S_Punch_1880

138

Forarsfornemelser i Danmark, . / [ \,\

Men JEPPE TANG h an drømmer om sine grønne Trær, Roser FISCHERS yndelige Blommer. Med S k o l e l o v e n er man endnu dog lige nær, — Den bli’er ej heller færdig i Skjærsommer! I I I . JJanmark, deiligst Vang og Vænge! Stakkels aabne Vraa, Hvor man har saa mange Penge Og af Mænd saa faa,

'"s,. -

i ' U . P

f

. M ,

m t

Hvor de Saxer, Slaver, Vender Ud og ind din Tilstand kjender, Og man ter sig i din Have, Som man er af Lave, Hver en Øretuder kunde Faa hos dig Gehør, Saa til Dato med din Bonde Fælt i Ring han kjørk Dannevang, du fostred’ Masser F olkebanker, Sparekasser, Og med bitter Svovelsyre Vangen har sin Hyre. Til dit Forsvar redebon man Ofrer nok af — Ord. Sikken værdig Folkeaand, man Træffe kan i Nord. Dannevirket udi Brystet Er det Værn, som den har trøstet, Sligt den støtter glad og villigt, For det er saa — billigt. Dannevang, vi dig kan ligne Ved en Folkebank, Hegnet li’e saa godt som hine, Der med Skændsel sank! Det ei nytter stort at nægte, A t skal du mod Fjenden fægte, Vil du snart, trods B e r g og Z a h l e Ende med Skandale. Toraarsgrent. Kere B q ^ Helmer. /£ ' v N> / ... v iaHlw

Jg je n milde Vaarhift kvæger vore Lunger, Og Solen smiler til de grønne Grene; Men Fclkekaarnes folkelige Tunger Opliver endnu Folketingets Scene. Hvad nytter vel et broget Blomstertæppe, Hvad nytter Anemoner, Hyazinther, Naar S ø r e n K j æ r os maaler fuld sin Skjeppe, Og Ændringsforslag laves af G e e r t WINTHER ? Hvad Glæde har man vel af Lærkens Triller Og af at høre muntre Svaler kvidre, Naar Landets Talsmænd os bestandig driller Med Vrøvleri, der aldrig kommer vid’re? Hvad kan det nytte, Foraarssolen skinner? At den gjør lyst for oven som for neden, Naar i de Folkekaarnes Trop man finder, A t det ser mørkt nok ud med Enigheden? Kort sagt, naar man skal trækkes her bag Muren Med H ø g s b r o e s k Tørke og med S c h e l d e s k Fugtelse, Hvad kan saa det os nytte, at Naturen Gaar over disse pæne Folks Optugtelse? I l * er vanker en Minister imellem B e r g og K j æ r , Roser disse yndelige Blommer. Han tænker paa den Hæ r l o v , som volder Besvær: Den skulde være færdig til Skjærsommer. HIN L e d r e h an sk jæ v er til BERG o g h an s Hær, Skoser disse ynk elige B lomm er. Han mindes T a b u r e t t e , som han har saa kjær: Den faar han vist knap i Skjærsommer. De menige beregne lunt Diæternes Værd, Roser de rummelige Lommer, De tænke: «Kan vi bare blive siddende her, Saadan rigtig langt ind i Skjærsommer!»

j ej jtm tenge , Du lenges svert etter a høre vordanne det gaar her nede og det gaar got , uden je j Jig en Lusing forleden a Mor, fo r dig jej hade pellet Viseren a hinners Ur jo ra brue den til Spyd fo r en a mine

Tcensoldater, som. hade bruggen sin Bajonet og de gaar osse frema me Avisen og ida har vi fr i , fordig di annet'e ska ud og raave Hurra fo r Nortenskjold, fordig han kommer, men som jeg vil igge, fo r Erslev