HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Staten og Lavene 115 Lønninger og bekæmpede den moderne T ekn ik1), i F ra n k ­ rig var Sansculotternes Kærne fattige Haandvæ rkere. 1790’erne var en ond T id for Europa med Krig og Ufred og magre Aar, med stigende Udbud af ledig A rbejdskraft og med skæ rpede sociale Modsætninger. Lavsgesellen søgte at værge sig ved at søge Støtte opad — hos Lov­ givningsmagten — og slaa fra sig nedad ved saa vidt mulig at holde de gifte Svende ude. Disse var stadig blevet flere i Antal med de aftagende Muligheder for at blive Mester. H a a rd t var de blevet behandlet af de ugifte Svende, der saa med Fo rag t paa dem, og siden 1750 m aatte Magistraten Gang paa Gang tage dem under sin Beskyttelse. Naar Modstanden mod dem var saa stor, stod det i høj Grad i Forbindelse med Lønspørgsmaalet. I en Skrivelse til Kommissionen frem førte Tøm rerm e­ strene, at de gifte Svende »som Regel h a r andre Næ­ ringsveje«. Nu var Lønnen trods alle Bestemmelser i Lavsartiklerne i det 18. Aarhundredes Slutning varie­ rende, hvilket ogsaa indrømmedes i mange af Mestrenes Skrivelser til Kommissionen. Der var altsaa Mulighed for Løntrykkeri, og den gifte Svend med anden »Nærings­ vej« h a r været næ rm est til at agere Løntrykker, fordi han havde lidt at falde tilbage paa. Den gifte Svend, der intet havde, und tagen Kone og Børn, var ogsaa tilbøjelig til at lade sig trykk e ned i Løn for at skaffe det daglige Brød. Ilde anset var han derfor af den ugifte Kammerat, der næ rm est betragtede ham under Begrebet »illoyal Kon­ kurrent«, og derfo r søgte at holde ham ude, hvor han kunde, først og fremmest fra de Fordele Svendeladen hød paa. Først i Marts 1800 kom den Haandvæ rkerforordning, som blev Resultatet af den store Lavskommissions Arbejde. Mellem Tiden for dens Nedsættelse i 1794 og til Haand- *) Webb: History of Trade Unionism, p. 45.