JPJacobsen_1911

KAMPEN FOR L IV E T

101

opholdt sig imidlertid kun een Dag i Montreux, og da han var rejst videre, følte Jacobsen sig end mere ene blandt de mange fremmede. Det varede dog ikke længe, førend han sluttede sig til en kurlandsk Baron Buchholtz, som tillige­ med sin ugifte Søster havde slaaet sig ned i Villa Bella om­ trent samtidig med Jacobsen. Søsteren, Baronesse Anna Buchholtz, var en livlig, begavet Dame, vistnok noget ældre end Jacobsen; hun dyrkede Musik med1stor Iver, sang smukt, skrev litterære Smaating til franske og tyske Tids­ skrifter og arbejdede paa et større Værk om Benjamin Dis- raeli. Det var navnlig hende og Jacobsen, der blev Venner, deres Forhold har han skildret i „Niels Lyhne“ : „Der var slet ikke Tale om, at de var forelskede i hinanden, eller i alt Fald var de det da ikke meget; det var et af disse vage, be­ hagelige Forhold, der kan opstaa mellem Mænd og Kvin­ der, som er ude over den første Ungdom, dens Blussen-op og dens Higen-ud-efter mod den ubekendte Lykke.“ Men de blev hurtig hinanden uundværlige, som han skriver i Ro­ manen, og som hun Gang paa Gang udtaler i den store Mængde Breve, hun sendte ham, efter at de begge havde forladt Montreux. „Det er naturligvis kun naar Livet har gode Stunder, at der er Ro til det Slags Søndagsforhold, men her ved den dejlige Sø havde de jo Tid nok, disse to,“ hedder det i „Niels Lyhne“ . Ja, de havde Tid nok, Tid til at spadsere ved Gen- fersøen og tale om hans nye Bog, han fortællende, hvad han lige havde skrevet eller vilde skrive, hun ivrigt spørgende om alt det, der var hende fremmed og uforstaaeligt i hans Fortælling, og Tid til at musicere i Villa Bellas Musikværel­ se, hvor hun, naar de var alene, sang danske Sange af „El­ verhøj“ og „Sovedrikken“ , hvortil han havde skaffet Noder fra København; allerhelst vilde han, at Baronessen skulde