S_Punch_1880

Hver Forfkjel fkulde hæves imellem fmaat o g Ja felv imellem Drachmannfk Witz og Lynet, En Stalddør fkulde bygges af Morgenrødens Port, Og P høibos fkulde helft ha’e én i Synet. Al Nektar fkulde byttes med ægte Finkeldram Og noget, der kan kradfe, fom man figer, C h a r ite r n e , de fkulde ha’e baade Laft og Skam Og gjøre Tjenefte fom Malkepiger. — Men ikøndt den ædle Yngel fom fande Asner sled. Blev Enden yderft trift paa den M enage: A po l l o n fk jø d d em alle h e lt u b a rm h je rtig n ed , Og ingen F isch er, gav dem Digtergage. Glem ikke, tapre Herrer, fom ftable Bjerge op A f Trykpapir for Guders Borg at true, A t der er langt fra Grøften til Himmelbuens Top, Og P h ø ib o s har endnu ftn Pil og Bue. Til Literaturens Fremme. Efter hvad paalidelige Folk ftort, a 1000 Kroner aarlig til hver, den ferste for at opmuntre ham til fortsat TJngdommelighed i Digt og Sang, den anden som Anerkjendelse af hans uovertræffelige Produktioner i Retning af »Dichtung und Wakrheit». 2 ) 1000 Kroner tilstaas Digteren G j e l l e r u p for al fuldfore en paatænkt Børnekomedie betitlet idet yngste Danmark ». 3 ) Ligeledes tilstaas der Digterne K r a b b e og S ø re n K jæ r hver 1000 Kroner for a t fuldføre et nationalt D ram a i Bjernsonsk Smag, hvis Titel skal være »Mellem Slagenel» 4 ) Ligeledes tilstaas der Digteren H o lg e r D ra c fa - m a n n en ynderligere Understøttelse a f 1000 Kroner for at lade være med at fuldføre sit paatænkte nationale Drama. 5 ) Da der muligvis endnu kunde findes flere D igtere, hvis Digten og Tragten gaar ud paa at faa Understøttelse af Staten, bemyndiges Hs. Excel. Kultusministeren til at uddele iudtil 1 00,000 Kroner i Portioner paa m indst 1000 Kroner til de eventuelle Ansøgere. N. B . Uden gode An­ befalinger fra Dass-Avisen nytter det ikke at m elde sig. ville vide, skal der til Finans­ udvalgets Betænkning endnu føjes følgende Forslag: 1 ) Digterne P. C h r. Z a h le o g H ø g s b r o tilstaas der Digtergage

Hjerte og de reneste Føleiser ligeoverfor sin Mand og sine Børn kan ikke taale at sidde og faa sagt saadan noget lige op i sine aabne Øjne, at jeg er ikke nogen Rose, nej Gud bevares, jeg er kun en gammel Nellike, som Forgyldningen er gaaet af og det kan Tære sandt nok møn til at lade mig opforgylde saadan som denne hersens Fru Jensen det er jeg dog Gud ske Lov for stolt til og godt er det rigtig nok at. jeg har set et Dukke­ hjem for saa véd man da hvordan man skal bære sig ad og det skal jeg ogsaa fortælle Sørensen at jeg vil ikke være hans Dukke saadan somNora i Stykket men en selvstændig Kvinde og nu maa jeg sige Farvel søde Frn Schrøder, for jeg skal hen at bjøbe mig nogle pensée Baand til min Kappe, for det klæder mig saa godt, og saa skal jeg ogsaa op til Tandlægen og faa mit Gebis set efter, saa nu Farvel, søde Fru Schrøder, og Tab for Kaffe og for Guds Skyld, tal ikke til Nogen om Sørensen og mig, ellers bliver vi anset for at være nogle af disse fæle Realister, somFolk taler saa meget om. Farvel! Gamle og unge Dage.

I gamle Dage var der en Gang en lille Trop A f Idrætsmænd, jeg tror, de hed G ig a n te r ; F or Løjers Skyld de tog fig for at ftable Bjerge op, For Kræfter havde de fom Elefanter. E t Horn i Siden havde de paa alle Slags I d é r Som V ir k e l i g h e d e n s Bearbejdere, Og kaldte fig en yngre « S læ g t» , ikøndt der var ikke fler End én (D R A C H )M an d og tvende Gefrejtere. A t være «Alvorsmænd paa Sligt», Yar deres flore Maal, Paa Fader Z e v s m e d famt O ly m p e n s Fyrfter Og hele deres Rige de vilde gjøre K aal; Jo, de var, hvad man kalder, nogle « B ø rfte r» . Paa grundig reajiftifk Maner man Skaren faa T il Felttog mod det højéfte at ftævne; Hvad der laa «over Skyerne, hvor Himlen den er blaa», De vilde allerhelft med Jorden jævne. D et Bjerg, hvor M u fe r danfed’ og H ip p o k r e n e flød, Ja, felv O ly m p e n s fnebedækte Tinder De vilde slaa faa flade fom et Jøde-Paafkebrød, Eller fom «det Kjøbenhavn, der forfvinder».

Danske Klassikere illustrerede af Punch.

«— I PtmcA-Kostume Klowner slog Kuldbøtter og paa Æsler jog Årenen rundt . . i .»

Ho l g e r Dr achxnann. Morgenbladet, d. 23. Decbr. 1879.