S_Punch_1880

110

E n slem Syge.

Et halvt Aars Tid har nu Hærloven lagt I Tinget, hvor Krabbe har styrende Magt, Men kommer vist aldrig tii Liebe; Thi Venstres Liebhaveri er, som sagt, En skammelig Lyst til at knibe. At spare en Million eller to Gjør Berg og hin Ledrø i Sjælen helt fro, Saa forud man let kan begribe, At Loven faar Lov til at hendø i So, Hvis ej de faar Lov til at knibe. Man ved af Erfaring jo nok, hvad der sker; Åf Haabets Morgenstraale man ser Ikke en eneste Stnbe. —Ja Kaaffmann, nu tror du vist aldrig mer Paa Folk, hvis Moral er at knibe. Den Sparsomhed er en velsignet Dyd Øg bliver os sagtens en Sjælefryd, Haar vi vore Sværd skulle slibe, Og aaar vore gode Venner mod Syd En Gang os bringer i Knibe. Ja, saa vil vi se, hvad de Herrer formaa, Om Udvalget snakke vil eller slaa, Om synge det vil eller pibe, Men der bli'er des værre fler end de smaa Jøder, for hvem det vil knibe.

y ø k \

\fe i\ S

Svor meget vort Venstre end ogsaa gje? Blæst Og fisker i rert Vand i øst og i Vest Fra øresunds Kyster til Ribe, Saa er dog den Rolle, der passer det bedst Unægtelig den at knibe. Man finder i den Sag saa vel som i hin, Thøaterportaler og Kirkeruin Og billige Panserskibe; De samme Principer, det samme Doktrin: Paa Menten man altid skal knibe.

faaef sine plomberede, ad, og da jeg saa er kommen helt op ad Trapperne hjemme, falder det mig paa en Gang ind, afe det jo slet ikke var nogen Tandlæge, jeg skulde til, fordi det var jo mine øjne, der var daar- ? lige, men saa kom de sig Gudskelov af sig sølv, hvad jeg er meget glad over, for nu ved Foraarstid har man jo saa meget at skulle bruge dem til med at se paa Foraarsstykker og Hatte og Malerier paa Udstillingen og Bekjendte paa Langelinie, og det var det jeg vilde betro Dem, søde Fru Schrøder, men Dø maa for Guds Skyld ikke sige det til noget Menneske, for De véd jo hvor ondskabsfulde Folk kan være, saadan som jeg hørte forleden Dag Fru Carlsen, ja De kjender jo nok Frn Carlsen, Rasmine, hu har hun jo skæmmet sig en heel Deel, men sin spidse Næse og sin skarpe Tunge har hun da endnu, og vi var til Chokolade hos Fru Petersen, hende De véd, hvis Mand rendte med Kassen fra en Cichoriefabrik, og saa siger Fru Petersen til hende, om hun helst vil have Kaffe eller Chokolade og saa kan De tænke Dem, søde Fru Schrøder, saa siger Fru Carlsen: Tak, søde Fru Petersen, siger hun, helst Kaffe, for hos Dem er man da vis paa man faar ingen Cichorie mellem Bønnerne. Hu beder jeg Dem, søde Fra Schrøder, lige op i Konens aabne Ansigt og det vilde jo akkurat have været, ligesom om jeg havde talt til Dem om Begravelseskasser og hentydet til salig Schrøder, hvad De jo da ikke konde gjøre det Aller- ringeste for at han kom til at mangle i Kassen, og derfor vil jeg ogsaa kon fortælle det til Dem, fordi det er saadan en slem Historie, i Fald den kom nd, hvad i

Ved Kaffen. J p ^

Fra Sørensen. Ja, gøde hru Schrøder, det var det jeg kom op og vilde fortælle Dem ligestrax, for det er jo dog altid en stor Behagelighed at sulasjere sit Sind ved at betro en god Yeninde Alt det der trykker og tynger paa Ens Hjerte og som det ikke kan hjælpe at tage Klemmelse-Pastiller ind imod, skøndt de staar oven i Dagbladet med fede Typer og Gud Alt det, Folk kan finde paa nu til Dags, hvor man har baade Læger og Homøpather og Dyrlæger og Tand­ læger og Øjenlæger og Fru Polack, som forleden jeg fik saa ondt i mine Øjne og saa siger Sørensen: Gaa hen til en Øjenlæge søde Amalie, hvad jeg saa ogsaa vil og tager Tøjet paa og gaar først et Par Ærinder og derefter ned til Petersen og Jnliane fordi lille Am­ brosius har Ondt for Tænder igjen, og da jeg kommer derfra, har jeg ikke mere Øjnene i mit Hoved, men derimod Ambrosiases Tænder og saa ligesom jeg kom­ mer midt i Store Kongensgade ser jeg der bor en Tandlæge og vil lige til at gaa op til ham, men saa ser jeg i det samme, at der bor en anden Tandlæge paa den anden Side af Gaden, og saa bliver jeg ganske tvivlraadig, fordi jeg vidste jo ikke, hvilken af dem der var den mest smertefri og saa tænker jeg det er bedst jeg gaar hjem og spørger Petrine, der nylig har