S_Punch_1880

139

er allievel barestens en L erer og har tyrran iseret os D renge m ed hans vemmelie Geografier og B otanig og je j og A ro n Jakobsen har vaaren istedet p a a Sjalotten- bo*re og set p a a M a lterier, som v i skriver K r itig over og vel D u høre v a v i mener saa senner je j D e j den hermed osse bagi B revet og den ska i vores A v is bag - etter m ed Tejninger som je j gø r noen a liesom p a a D assavisen s F o rsid e men bedre og nu begønner je j. — R ealism en s ennelie Sejer over alle gamméle P a - rygger ogpedandiske L e rere er fuldkomm en slåen fast iaar, og d i gamméle Malerm estere ka lie saa got f ø s t som sisi stigge H alen mellem Benene , fo rd ig v i Onge er allievel mejet mere b rillian te, og det det kommer an p a a er om let er S jo v , og om der er Slag i og er der igge, saa er der igge rea listisk, fo rd ig saa er det kedelii og saa v il v i injorere d e l S aa v i skriver kun om det realistiske og ga a r fø r s t til det H i s t a a ­ r i s k e som tilhører F ortiden og deretter til Nutiden og Frem tiden, som kommer siden . I . H i s t a a r i e m a l e r i . Nr , 6. M i c h a e l A n c h e r . V il han klare P yn te n ? Og det er rig tig G rin, fo r de blæser vemm élit og L a rsk ru se sta a r m id t i og er igge gaaen ud ennu og gaa r igge f ø r han har fa a e t s it K o rs, som nu Kaangen har købt det saa fa a r han d etm aaske, naar H erredsfoden deroppe engang dø r eller gaar a. N r . 12 . A n n e r s e n . E n Vaabenhanlers B o tik. Va v i nok gad ha F in gre i , fo r d ig det skulle være evi Spend a leje B øvere og Soldater me d i Geværer istedet f o r den gamméle M and m aa nu leje d m ud tél Stodenten som ska p a a K a rn eva l og er m alet v id og rø d i Ansegtet og svertet sine Øjribryn me en Told. N r. 3 6 a C a r l B l o k og bibelhistaarisk nem li Jonas som er kommen ud a Valfisken og som di b iir m ejet forskræggede over fo r d ig han ser u d som en Spejesild i Maaneskind, va der v is t kommer a han har m aattet leve a bar T ran som er ægélt a ta, som je j gore i et halt A a r f o r K erteler og det ja lp bedder p a a m ej en p a a J o n a s , men maaske ska han p a a K østhospetalet i Somm er og f a a K u lø r i Kinnerne. N r. 3 7 som osse er a K a r l B lo k og som fore- steller den gam le Menister K a a s , der f ly r K risja n den fjæ re Nøjlen, fo r d ig han har igge mere B ru f o r den da han ligger i Scengen og er d a a li , og Vaagekonen laver ham den siste Olle i F orgrunnen, men som verker mere p a a T ilskuren en p a a Menisteren, fo rd ig han nærmer sig sin Enne. Og lie ve Siden a er man ude p a a H . N . H a n s e n s K e rk e g a a rd , som der har vaaren skreven saa mejet om og det er nog et Støgge F rijo rd fo rd ig de er tarvélit, og tyn slit, saa de ku trænge tél a Oberst Abrahamsen kom derud f o r a pønte l it , som han jo ska ha totusinne K ro n er fo r og Kællingen der ligger og luer Gravene, ta r den ellers med B o, saa hun kunde osse trenge tél en Overhaling. Og der er sa t et G ravvers osse i K atteloget som A ron Jakobsen sa v a r noet H . N . Hansen hade taet ud a Søren K erkega ard , fo rd ig han studei‘er „Enten —

E lle ru og „S ta dier p a a Begravelsessagens Veju f o r Tiden og de ved je j igge v a er og A ron heller igge, men han lader bare. O g nu m aa je j holle o p , jo r d ig jej ska ing og skrivve dansk S til og je j ska forsette neste Gang. D in hengivende J E J n a r J i ø r g e m s e n . Det kommer igjen!

'a Vaaren er yndig og deilig, Naar hver en Knop springer ud, Den kommer saa rar og belejlig Ovenpaa Vinterens Slud. Forbi er nu Sneen og Snavset Og Solet fra Gaderne, — men

Bliv bare ikke forbavset, — Det kommer nok igjen.

I Borgerrepræsentationen Hver Mandag slides der haardt, Nu ■ B i n g e n » alene gi’er Tonen,

Siden H e y m a n n gik bort. Begravelsessagen for denne Gang slumrede sødelig hen; Saa fik det Vrevl da Ende, — Det kommer nok igjen.

Vort Landsting krasbørstig og trodsig Sig rejste mod Venstre med E t; Men E s t r u p sa’e: *Er Du tossig? Nu har vi det netop hedt!* M ensKaufm an n for C h r e s t e n snakker Og gjør med Di n e sen Spænd, Ta’er F i s c h e r T a n g til sin Makker, — Det kommer nok igjen. Ved Marmorkirken der Brokker Ligger af Mursten og Grus, Hver Gang man forbi den sjokker, Ligger der atter et Hus. Det maa dog koste en farlig Hoben Penge, min Ven! Plager ham Fanden skinbarlig? — Det kommer nok igjen. For N o r d e n s k j o l d og P a l a n d e r Vi flaged’ og fested’ min Tro; Men hvem var iblandt os den Maud, der Styred’ det hele Hallo? Professor E r s l e v vi nævne: Han havde et Slid og et Rend, Saa han var færdig at revne, — Det kommer nok igjen.