S_Punch_1880

46

tis

Fra Literature

n O Leonarda, du «forvandlingsrige» ! Skøndt fra det øjeblik, man lod dig trykke, Til du blev skrinlagt som Theaterstykke, Den Virkning, du har gjort, er uden Lige. Saa vil din Nemesis ej fra dig vige; Fo r s a g e l s e n dig følger som en Skygge, Paa Scenen selv forsager du din Lykke, Og den var ellers tynd nok, maa man sige. Som den forvandlingsrige man dig fandt Forvandlet — det er sørgeligt, men sandt, — Til Operette! — Sikken lumpen Spøg den ! Thi skøndt man bøded’ noget, som du véd, Med Fløjtetoner paa din Kjedsomhed, Saa gik din Storhed med det samme fløjten.

i. T o skjønne Aander enig fremad drage, Skøndt deres Feltraab helt forskjellig lyde. Den ene hævder Eetten til at n yd e, Den anden slaar for Pligten at forsage. Den «unge stolte Skjald» i Ungdomsdage I Digt og Sang sig kan ved Livet fryde; Mens Leonardas bitre Taarer flyde, Bort fra sin elskte Hagbart ses hun drage. Hist findes Nyden, her en ren F orsagen . Men «Skolen» lige tappert slaar for begge. — Den højere Enhed er dog klar som Dagen; Thi det er just for «Sagens» Skyld, den kjæbke, Den unge Garde møder med Udgydelser, Som skaffer os bestandig friske «Nydelser*. ¿øde Fru Schrøder, i Dag kan jeg saamæn nok trænge til en Kop til saadan som jeg har travet om oppe hos Wessel og Yett, for jeg sknlde jo have mig en Frisérkaabe og saa gik jeg først i anden Afdeling og blev saa vist over i første og saa var det i tredje, og der fik jeg den, og saa skulde jeg have den med Blonder, men det kunde jeg ikke faa der, og saa maatte jeg over i fjerde Afdeling og der fik jeg Blonderne og kom saa tilbage i tredje, men saa kunde jeg ikke komme til og saa kunde jeg ikke finde Frisérkaaben, og da jeg fandt den, kunde jeg ikke finde Blonderne men maatte igjen ind paa fjerde, og saa kunde jeg hverken faa Lov at betale i tredje eller fjerde, men maatte ned nedenuuder, hvor der sad en Dame ved Kassen og jeg er ganske fortumlet i Hovedet og er bange mine Nerver har faaet en In­ fluenza deraf, og hjemme har jeg kun Sorg og Bekym­ ringer for hvad der skal blive af Petrine, for nu vil hun absolut til det Praktiske efter at have læst Unge ^ JVit Sørensen. Jaji

Dage og vil være Mejerske, men foreløbig har Sørensen fundet Empløj for hende ved at sætte heBde til at tage mod Penge nede i Smørudsalget, hvor hun saa kan sidde desuden og ligge Mærke til de forskjellige Finheder og gjøre Smørnoteringer desangaaende i sin Hukommelse, og Frits Grønbæk har ogsaa læst Unge Dage og nu vil han partout være Børste, som han siger er det, han har mest Anlæg til, og han er meget ihærdig med det og har holdt op at barbere sig og rede sit Haar og gaar uden Humbug, for han siger han hader Hum­ bug og om Aftenen befinder han sig meget vel ved Børstevæsenet, fordi saa gaar han bare ud paa Vester­ bro, hvor de bedste Instituter er i det Fag, men om Morgenen er han jo svært medtagen af Studeringerne og det koster jo ogsaa mauge Penge som jeg sagde til Sørensen forleden Aften, men Sørensen er nu saa frygtelig ædel af sig og svarede kun, at han havde lovet Fritz Grønbæks salig Fader, De véd ham Lam­ pefabrikanten, at han nok skulde holde Fritz til Studeringerne, selv om det kostede nok saa meget og desuden véd man jo aldrig, hvad det kan føre til, og han kan jo mulig nok blive Doktor alligevel som Sørensen saa gjerne vil have men som jeg synes der ikke er Noget rart ved, fordi Doktorne ligger jo bare og slaas i Aviserne, og Doktor Ploug slaar til