S_Punch_1880

103

1) Type paa en rad i b al Venstremand. Man ser tyde­ lig her, at det er Chresten Be r gs Åand', der paatrykker denne Gruppe sit Stempel. Brillerne ere Bergs, Hatten Tangs og kun Ridderkorset minder om Christoffer Krabbe.

saa med Begejstring og nationale Følelser; Formedelst Sangen-Ber g' , der er modig og korrekt og ikke i gal Paryk; formedeis B e r n h a r d t o l s e n men gal i Parykken; Sommetider fordi det klæder ham; Brill&ngt og Frn Krum, der skal elske Gustav Ribben, kan ikke og vil hellere have Tordenskjold fordi der er mere Fut i ham; Hvorfor han ogsaa er kommen paa Svovlstibæskerne ligesom Kron- prindsen, som han faar en af; Sendende. Men Koman­ danten vil alligavel ikke lukke Fæstningen op for Sangen- Berg, skjøndt han prøver i alle mulige Roller, som Jern­ støber og som Fischer og som Parlament-Tæer og de gjør ham ikke Noget alligevel. Fordi Svenskerne er saa god­ modige; Formedelst Banko; Som man kan se baade paa Komandanten og Gustav Ribben; Hvorpaa Sangen-Berg •besejrer Komandanten tilsidst. Fordi han er Publikums .Yndling og Malles; Og min. Og Ma d s e n gaar med en Bjørn; Han har skudt. r*f Onsdag. Misangtropmann og A d iti. Da vi koro op Jaften rømmede Petersen sig og sagde: La heller vær, Severine, fordi du har ikke Ballangse i Sjælen aa di ing- vendige Følelser. Ennu; Aa skal ikke gi det Luft i Ube- kvemmelihedsyttringer; Desangaaende. Fordi du maa huske paa, at Rens gjorde det osse mest for Indtægtens aa di finansielle Behaveliheders Skyld. Aa hvorfor skulle vi saa ikke osse. Åa husk paa. a det ka blie en Bramalivselixir med Løve aa Gulhane for Balletten aa den fremtidige Bestaaen. Aa din gamle Mester ville kanskesens have røstet paa Hodet, fordi han bar nok hat Midgardsormen paa Scenen, men værendes et histaarisk Dyr aa besongen a Øglenslager aa ikke en gemen Brilleslange. Aa fordi der var Mening aa Poesi i din gamle Mesters Værker, maa Du ikke møde med Urimmelihed aa forlange Annet end Vrøvl aa Bavl a Nutiden, men være glad; Naar du faar dejlige De- korasjoner aa Dragter a Gyllib aa P e t e r k r o n , aa Mosik a P e r s i l i e r u n g , aa elektrisk Belysning, aa en hel Bunke Battemanger, aa Angtresjatter, aa Peruetter, aa Løgter, aa Afgusbilleder aa kulørte Sjaler aa Prindser, aa Bajerderer, aa Ingdianere, aa Orientalister aa Torbaner aa Nejere, aa Fru Ty c h sen, aa Girlander, aa Sommerfule, aa Lotosblomster, aa Lanser, aa Svær, sa Tamperiner, aa Fløjter, aa store Madkurve, aa altsammen til forhøjet Pris, aa Noget til Dobbelt, aa ka stikke Ann e r s e n s Manilje med Spadilje. Desformedelst. Hvorfor Du skal hellere gøre som jeg aa holle Mund men drikke et Bæger i Taushed; Til Erindring om din gamle Mester; Som vi gjorde.

2) Type paa en mo d e r a t Venstremans. Her fremtræder især et Par meget store Ører, Høgsbros Kalot samt Thomas Nielsens kraftige Underkjæbe — Panden minder om Bal­ thazar Christensen.

3) Type paa en ud- t r a a d t Venstremand. Over­ ansigtet og Næsen ere Zahles, Munden og de stærke Tygge­ redskaber Taubers, Skjæget Leths og endelig det hvide Halsbind ogFlipperne Albertis.

Af disse tre Gruppetyper er det saa endelig lykkedes at fremstille en Gjennemsnits- type paa en Venstremand i det Hele taget. Han ser saadan ud:

O v e r lam p e p u d s e r e n s D a gb o g ,

fo rts a t a f han s D a tto

T i r s d a g . Tordenskjold i Kasino, som Malle og jeg

I Attentaternes Tid.

Og som en forstokket Synder Stokken han mod Vinduet svang. Det var klart, han var en Ynder Af at høre Glassets Klang. Det var ham en herlig Spas At slaa Glasset rent i Mas. Men kun liden Glæde er det, Ved sit Sjov han faar i Stand; Han i Brummen bli’er beværtet Med det bare Bred og Vand. Saadan gaar det, naar man sla's Vil med Kongens Rudeglas. Læser, skaan dig selv for Smerter Og spil aldrig slig Hasard, Slaa ej Klør i Fyrstehjerter, Og i Ruder Kongen spar, For i den Kulør du »Whist* Spille maa Fallit tilsidst.

En Slags Nihilist man nylig Kapred’ her i Staden, hvor Han en Tid lang fandt Asyl i Byens gjæstfri Ladegaard; Men dens Tvangskurs blev han kvit, Fuld af Frihedssind og Sprit. Og en Dag han gjorde Mine Til et snedigt Attentat, Som en Helvedesmaskine Viste sig den snu Krabat, Ladet ej med Dynamit, Men med *ægte fuselfrit«. Og med «Spendrups» under Vesten Fandt han, det var evig Spænd Mod Amalienborg og Hesten Mad «sin Stok at styre hen. Det var ingen Ladestok. Men maaske en Gradestok.

. F ra de fæle Nihilister Kan man ikke slippe fri!

Baade der og her og hist er Venner af det Skarns Parti, Og til Uro gi’er de Stof Fler end Lo r i s Hel i kof f . Ja man træffe kan her hjemme Nihilister til vor Sorg, Skøndt dog ikke fuldt saa slemme Som udi St. Peterborg: Attentat mod et Palads Gjælder her blot Rudeglas.