S_Punch_1880

170

Kalejdoskopiske B illeder ,

I dette Punkt blev Enighed Blandt alle Venstreklynger, Og, som i Vartov Menighed, Om Resten blot man synger. Om Jætter og om Aser man I vilden Sky har sunget, Og tror med den Slags Fraser, man Sin Fjende faar betvunget. Den Tid er længst forgangen, BERG , Da Sangen bygged’ Volde! — Det nytter ej som S a n g e n - B e r g A t give Gjæsterolle. Det nytter ej, man Triller slaar Om Fortids Heltekræfter Og ingen Ting bestiller, naar Dens Værk skal gjøres efter. — Ak, Forsvarssagens lyse Punkt Var Folkets varme Følelse, Og den har naaet sit Frysepunkt! •— N u staar den paa Forkølelse.

Jjjiaa Politikens Tumleplads, Fra Udvalgdybets skumle Plads Til Skumlepladserne ved «Vinneværret» Opdager man en broget Flok, Hvis Holdning dog er taaget nok, Saa her Ens Farvesans bli’er let fordærvet. Thi snart kan Øjet møde B erg Som den bekjendte røde B erg , Den uforsonlige, den konsekvente, Snart er hans gode Villie blid, Uskyldig, ren og lilliehvid Fast som «loyal Forhandling» var i Vente. A l b e r t i har sin Branche kjær: E t brandgult, rødt Orangeskær, Der ses blandt sort og spanskgrønt i hans Gruppe. Her ligner hver Person i hvas Bataille en Le o n id as, Skøndt TAUBER ynder ej den s o rte S upp e. Den ædle H o L S T E I N L E D R E B O R G Gjør ej de fromme Fædre Sorg, Som lærer, at vor Hensigt Midlet helliger, Han vakler blandt Kulørerne Imellem Venstreførerne Som S c h e l d e mellem romerske Bouteiller. Og HØGSBRO, hvem vil a rv e han s Højst primitive Farvesans Véd Overmaling af det lidt for nøgne? — Trods alt, hvad han har gjort og stridt, At skjelne mellem sort og hvidt Det ligger ikke rigtig for hans Øjne. Naar derfor med Opmærksomhed Man følger Tingets Virksomhed For saa vidt, som afTaagen den sig hæver, Da for vort Blik fremstillet er En Hoben Taagebilleder, Hvor grønt og rødt og gult for Øjet svæver. I I ^ a n anslaar ikke Hærens Lov Og Pris i høje Toner Og synger ej til Ærens Lov I V e n s t r e s Legioner.

3 l f S t a b e n s A U u u c r . H L

SM&oartte, {jøtylærbc,

ftrcuge, tofte £rr. ©ørgcmcftcr.

f benne S8pe§ loulige 33orgerffab§ anfeelige Corporationer fremftiHer fig unbertegnebe uuærbige dber* manb for bet anfeelige 'Jlubfen* .magerlaug fjer ubi ©taben meb Ieen liiben Suplique og Slnføgning hil 2>ere§ føøpnelbaarentyeb, om 2)e i ©ereå opfyøpebe SliiSbom uilbe

forunbe mig ben vacante $oft fom Oeconomie^oruab tere Ijcr ubi ©tåben, faafom mine SJteritter fpneå at tunne gjøre mig færlig meritteret til at beilæbe faabant (Smbebe. Cm ®ere§ §øuuelbaaren!jeb gunftigft uilbe behage at oucrueie følgenbe Raisons og Slarfager, Ijuorefter jeg mener at ocere capable til $often, nemlig: (1) 6 r jeg en uelftuberet 2Kanb, fom er mægtig at for* ftaa 20 ©prog, (2) t>il jeg obligere mig til i ti 9ftinutter „einen ganjen S3og fjSapir ju fdjreibcn!" (B) at jeg uil tiene par honneur tl)i jeg forlanger intet anbet for min Sienefte, enb „bie bloffe itoft", og (4)re, at jeg uuærbig f)ar ben 2©re at uære i ©lægt meb 2)ereå ^øpuelbaarenljeb, faafom min ©tamtaule ubuifer, om enb bet falber noget langt ube, faa Ijaaber jeg, at Sereå |)ppuelbaarenf)eb iile uil tage min Suplique mtaabig op, . men flilfe mig et gunftigt ©uar paa famme. 35ere§ aflerunterbanigfte og (tflmrrboebigfie Sienere

Her klinger ej de gamle Or d : Sit Land man bør forsvare; Men kun en Hob af vamle Ord, Hvis Omkvæd er at s pa r e .