S_Punch_1880

50

Thi bli’er den frie Kjærlighed doceret Iblandt de sorte smaa, Bli'er jo Familielivet «reformeret», D et vil de snart forstaa. Hvi skulde han ej gjøre Proselyter Ved ung og gammel Rom? Han skærer nok de Onkel-Tomske Hytter Til S e m s Pauluner om.

R a c e h a d ,

%Limmelbrev til Digteren og Politikkeren B j ø r n s t j a r n e B j ø r n s o n

Q Folketing, bag dine gjæstfri Porte Har Grumhed fæstet Bo! Man er saa slem imod de stakkels Sorte Og la’er dem ej ha’e Ro. D e t er ej dem, der trælle under SECHER O g i hans D a s s -A v is , Nej, det er ikke den ibrlorne Nigger, Som gives her til Pris. D et er de arme Stakler, som blandt Bønner Og Sukker vandrer om, V e s t i n d i e n s ægte, legitime Sønner A f salig O n k e l T om . Regeringen paa Slægten desperat er Og huridser dem> som Dyr. Nu vil den hverve endnu iler Soldater A t holde paa dem Styr. Og STYRUP vil dem volde værre Kvide End Hug og Spidsrodsgang: Han vil saagar dem -have ægteviede! — Den Dødskval bli’er for lang. Men trods alt Had og Avind, stakkels Nejer, Du har dog Venner her! I T h o m a s - N i e l s e n du én Talsmand ejer, Hvem du bør have kjær. Thi han beundrer Racen, og han kan ret Belægge sine Ord, Han har holdt Standret over jeres Standret Og domfældt den for Mord. E t Forslag har han til jer Frelse givet, Som Venstre støtte vil: En Aand, som fremme kan Familielivet Blandt eder, maa der til. Hvis Venstre d erfo r ej faar B r a n d e s anbragt Hos os Som fast Docent, Saa sender det ham nok til jer som Brandvagt, Hvor Elskovs Brand bli’er tændt.

p. t. Norje. Ho ko! Dereses Velær- I værtiked. Ønskendes Dem et iglæjelit Nytaar, samme kom- 1 mendes sent, for den gemytlie J gamle H er mo d , værendes ellers voreses Post- og Bybuj, har inte kunnet besørre Farten formedelst Istransport og L i­ torne, som nu er hævede begge to , brugendes Binderkranses

Middel mod samme og værendes atter glaj i Sindet og gesvindt paa Tæerne, men havendes kun brungen daarlit nyt, nemli om Velærværtihedens forvandlings­ rige L e o n a r d a , havendes jndgaaet en Forbinnelse med F l ø j t e - Ca r l , som Unnertejncde obsalverede siddendes paa Bifrost i Maaneskind .forlejen, slaaendes Harpen og foredraendes de gamle gemytlie for Aser og Asen- inder, mejet taknemmelie formedelst Melodunternes oplivende Ingflyjelse paa sammes Temperemang, og hørendes med E t itnnernejen lisom et Lokummetiv blæsendes Dampen uj gjennem Mondstøkket til en Pikkelofløjte méd Trilleværk i Røret , B r a g e menendes, a det var Am b r a a s i u s, som Velærværtihedens smaa sorte Kordrenge javede uj a, Literaturen, men værendes en Vildfarelse paa Karethen nemli Unnertejnede laa­ nendes gamle Od i n s Natkiggert, som den gamle Rad ikte kan se i allieveller, havendes sat sit Øje paa Assistenshuset hos den gamle Pantelaaner og Aager- kal Mime r , og opdagendes gjennem Kiggerten, at det var Vælerværtihedens ejet Livstøkke, der blev blæst for Velærværtihedens immervæk guddommelie L e onar da værendes flottet om i en lille Lejlighed paa Nørregaje, gamle T h o r bilendes herover saa rasendes, at han vilde have h’evm sin Hammer lie i Skallen paa Ved­ kommende, mm kunnendes inte hitte den, samme væ­ rendes bleven siddendes i Mijgaardsormens Mave, Velærværtiheden kunnende finde samme ve a kaste op i Nordens Gujer af den gamle 0 g i e n s læger, Sk i r - n i r bringmdes idesamme Berlinske Maarenavis, væ­ rendes O d i ns Organ formejelst TJjnævnelser og De- kerasjoner og læsendes Velærværtihejens hjerteknusendes