JPJacobsen_1911

98 KAM PEN FOR L IV E T Det er et vemodigt Brev, som lader ane, at de to Venner er kommet langt fra hinanden; det slutter med et Lev vel, og det blev da ogsaa det sidste Brev, Jacobsen modtog fra hen­ des Haand. Hun havde fra Barn været svagelig, havde haft Hang til religiøse Grublerier, var ofte meget tungsindig og blev tilsidst sygelig melankolsk. I September 78 skrev hen­ des Moder til Jacobsen for i Datterens Navn at takke for et Brev, han havde sendt hende, i Moderens Brev hedder det: „Du er ikke stærk, saa vil du forstaa, hvor tungt det er, at Anna er blevet saadan en Stakkel, hun kan intet foretage sig, ikke læse, ikke skrive, ikke sy, hendes meste Gang er fra Sofaen til Sengen.“ Nogle faa Maaneder efter brød den Sindssyge, som længe havde luret paa hende, ud, og hun blev indlagt paa en Sindssygeanstalt. Dette gjorde et dybt Indtryk paa Jacobsen. Han bebrejdede i et (anonymt) Brev Moderen, at hun havde fjernet Datteren fra Hjem­ met, og vilde efter den Tid ikke komme i hendes Hus mere. I Slutningen af 1874 var Jacobsen begyndt paa en moder­ ne Fortælling. Den Gang havde han kun skrevet en 3—4 Sider, en Beskrivelse af Barndomsveninden, en fin forstaa- ende Opfattelse af hendes tunge, drømmende Natur, saa havde han lagt det hele til Side og halvvejs glemt det; men da „Marie Grubbe“ var fuldendt, vilde han med det samme tage fat paa noget nyt, og endnu før Bogen var udkommet, skrev han til Vilhelm Møller: „Jeg begynder straks paa en ny Bog og vil derfor bede dig sende mig nogle Blade Manu­ skript, der, hvis jeg ikke fejler, ligger i mit Klædeskab, Pa­ pir som dette, hvorpaa jeg skriver. Begyndelsesord: Hun havde Blidernes sorte, straalende Øje.“ Møllers kunde intet Manuskript finde, og efter nogen Skriven frem og tilbage og megen Leden erklærede Møller, at han ikke kunde finde