i x ’s Nigger faaet vasket hvid, E t overmaade rigt forsynet Lager A f til Forhandling forebragte Sager, Som syltet er i Tingets Udvalg ned. Her hjælper ingen Bøn og ingen Klager, Thi Thinget har en god Samvittighed,

Verdenshistorien er en Laterna magica, der viser os i li Lysbilleder paa Samtids sorte Grund, hvorledes Men­ neskehedens Yelgjørere, Smilets Martyrer, vandre Ærens Tornevej. Vi se den literære Arena. Punch sender Strømme af Spot og Munterhed til Vrimlen; fra dens Spalter latterliggjøres i Aand og Legeme Danmarks udødelige Digter, der var Venstre et Skjold mod Estrnp og Klein: Drachmam, han, der protsede Trefoldigheds- kanonen af ombord paa Esromsøens lette Jolle, han, der satte sin Hat, som han selv vilde, og sad højt over Skyen, hvor Himlen alle Tider var blaa, selv er han her til Stede, se, han har sat sig højt op paa sin Paradehest, at de leende Kjøbenhavnere kunne se, om Vrængbilledet af ham ret ligner. Der sidder han op­ rejst paa sin Pegasus, løftet højt over dem Alle. Syv Valgkredse stredes om at maatte vælge Peter Christian Zahle, det vil sige, da han vilde trække sig