S_Punch_1880

107

der skulde kunne holde en Økonom ifom lter og til alle de andre Udgifter og Indretninger, som for Ex. der var kom­ men en hel ny Gaslygte paa Vesterbro, og der korn et Dobbeltspor ved Frederiksborggade, og derfor heller ingen Gaffe! ved Frederiksborggade, og »aar saa Folk klagede alligevel, var det bare, fordi de ikke forstod sig paa den kommunale Stadsekonomi, og han forstod sig heller ikke paa den, men Heymann vilde han ikke vælge alligevel. Det idiotiske Medlem havde stem t paa Brix for Efterslægtens og Traditionens Skyid og paa Bager Lich- tenberg, fordi hans Navn tydede paa, han vilde pirre op i Gassen, nem lig ved at tænke paa Geethe, der havde sagt* Lieht! - mehr Lichtenberg! Han skulde saamæn heller ikke havfr noget imod at vise Heymann den lille Villighed, hvis han ikke havde syntes det var Synd at overlæsse Kommerseraadcn ¡ned alt det Arbejde netop nu, da han skulde tage imod Nordenskjbid, og ban og Erelev skulde være baade her og der og Geografer tillige, og desuden havde sine egne sraaa Pengefonetninger at passe og des­ uden Skydebanen, og han vidste, Heymann var en Ordens- mand og havdo til Skjoldmærke «Alt paa sin rette Plads®, og nu trode han virkelig, Heymann var paa Bin rette Plads, nem lig udenfor Porten. Det theologislte Medlem kunde ikke gaa ind paa, at Ålt. skuide være paa sin rette Plads, for saa skulde Fischer jo ikke være K ultusm inister, og han var jo dog et Stor­ kors for Landets Gejstlighed. Det realistiske Medlem kunde godt forstaa, at det Hele var begrundet i det samme rasende Had og dcu

samme bornerede orthodoxe Anskuelse, der havde drevet vor største Filosof og mest begavede Landsmand i dette Åarhundrede i Landflygtighed. Nu var der tom t paa Frue-Plads. Hvor var nu Brandes med sin Diogenes-Lygte ? Hvor var de halvanden Mand! Hvor var D rachraanø? 1 Rungsted. Hvor var Schandorph? — Det idiotiske Medlem: P aa Finansloven. Det realistiske Medlem: Ja han var der endnu, men hvor længe blev han der. Og hvor var Heymann ? Filisterne havde drevet vor mest begavede Kommerceraad ud af deres Kreds. Ved deres ægyptiske Kjødgryder havde de svoret ham Risches. Brandes og Heymann skulde staa som det nittende Åarhundredes Martyrer i Danmark. Dirigenten fandt, der var en hel Del j, hvad Realisten havde beklaget sig over. Maaske kunde man ved lidt Diplomati opnaa Et eiler Andet for Ex. udvirke, at Hey­ mann blev Docent og Brandes Borgerrepræsentant, hvortil han jo med sit Fjendskab til de hjemlige Institutioner kunde være ganske godt Bkikket. Da Spergsmaalet Hennan Bang imidlertid ikke Jod sig lese saadan uden videre, vilde han foreslaa at henvise Baavel dette som de øvrige An­ dragender til at Udvalg. D ette vedtoges og Udvalget kom til a t bestaa af det kommunale og det idiotiske Medlem. Dirigenten bemærkede h ertil, a t da han nu ansaa j- denne Sag for vel forvaret, vilde lian gaa over til R e­ daktionens indre Anliggender. D erefter blev Dørene lukkede.

Ja , leve den store Profet D israeli! V erdensregeringen tag er han Bel i Og Posen h a r han det reneste Mel i Han raaded’ for Fredsvæ rket i B erlin , Han voldede Zolufyrstena ISuin Og skjænked for B ritterne Cyppervin. Og han har kjøbt Aktier i Suezkanalen. Og al denns Hæder og straalende Glans E r vundet saa godt som ved lu tte r Finasta- Operationer til Ses og til L ands! Se, det er Lord Beaconsfield-Litaniet, Den russiske Bjørn har han nappet ved Halen, Han slog den p aa F lu g t med en K ræmm eralen

F ra o t e h f c u l s -Ø e n ^ ^ /

•

j

\

S e t storbritaniske Parlam ent Har netop for nylig, som Vel bekjendt, Sit lange og virksomme Levned endt. I sex Aar vared dets syndige «Leben»; Lord Beaconsfield viste sig snedig og sleben, Og Majoriten var slet ikke kneben. Dog drog han Opløsningens Glavind af Balg Og appellerer til den Art af Salg, Det kaldes i England for «frie» Valg. Han mente, at Tiden var endelig kommen For hans Politik, da Folkedommen Faar Lov til at sige, hvad den synes om’en. Hans Hær trækker op ander fuld Musik Om den imperative Politik Og alle de Prygl, som Afghanerne fik.

Der synges i Kor af hele P artiet I Haab om at fange Vælgere i’et I H alsen bliver man slet ikke træ t, Og P a rtie t ligger unæ gtelig siet Ikke saa g alt for en Jødekvartet.

Og heldigvis ikke det L andet skorter paa Vælgermasser af prima Sorter, Besjæled’ af Patriotism e og P orter. M anchesterpartiet faar nok sit Fidt, Gladstone faar sagtens af Stemmer for lidt Og Irernes Helvede bliver gjort hedt. Men man skal dog ikke af Fryd sig beruse, Thi hvilket Parti, der saa lader sig knase, Saa bli’er Parlamentet — to Kræmmerhuse.