S_Punch_1880

15

fjærn sprøjtede Snavs og Dynd op i Luften, saa det røg om Ørerne paa P lo u g s Dragonhest, der lyttede efter de hen­ døende Toner af de gamle Signaler fra det O e h le n - s c h la g e r s k e Guldhorn. — Pludselig hørtes en gjennem- trængende Brølen fra en lukket Baas, hvor S k ra m præsen­ terede en ung, springsk Tyrekalv mrk. Gertrude K o l- bjornsen, som gamle H e g e l ønskede, han ikke havde lagt til. Noget for sig selv red H o s tr u p , der havde om­ byttet sin Knapstrupper af Frederiksborgracen med en grundtvigiansk K jephest; medens T h o m a s L a n g e kom travende ad Romantikens gamle Kongevej fra »/Eventyrets Land> i Mareridt paa en Marekat, der tyggede Drøv paa den gam le Marehalm. — I. P. J a k o b s e n og B r a n d e s dannede en smuk Grubbe omkring det theologiske Fakultets gamle Skolehest, som de skiftevis red, men som dog slog saa- mange Sthyrvolter, at de undertiden ikke kunde holde Sthyr paa den. - E d o u a rd red de andres Kreaturer til Vands og saa sit xylografiske Snit til at muntre P le n d r ik s e n s H a­ vedør, der var frembragte ved en vidtgaaende Krydsning af de forskjelligste R acer, H o lm - H a n s e n tumlede mecl en Iver, der var et bedre Kreatur værdig, sin Vileinge- Blodshest, o g.G erson søgte forgjæves at holde et gamm elt Udgangsøg paa Benene, ligesom H. P. H o ls t red en eng- brystig Rosinante, forfulgt af H e r m a n B a n g , der mun­ trede sit franske Æsel hied de usædvanlig lange Øren, som T o p sø e stjal sig til at klappe, naar han trode, Ingen lagde Mærke til det, mens C h r is tia n R ic h a r d t førte «ef romersk Æ selo, — Med E t hørte man en Lammedriver raabe: »Ersi, — dér har vi *Det unge Danm ark »/ Og en Flok Smaagrise og Grisetter kom løbende, drevne frem af H r. G j e lle r u p . Se, da kom B jø r n s on travende paa Helhesten « Leon a rd a * , der var noget overansjtrengt, da Kritiken havpie redet paa den et helt Fjerdingaarj det mang­ lende fjerde 'B en var endnu ikke tilfdjet, og Enden var noget underljg. Pludselig blev Dyret uroligt, Bjørnson faamæjedé^' og B liiu t! led det med Tordenkraft. Se: dér holdt M o lb e c h paa sin brune Hjort ved Træets Rod med Am brosiu&Lyfén over Sktalderen. — Ib s e n tumlede Zebraen Nora, hvis Fordel var Ynde og Naivetet, og hyis SJutning var vidunderlig. DS susede det som et Tog afA sgaardsrejer gjennem Luften, men det var kun lystige Taskekrabber, anførte af H o lg e r D ra c h m a rrn-' paa sin vælige Vindsluger og Krybbe­ bider. — Derefter skred man til Præmieuddelingen, og det lille i L-o» kom frem °S sluttede Festen med ffil- gende Ord: : •M. IL! Naar. jeg kaster m it Blik rundt i, BtSjtékreifeen,.. er det mig en Glæde* trods,, den meget ; omtaB'é^'Dyr|ld at møde et billigt Grin hos Literaturens Bæster. Men"‘størsir er dog min Tusindfryd , lille K ro h n , over at se en saadan Tilførsel af Kvæg paa det literære M arked; det er saa forfriskende, at det kvæger Sindet, som R a s m u s N ie ls e n vilde sige. — Havde C a r l A n d e r s e n s Paaskelam ikke haft Faaresygen, vilde de have faaet hæderlig Om tale; om K a u fm a n n s sidste Buk er det nok bedst ikke a t tale. Men med Rette har S c h a n d o r p h s Tyr faaet 1 ste Præmie og jeg tænker hans Studekjød og D r a c h m a n n s H este- Boeuf vil smage P lo u g , naar lian fa&r det indsvøbt i Morgenbladet. Den Hr. S c h a n d o r p h tilkommende Præmie vil blive præget i Kvægsø!v med hans eget Billede paa den ene Side og en anden Stud paa den anden Side. — H e n - d r ik s e n s Høvedsmand Jockeyen B o r c h s e n i u s fortjener Ros for den Hesteforstand, hvormed han har gjort Hestekur til Realismens Pegasner og striglet dem paa det Bedste, soin eri værdig Staldbroder af E d o u a r d B ra n d e s . — G je lle r u p s Smaagrise vil sikkert afgive en fortrinlig realistisk Grisesylte, og han tegner til med Tiden, naar han faar flere Svib paa Skoven, at kunne bitve en sand So­ krates. M p lb e c h s H jort, for hvilken han har betalt dyre

B um penge, ser saa bum stæ rk ud, at den sikkert vil kunne afgive en god Censursteg, der vil kunne styrke B jø r n s o n s svage Mave, saa hans System kommer i Orden. D ra c h ­ m a n n s Bucefalus har desværre faaet Mundklemme og vil sandsynligvis snart blive indlagt paa V e t e r i n æ r # g f j e r n S k o le n , hvor den dygtige Dyrlæge P e t e r H a n s e n nok tager den under Behandling og giver den, hvad den kan have godt af. H e r m a n n B a n g s Æsel har givet sitS park til Romantikens (og H is to r ie n s ) døende Løve, men selv knækket sine svage Ben derved, det vil derfor blive skudt og gaa lige i Kulerne paa Amager. — Ja, jeg har vel ikke nævnet Dem Alle, mine H errer, men alene Kodriverne vilde fylde en hel Kodex; og jeg er allerede ganske la m i Tungen, saa De f a a r ikke m er for den Gang; og synes De ikke m it Faaredrag var saa komisk, som jeg selv er, saa la'me dog være den, jeg er.» En Millionærs sidste Villie. Vor paa Amerika- vej nylig afdøde Landsmand IL. A. L. L u n c k ’s Testamente er nu offenliggjort. E t Testamentet vedlagt Bvev indsætter « lu n c h » til Executor testamenti og lyder saaledes: «Som man vil se af min sidste Villie, ønsker jeg efter min Død, at mit Lig føres til Ligkisten, da det er det eneste Sted, hvor der ikke er meget Vrøvl. For ikke at vække Opsigt, bestemmer jeg, at denne min sidste Villie samtidig skal offenliggjøres paa Dansk, Engelsk, Tysk, Fransk og Norsk- Arabisk, og at jeg skal ledsages til Kisten af mindst 20 Dags-Avis-Referenter.» Forøvrigt har vor forhenværende Landsmand bestemt, at der tilfalder H olg er D k achm an n tooo Kroner om Aaret for at skrive et Drama U 1 forhøjet Pris, og Dr. S cha n d o rph iooo Kroner og hvert Aar et Exemplar af K n ig g e s «Omgang med dannede Mennesker» samt C h r i s t i a n s e n s «Ordbog i Gadesproget»*). Samtidig har den Afdøde bestemt, at det paa Strandvejen saa yndigt beliggende Traktørsted « S lu h efier » for Frem tiden skal om­ dannes til Maltraktørsted, hvortil Publikum har gratis Entrée, og er det hans allersidste Villie, at Tallerkenen gaar lidt villig. *) Nedsat Pris. Danske Klassikere illustrerede

Naar man slaar til Blokken, der gjaldt for Gud* Saa ned den fra Fodstykket trimler, y — fortæller Sagnet — fra Trøsken ud f Utøj i Masse der vrimler. Dv. S. Schandor ph. Morgenbladet 1. Januar.