HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E ved, at Irgens de nærmest forudgående år havde været i strid med så mægtige folk som Henrik Millier, Gabriel Marselis, Selio Mar- selis og A. B. Bems’ enke & Leonhard Marselis om et parti kob­ ber, som kongen havde ladet beslaglægge hos Irgens til de andres betaling.98 Hertil kan føjes, at Hannibal Sehested allerede 6. ja­ nuar 1 661 fik ordre til at udlægge Irgens Vestervig gods i beta­ ling på hans fordringer.99Noget klart billede af Irgens’ tilknytnings­ forhold er det dog næppe muligt at få frem, måske fordi han trods alt foretrak at operere på egen hånd. Anderledes sikkert kan man udtale sig om Hans Hansen Osten. Han stammede fra Hertugdømmerne, var født i »Holsten« 16 17 , og 1655 ægtede han dronningens fortrolige Abel Cathrine, der ligeledes var fra »Holsten«. Til kredsen hørte Hans Hansens svo­ ger, køkkenskriver Hans Olufsen, Abel Cathrines fætter Claus Sohn, der blev køkkenskriver 1666, en anden fætter Bendix Mese overtog Hans Hansens post som proviantskriver, og Claus Sohns bror Johan, der var kopist i Tyske Kancelli, blev 1669 korn­ skriver, medens en tredie fætter endelig, kgl. råd og amtsforvalter i Gllickstad Nicolaus Brliggemann ægtede plejedatteren Hedvig.100 Hans Hansen hørte til den lille kreds af financiers, der i den trange tid formåede at fremskaffe rede penge. I oktober 1660 kunne han således stille 6.000 rd. til rådighed for den vordende rentemester, siden greve, Mogens Friis;101 og gang på gang var han i stand til at lægge ud både for staten og for private. 13. sep­ tember 1659 fik han overladt en fordring, som Hans Knudsen Leegaard havde på staten på 445 rd., og 3 1. januar 1662 havde den i København bosatte Gregorius Rabakofski, der skyldte ham 500 rd., anvist ham disse på sin assignation på Nakskov told. Hvad staten angår, har vi allerede nævnt kompagniskabet med Jacob Petersen og skal hertil føje, at Hans Hansen 14. marts 1663 alene

49

4