S_Punch_1880

47

Doktor Brandes, og Doktor Skandrup slaar til Doktor Ploug, og han slaar til Doktor Pingel og saa slaar Doktor PaJudan ogsaa et Slag, saa det er alt det der kommer ud af den megen Disputeren, at Aviserne bliver fulde deraf og der er noppe Plads til et eneste Ulyk­ kestilfælde ikke en Gang i Berlingske, og nu kommer jeg virkelig til at sige Farvel søde Fru Schrøder for jeg har lovet Fritz Grønbæk, at han skulde faa en marineret Sild og en Sodavand naar han stod op og nu er Klokken strax to saa han er vist i Færd med at lette sit Anker og se snart op til os søde Fru Schrøder en Dag, naar det er Regnevejr, saa er vi altid hjemme. Farvel og Tak for Kaffe. Overlampepudserens Dagboi M andag den 25de Leonarda af BjérriTonf^Som Malle og jeg elsker fra gamle Dage ; Og beundrer næsten lige saa hejt; Som han selv. Og kan ikke more os nær saa godt over alle de franske Farser Vatt giver; Som over Leonarda der er meget grinagtigere $ Og moralskere. Fordi Leonarda er en ækel En, der er grusom imod Dorfpetersen, som ser udmærket godt ud, og er den eneste fornuftige Person i Stykket, men som faar en Overhaling bare fordi han har været i Krumkagen den forrige Aften; Hvor vores egne gaar saa tidt, nden at Komandanten giver Krum­ slutning ; For det. Hvorimod Benjaminpetersen, der har ©delagt Murstenene i Petersens Passage, bliver kjælet for, fordi han er nøgtern. Og Hagebart faar ogsaa en Omgang, nemlig fordi han har havt en daarlig Smag og taget Fru Borebsenius, Istedetfor Leonarda. Hvorefter vi kommer til Bipsen, der har Kollings brune Frakke paa fra de andre værdige Fædre og er en rigtig god Aftensangsprædikant; Med Salvelse. Men meget skikkelig; Alligevel. Undtagen at han har en gammel Papegøje af en Oliemor, der eren Djævel; Og ondskabsfuld. Og som slaar sig paa Leonardas Parti og gjør den stakkels Hagebart aldeles tummelumsk, ved det hun har nogle gamle Hexebøger oppe mellem, Soffiterne, som hun kan trolle med; Saa Hagebart gåar fra det og siger, at det er slet ikke Aagot han vil have, hvorefter Tæppet gaar ned. For at han kan faa Tid til at sunde sig. Men da Tæppet gaar op har Leonarda igjen været paa Spil og sendt Aagot paa Højskole og hun kommer hjem derfra lige medens Fru Holst staar og plukker Appelsiner af en Rosenbusk, og den stakkels Aagot er bleven helt idiotisk paa Højskolen og hiver Tornysteren med Skolebøgerne fra sig og snakker op ad Sætstykker og ned ad Kulisser om at nu vil hun ikke have Hagebart; Fordi nu elsker hun ham; Hvad jeg spurgte Malle, om det ogsaa var derfor hun slog op med de fire; Hun havde. Som Malle sagde at det var det ikke. Men fordi de vilde ikke traktere; Nok. Og Hagebart kommer og er skøn. Men saa kommer Straffen over Leonarda; At nemlig nu begynder det ogsaa at rable for hende; Og ligesom hun skal til at forloves med Hagebart, løber det rundt med hende; Ogsaa. Og vi begyndte ogsaa at blive helt underlige; Men saa faldt Tæppet og Malle havde Pebermyntekager; Som hjalp. I ijerde Agt er vi igjen hos Bipsen og han har jo mærket længe, at det var galt fat og da Leonarda kommer siger han heller ikke mere imod, for at han ikke skal komme i Affokt og hun fortæller at nu skal hun ud paa Bistrup;

Og er uheldbredelig; Hvad man godt kan mærke. Og General Rosendorffpetersen kommer for at hente henne og Bipsen er glad over, at hun er vel afsted. Men Hage» bart og Aagodt er fornærmede, fordi de ikke ogsaa kommer med til Bidstrup. Men som de ikke er gale nok til. Hvorpaa Oliemoder siger, at de store Forkjelelsers Tid er vendt, tilbage. Som man kunde høre paa Folk; Hvad der var kjedeligt, fordi vi fik ikke rigtig hørt Musiken bagefter som ogsaa var meget pompøs med Fløjter og Dask i Hænderne og Tramp som blev besørget aflederne; Der tramper bedst; Paa Grund af Fødderne øg Gonggong. Og Musiken var nok ellers af Faraos Ring men Malle mente den var arrangeret af Vat; Som jeg ikke tror fordi han plejer at komponere den for Klap alene; Uden Fløjter. L ø rd a g den 30te Leonarda. Men med en ny Ende; Som jeg ikke saa, men der var nok Pibe i den; Ogsaa. Og den hedder: A lle Fem, saa det er sagtens Hagebart og Aagodt der er kommen til deres fulde Fem igjen, Som jo ogsaa var Synd; Andet. Mere Foraarsgrønt. •D u k k e h je m m et«. Kjære Eynar! Tak for Dit vænlige Brev , og gik sin Vej, men da hun kom med paa Gaden, vor det baade mørkt og koldt og be­ gyndte at blive Snevær og som Du nok husker, hade hun ikke faat Tid at skifte Spændeskoene og Dansestromperne sine, saa frøs hun saa græsseligt og listede sig op igjen og sae, hun var kommen paa det rene med, at hun hade Piikter okse mod vos Barn, for hun var da begriveligvie ikke saa nauten at sige, det var Snevær og saa tog Papa og kyste henne og saa var det hele evi Sjov igjen. Det vil sige det trode jej jo men for os Gutter var det Faen hakke mej ingen Moro, for da jej Dagen efter vilde som sædvanlig sige Papa en ordentlig Løgn saa fik jej skik­ keligt Juliny som sve hele Dagen igjennem og Juling kar jej faat hver Gang jej har stukket ham blot en lille en uden at Mama har saa mejet som rert en Finger og der­ for vil jej nu okse paa Frastand mælle mej in i jærat Klub, for der kan jej nok skjønne s at man har Lov til at lyve og blæse paa Trompet hele Dagen, for jej fik jo en Julleaften, men den maa jej ikke mere blæse i for det gjer ont i Bodet paa Papa sier Mama og det brod hun sej aldrig om for. Ja du ka tro, vi har det Faens ly t for Tiden, v i faår værhen Makroner eller Slik, 'for Mama vil ikke lyve m er; og saa blev hun saa sint forleden Dag da hun opdagede, at den skjævbenede Bjørn Krogstad og je j legede en ny Leg han har funnet paa som hedder at skrive falske Vexler, saa hun gav mig en paa -Øret og sig sæl til at stortude. Men je j finner mej ikke længere i det, jej l for man har dog mere Plikt mod sig sæl æn mod alle di andre, og vis det Vidunderlige ikke kommer som en Sabel og Sjako eller som en Gyngehæst eller da i det mindste tom et rigtigt Klaphorn, som jej har Lov at blæse i saa rænner jej min Vej og skal nok passe det ikke er Snevær , og kommer til Dej og Klubben. Din Ven JBoD WCelmer . som langt fra traf mej i det Sind, Du antog, for jej skal sige Dej, at Mama er slets ikke rænt sin Vej, men er her hjemme og helt anderledens æn hun plejer. Ser Du, det var jo den Aften efter Maskeraden, da lae jo Mama Nejlerne og det hele _________