S_Punch_1880

122

, ,N o r d e n s k j ø l d . ^ !i P " % - T V v M f e >,' ^ ,-vs- * . . ^ I g ^ p r l / ' • ' • - : i P i f 4'-' ‘ W ^ å ‘

bavsende Resultater som Nordenskjold; og han skuld« præcisere deres Betydning nærmere, idet han urgerede, at i Sammenligning med Kolumbus maatte Nordenskjold ab­ solut vinde Fortrinet Thi Kolumbus havde 3 Skibe, Nordenskjold kun l , Kolumbus havde fulde 12 0 Mand, Nordenskjeld næppe fulde 3 0 ; og endelig havde Kolumbus da et ordenligt Land at rejse efter, som han ikke kunde tage fejl af, mens Nordenskjeld skulde udfore en vanskelig Passage under Klimatforhold, der vare af en saadan Art, at Taleren ikke skulde omtale dem (Bevægelse). Denne Mands Hjemrejse gjennem Evropa havde været og var et Triumftog; og saaledes dekoreret vendte han tilbage, at, naar hans Portræt nu skulde males, maatte det være af en Dekorationsmaler. Og denne Mand, som Neapel og Lissabon, London og Paris havde hædret, skulde han glemmes i X -b o rg? N ej, denne By, der altid gik i Spidsen, naar de aandelige Interesser krævede det, — denne By vilde sikkert ogsaa ved et Festmaaltid mindes den store Opdager og der drikke hans Skaal som Æresborger i X-borg! (Vedholdende Bifald). Materialist Svcdsk elsen havde haft sin Geografi i Hodet, som ban havde glemt i Skolen (Latter.) Ja , det havde h a n; men han vidste det vigtigste, at der var 4 Verdensdele, som laa paa Kortet ogsaavidere. Men lian vidste ikke, hvad Ostpassagen var, som Nordenskjeld og Kaptain V e g a havde opfundet; og hvad kunde det nytte, at de havde fundet den Passage, naar de sejlede fra den ig je n ; for saa var den der maaske ikke, naar de kom igjen. De burde da i det Mindste have sat et Mærke i Isen, saa man kunde se det. Glarmester S ven d sen trode, at man maatte holde paa Nordostpassagen, naar man huskede paa, at man aldrig for havde rejst den Vej, som man nu havde rejst og som man nu kunde blive ved at rejse, naar man vilde skyde en Gjenvej til Sibirien. Kjebmand S ø ren sen beklagede, at X-borg ikke laa ved Kattegattet, saa man herfra havde kunnet bringe den hjemvendende Nordenskjeld en ferste Hilsen. Hvor smukt havde det da ikke været, hvis man paa en Boje i Havet havde stillet en Udkigspost, der kunde anmeldt Vegas Komme f. Ex. ved et Pistolskud, der saa skulde være besvaret med en tordnende Salve af Byens 2 Sving­ basser, den tredie var desværre sprunget i Vandet ved Saluteringen i Anledning af sidste Dyrskue. Men ua Byen nu en Gang laa, hvor den laa, maatte man nojes med paa Afstand at fejre den store Mands Hjemkomst. — Hr. Svedskelsen havde i Dag unægtelig vist sig som en Materialist af ferste Svedskeskuffe, idet han ringeagtede Nordenskjolds Opdagelse. Naar Svedskelsen talte om, at Nordenskjold burde have sat et Mærke i Isen, aaa skulde Taleren blot bemærke, at det havde han ogsaa; thi han havde skrevet sit Navn i Polarisen. Det var et Mærke, der yel kunde kaldes et Frimærke; thi det frankerede hans Berømmelses Adelsbrev og expederede det til E v ig ­ hedens Døjrtærskel (Bravo!) Vinhandler L a n g kunde ikke nægte, at han nærede en særlig Interesse for Opdagelsen af Vinland, som L ejf havde gjort over 500 Aar for Kolumbus. Han vilde dog ikke p aastaa;. at denne Opdagelse forringede Værdien af Nordenskjolds, som han ogsaa satte meget højt. Og han fandt, at ep saadan Mand ikke kunde hædres paa rette Maftdé, haaf ?Jkke Kuverten blev sat til mindst 1 5 Kroner, thi kun for denne Betaling vilde man kunne erholde Vine, der vare den fraværende Hædersgjæst værdige. — Taleren havde nylig faaet en Chateau; se, det var en Drue! Mør­ kerød og fyldig laa den hed og tung i Glasset, havde en glimrende Buket og efterlod en mærkværdig Velsmag i Munden (Rore). Men den stod ogsaa i 4 Kroner Bou- teillen (Ure). A f mousserende Vine havde Taleren faaet

V^ær hilset vor Frænde, som heldig har søgt Med Mod og med Kløgt En flydende Landevej rundt omkring Asien! Du Søridder uden Dadel og Frygt, Hvis Hvalplads har været Nordostpassagen! Hvor Bjørnen er hvid og Ræven er blaa, Den ubekjendt laa, Af Isdrift saa godt som bestandig optaget, Kun Sæler og Hvaler i Vandet man saa. Det gik til en Tid — men saa blev den opdaget. Hvor Vinternatten har sit Palads, Og ta ’er Dagenes Plads, Men dog ikke pranger med fuldt saa slet Lys, Som EHLERS stadsøkonomiske Gas, Hvis Lysstyrke anslaas til tre Spermacetlys, Hvor Blæsten gaair næsten helt ind til vor Sjæl, Hvor Kulden er fæl, Hvor Luften i Hytten af Tranos kvalm er, Hvor selv enhver er kun nærmest en Sæl, Og h v o r d e r er lang V ej til E r s l e v s P alm er, I denne Udørk Passagen du fandt, Og derfor du vandt Med Rette et Navn som Ishavets store H e lt; Slig Daad gjør vi ald rig !—Jo, stop det er sandt, Vi gaa jo med Isbaade tvers over Storebelt! Ja, Vej har du fundet, trods Isbjerges Favn Herhid til vor Havn. Og denne Bedrift skal ej let gaa af Minde. Som redelig Finder skal teres dit Navn Og nævnes med Ros af hver redelig Finne.

Fra Byraadsmodet. X-borg XVI.

r-t r?-

I Byraadets Gaarsmode forhandledes Sagen om even- tuelle Festligheder i Anled­ ning af N o r d e n skj o lds An­ komst til Landet. ' B o rg em esteren hsévdede, at f siden Kolumbus’ Dage havde ingen Opdager opnaaet saa for­