S_Punch_1880

75

genten nd, men han skulde ikke have det mindste imod at chikanere ham paa alle andre Maader. Dirigenten anmodede det militære Medlem om at tage sig i Ågt. Det militære Medietn reserverede sig sin Frihed. Det fred erik-bajerske Medlem kunde ikke indse, hvorfor man ikke kunde bruge mere folkelige Udtryk i den Slags Forslag. Det vilde være langt mere nor­ disk at sætte «Kjæft» eller som lian helst vilde skrive det som «kaft» i Stedet for «Mund». Han vilde stille et Ændringsforslag i den Retning, skøndt han forudsaa, at han kom til at staa alene, men det var ikke godt for Manden at være aleqe og derfor vilde han foreslaa, at Kvinden, den nordiske,.hjertevarme, hojbaarne Kvinde, snart maatte komme til at tage Sæde i denne Redak­ tionsforsamling eller dette Bl ads kr i v e r t i ng , som han vilde foretrække at kalde det. Det kommunale Medlem trode nok, at han som gammel Skatteborger havde Blik for det økonomiske og økonomiforvaltningen, at det skulde bare gaa ganske gelinde, og det var blot til Skandale, naar man for Exempel paa øn Gang saa en Borgermester stikke sin Finger i Renovationsvæsenets Jord og lugte Deposi­ tumerne og Uraad, som det var meget bedre at lade ligge og lade frimurerne for Exempel mure en over­ dækket Gang over det, som over Rosenaaen, for Mud­ deret skulde man holde paa alligevel, saadan som Grev Holstein vilde have det i Kastelsgraven og Ehlers paa Farimagsvej , hvor det Var ligesaa godt, undtagen at der var det Kommunalmudder, som var mere tyndt­ flydende, hvoraf det fremgik, at han kunde ikke Yære

med til at give Sølvbægere, førend baade Ehlers og Rigsdagen havde gjort saa meget Mudder, at vi kunde udføre deraf og tjene saameget derpaa som Gjedning, at vi kunde komme ud af alt det økonomiske Mudder, Borgemesterens Finger havde rodet op med Hensyn til Økonomiforvaltningen og som saa sort ud men maaske nok vilde klare sig, som saadan noget plejede efter- haanden, naar man bare gav Tid. Det kultusministerielle Medlem havde følt sig tiltalt af det ærede næstforegaaende Medlems Ytring om Kvindernes Optagelse i Redaktionsmøderne og skulde gjerne paatage sig, i Fald der skuide blive givet dem Adgang, da at modtage Ansøgningerne og nær­ mere undersøge Vedkommendes Kvalifikationer. Han vilde i saa Fald udbede sig Doktor Brandes fil Medhjælp. Det idiotiske Medlem mente, man kunde have et billigt Grin, naar man lod sig nøje med Doktor Levyson. Dirigenten advarede imod at komme for langt bort fra Sagen. Da det imidlertid af Forhandlingerne syntes at fremgaa, at der ingen Stemning var for at yde det intetsigende Medlem nogen Hædersgave, vilde han tage sit Forslag tilbage og se at hjælpe Medlemmet paa anden Maade. Det havde nemlig vist sig at denne intetsigende Størrelse i sin Tid havde spist Blaar paa Bakken, hvilken Virksomhed imidlertid havde været aldeles uproduktiv. Han vilde dog foreslaa, at man gav ham en Attest for hæderlig Vandel og derefter over­ sendte ham til Hørkræmmernes Alderdomsforsørgelses­ kasse, under hvilken han paa Grund af sin tidligere Levevej maatte sortere. Dette vedtoges. ;v-,

Literærhistoriske Prøver paa

et Venusbjerg, hvorfra han som en Tannhduser drog til Ifjøbenhavn. Og nu udfoldede han en Produktivitet, der forvandlede hans Liv til en gylden Dal. To Ting ere betegnende for ham: Fro­ dighed og Selvkritik. Han udgiver i Almindelighed mindst et Par Værker om Maaneden; og hans Beskedenhed viser sig i, at man i denne uhyre Pro­ duktion forgæves vilde lede elter et epokegjørende Værk, der gjorde For­ dring paa at stilles ved Siden af de store Digteres Værker. Hans Selvkritik optræder, paa Grund af hans ejendom­ melige Naturel, som en vellugtende Selvros, og heri viser hans største Frodighed sig, ligesom hans største Selvkritik viser sig i, at han stadig holder det Drama tilbage, for hvilket ban allerede har faaet store nationale Belønninger. Han hører til de indad­ vendte Digtere, der besynge deres eget Jeg. D et Dr a c hma n n s k e J EG er et ydende, nydende, bydende, banebry­ dende, frydende, lydende, skrydende, sydende og skydende (»To Skud») Jeg. Det indeslutter i sig en Mangfoldighed af Jeg’er, der som kinesiske Æsker ligge indeni hinanden. Denne nordiske Bar­

des Jeg er snart vældigt som en Barde- Hval, snart ringe som en Hundestejle: nu er det futtende 60 m en enfoldig kinesisk Pistol, nu tordnende som Tre- foldighedskanonen; snart er det bidende som en Taskekrabbe og snart lidende som et Barn, der har faaet Olie. — Han skriver Vers lige saa hurtig, som han selv kan rose dem. Hans Digte trivialiseres ikke af smaalige Hensyn til Rhytmus og Vellyd; generende hen­ synsfuld har hans Poesi aldrig været. Hans Fiskere ere dejlige firskaarne Karle i Sejldug og Sydvest, som stinke af Søvand, Tjære og Selvros, bande til­ fredsstillende (se Schandorph) og synge Drachmannske Viser, naar de har Spillet gaaende. Han fører forøvrigt et tilbagetrukket Liv, hvorfra han kun vovede sig frem for at modtage oven­ nævnte Digtergage. Efter i Litteraturen at have afsløret sig selv, har han fornylig afsløret Evald i Rungsted. 7. barnlige Digte om barnlige Emner; hans mest bekjendte Digt i denne Retning er Børneramsen om Herman Bang. (Fortsættes.)

Et nedersaohsisk Konversationslexikon af G-. B. 5. ERIK B06H vilde bave haft et vist Navn som Causeur og som en komplet Kuplet- og Pamfletforfatter, hvis han ikke havde gjort sig umulig ved sit Tydskerhad og sin »Mester Ole Vinds Nyaarsprædiken», en haanende Kritik af det intelligente Venstreparti. 6 . HOLGER DRACH1HANN. Dette eminente ingeniutn, som mindst er 10,000 Talenter værd, er en Adoptiv­ søn af en fattig udekoreret Fisker, ved Navn Lars Kruse ved Esromsø. Her havde han sin første Vandgang, og her tilbragte han en bevæget Ungdom i Digt og Sang. Her fiskede han med ungt Blod i rørte Vande. Her red han Banke mellem Boser, og herfra skriver hans Forkjærlighed for Fisker­ livet sig. Han var tidlig velset af Fischerkonerne, hvilket dog ikke forhin­ drede Kultusministeren fra at give ham Digtergagen. Denne Egn var ham

JULIUS GERSOK er bekjendt ved