S_Punch_1880

87

unge Danmark, der jager det gamle Danmark paa Porten, og der er bestilt tyve udmærkede Unge-Jøde- Masker til det Brug og allerøverst oppe paa Kvisten har vi tænkt os at lave et Bassin med smaa levende Børn, som skal svømme om og være Havfruer og Hav­ børn og belyses af Maaneskin, men det er saa dyrt at leje saadan et Maaneskin, saa vi gjør det med en Petroleumslampe bag et lysegrønt Gardin, og vi skal danse i Sovekamret, som bliver gjort til en mavrisk Søjlehal og Sørensens Stue skal være en ægyptisk Kongegrav, og paa Trapperne skal saa de der ikke danser gaa op og ned og agere, og bare der ikke kommer altfor mange morsomme Masker, som er kjede- ligt, men hellere en hel Del spanske Biddere og Nattensdronninger og der har allerede været Bud fra Dassayisen, om L-0 maatte komme hen og see Arrange­ mentet, som han jo gjerne kan faa Lov til og gjøre lidt Nytte med *det Samme i jødeoptoget. Og De kommer naturligvis søde Fru Schrøder og tager en Dominus paa, og saa vilde jeg gjerne bede Dem hjælpe lidt til med at Yaske Tetøj og den Slags, som jeg jo ikke faar Tid til at se efter og nu skal jeg hen og høre om der er kommen Telegram fra Henrik Ibsen som vi jo har maattet bede om Tilladelse dertil, saa nu stoler jeg paa at De tager Bogbinderfamilien og saa Farvel søde Fru Schrøder og Tak for Kaffe! O v e r lam p ep u d s e r e n s D a g b o g , S e n d a g den 7de M arts. Mmantropmann og Sjanettes Brolop. Som er klassisk; Nemlig baade Mis- santropmann og Missangsenen; Som er beggeto fra Paris. Men Kau fro an n; Som ogsaa er fra Paris, var ikke med*, Undtagen i ferste Parket. Og Stykket begynder med at Alsæste, som er Brandesianer tordner imod de bejere Stænder og Hoffet og ejer Nar ad den gammeldags Digte­ kunst. Men hans Ven Filinte raader ham til at tage det med Ko; Fordi man bliver ikke Dossent ved at skrive i Mor­ genbladet. Og Sof us pe t e r s e n der er Digter af Etas- raadens Skole bliver fornærmet og det er ferste Agt. Der­ efter ser man Fru Ek k a r t som hedder Sætternene og er grum, hjerteles; Og fræk men evet i Spidsfindigheder og Koketteri og endvidere den ædle Elegante , som er Freken De h n og Olaf og Madsen som er Markier; Hvorpaa de gjør Allesammen Nar ad Missantropmann og den nye Jedeskole og han bliver mere og mere edder­ spændt og morgenbladsk. Over det Hele og gaar i For- ligelseskommissionen. Med S o f u s p e t e r s e n ; Som er andet Agt. I tredie Agt kommer Asinoe ind og fortæller Fru E k k a r t at hun har hørt saamegen Kulissesladder og Byrygter om hende og Fru Ekka r t siger, at hun har hørt ligesaameget og mere til om Asinoe ; Hvilket formo­ dentlig kommer af at de beggeto har læst Boss-Avisen i Mellemagtet; Og fundet det der; Men som de ikke vil ud med; Saa det kommer ikke til Forklaring i den Hen­ seende. Men i frerde Agt har Alsæste ogsaa lugtet Lunten og opdager, at Sætternene har skrevet en anonym Artikel; Som hun fragaar og bedaarer igjen hans svage Gemyt;

Saa han taber Sporet; Og sin Prosæs for Overretten; Men som Filinte vil have ham til at lade gaa til Højsteret; hvad han ikke vil fordi han tænker ligesom Venstremændene, der ikke vil gaa til Kisretten, at det er bedre at gaa om og være Martyr og mulig enten faa Digtergasje hos Ægsellensen eller tyvetusinde Kroner lige­ som de æreeske Arvinger, Desformedelst. Hvorpaa Katte­ strofen indtræder i femte Agt, nemlig at Sætternene bliver opdaget; Fordi hun har sat en kvindelig Adresse; Som er fejl; Paa et ukvindeligt Brev til Olaf; Som ligner Dag­ bogen, undtagen det er værre; Hvoraf man kan se, at det er godt jeg ligger Dagbogen under min Hovedpude hver Nat, For at den ikke skal blive læst; Af Uvedkommende. Og Sætternene er jo baade flov og flad men hun beder saa Alsæste om han ikke nok vil gifte hende alligevel. Hvorpaa han viser sig ædel og siger Ja men forlanger hun skal tage sin Afsked, Som Verdensdame; med det Samme; Som hun ikke vil angtrere paa. Med heller gaa til et Sekondteater; Isaafald. Hvilket oprører Missantrop­ mann. Saa han erklærer at nu vil han være Martyr og ikke Dossent; Selv om han kunde blive det. Men reise til Berlin; Og aldrig komme igjen. Og er lige ved at gaa og glemme Filinte og Elegante ; Og hvad skulde der saa blive af dem? Men husker det som et Postskriptum, Og forlover Frøken De h n væk; Som er glædeligt. Fordi det ellers vilde blive en altfor trist; Ende.

1 Folketinget man sad saa smukt Og trode Freden uden Fare, Med Sparekasseloven fik man Bugt MDen vilde selv Al ber ti spare. )Nu kaster Landstinget ind i Keden li Brandprojektiler, og Enigheden ii Den bli’er til Vand, til bare Vand. ■ 1 "I M Med Varme taled’ en Landstingsmand v Om til vor Sømagts Kos og Flor en ^^ ' Slags Nordpolsrejse at faa i Stand, ■ :>>• Thi *noch ist Folen ncht verloren!« //< Men dersom Brandpolitiken mægter Jj At gjøre sit ved den Slags Projekter, / ' De bli’er til Vand, til bare Vand. De Brandfolk mødte med stort Halløj, Den Gang den røde Hane galed’!

li V

Der Lys paa Møllen var; den blev til Røg, Og Assurancen maa betal’et. _ — Men den Gang Dampsprøjten kom med Følge, Saa blev der Vand paa den samme Mølle, Det blev til Vand, til bare Vand. Paa Frue-Plads var der ogsaa Brand, Den frie Forskning stod i Fare, Der mødte Br andes med halvanden Mand Af de smaa sorte Brandfolks Skare. Men rent Vand havde han ej i Sprøjten, Og derfor gik Professorposten fløiten. Den blev til Vand, til bare Vand! Og Morgenbladet gjor Brandallarm, Af realistisk Ild den blusser. Om Baalet P i n g e l fløj i Ho’edet varm, Med mange andre Ika-Russer. Men av, den Stakkel fik Vingen sveden, I Vandet plumped’ han, og Herligheden Den blev til Vand, til bare Vand.

i