S_Punch_1880

91

P a a Kafeen,

fdjoeiekm o«$ titt jDigtergafjet titt $an£ieren§ Uelfpitt o til §arm&nmrfter, tflgp,*--; ite^ r ÿ ;' A a dj gopeperne Iocbe bpnberae li fotmerde, att tbc eu Cassa - o rcf f)e g t b ^ ^ f y / 7 y ^ > X - Y frø ftd& giffue uilbe, førr bgn*

berne Ijaffbe tijen foerte tøoefe odj ©mbifentenbene fomøget, fflten bgnberne bfeffue berub* offner fomtn gaïne 0 $ ^attb S3erg gicf grassat© ®anng ocb bcmb ¿ uUf t e j j n toeg ißant fomm een $antegreffge

vbi StnBitømenbetteØ proviant, od) Ijuab énnen bleff po tben fpanteleeg odj Pantemine, tljeromm be* tetter frømden 3ntet. Dd) fjanb 23ai jer breff Setes fiappøspolitique odj befomm een ajresse uittenbeø inb* jøeré iøffelregimentet *>dj uenbe opp od» neeb po fjamMteretten, 9Ren Ijanb ^ u e l fioeg fid) po Sirff, oå) f»affuenbeø fjelff ep Sirff att bortgiffne etter pant» fette uitte af ©tatø-Caesa anbre arrme odf) nøebtørrftige Strffulnger metlj tgoetufmb droner beftfende. JDcf> een Uinbmagerø fid Utnb obt ©egiene. Cd& t^cr uar føtonbe hobe 3 u e i odj I t i nb bgnberne, 2Pen t l r i i « |o« gofjegeme.

— Men hvorfor har for Resten Gebrüder H ennings ikke ogsaa ladet deres kg). Hofmusik-Handel gjøre til kejserlig russisk dito dito? ■— Nej, de har jo ikke kunnet faa H artmann udleveret.

R a sm u s sen brummer, F is e h e r forstummer, E j vil han tage Hjælp fra den Kant, Men - trods M a d s S tr a n d s k o v —

N u er man kjed — K jed a f at se B o Is te in og B e rg som H errer sig te, Kjed a f Blærerne, Skolelærerne, Aandsfortærerne, Som nu er Bærerne A f Talmajestætens Idé. T il Kamp da l, hvis Navnes Glans M inder om svunden Vaabendans t T il Kamp, til Kamp, I Veteraner, D er vandt under Idealets Faner / fordums Dage je r Hæderskrans! For atter os ind paa de rette B aner! Slaa dygtig til, saa faar det Ende, Det hele fæte M areridt, Hvorunder vi og I har lidt, Den hele Jammer og Elende, Som I har taalt saa tidt. Slaa t il1 Saa kan endnu sig al Ting vende, Og hejt vi Eder prise vil. — Se Fætter, saadan Sagen staar, Og selv om ej man er Profet, M an sige tø r : En saadan V aar,

f{imbreve ui gætter §hrisuan i

T a er i Finanslov Landstinget Pant. Som Daniel Rantsau P lo v g uforfærdet Drager nu Sværdet , . Bruges det skal . C a rls e n og K r ie g e r H eller ej viger, F is c h e r, man siger, Staar nok for Fald. Professor M a t sen G i’er ham paa Katsen.

Jo der er Knald — K naldftof i Satsen. — Fætter! Jeg fatter aog sletikke— Tys!. Lpven nu vejes, v- YendeA-og drejes. " Panteleg, legel. :Mm ø & r f f iå .¡Kut. Sulten? ho% Kmbedsmænd Skal og maa dæmpes, men D røjt maa der kæmpes end, 1: livis det skal gaa . Sværdet er draget. Vil Landstinget slaa? Christian, min Sjæl omjeg rigtig det véd. Stundom man saa E n Løve opslaa Og et F a a r falde ned. Men, naar en sindig Mand bliver vred, N aar en Granitblok ret bliver ked , Blusser det sjælden somovntørret Ved E ller blafrer i Vejret som Straa.

E t saaåant Gry, Saa gode K aar, Som Alt i Aar

For Kampen spaar, H a r længe ej vi set. E r uden Sky Alan nu beredt At sætte Bét De Frække og de K ry,

Saa tændes Haabets Bavn paa ny; Thi taa — er det * Vidunderlige* sket.