S_Punch_1880

Søen er haard og' Brændingen svær I Venstres mudrede Farvand; En Vandgang er altid truende nær, Og Grunde, dem kjender man slet ikke der, Skøndt slemme Banker dem har man.

Men nu er det hele klappet og klart: Marinen har bjerget sin Skude. I Havn kom R a v n i en strygende Fart; Blot K a u f f m a n n nu var i hans Kjølvand sn a rt Og ikke i Vinden derude.

udg 'aaer h v e r T o r s d a g F o rm id d a g og E o s i e r i K jo b e n b a v n M ip y k t p a a Ve (in 2 Kr. K v a r ta le t, p a a O r d in a ir t loO

Tryk’, og udgivei al C.Simonsen

'

' ~>

J)

1