JPJacobsen_1911

KAMPEN FOR L IV E T 105 I Løbet af August bedredes Helbredet og med det Humø­ ret, og i September tog han igen fat paa „Niels Lyhne“ . Den 27. sendte han de første Par Blade af Manuskriptet til Forlaget; Dagen efter begav han sig ud paa sin tredie Uden­ landsrejse. Denne Gang var Rom Maalet; han var tre Uger om Nedrejsen, gjorde Ophold i Byer som: Köln, Mainz, Lyon, Avignon, Marseille, Nizza og Pisa; midt i Oktober naaede han Rom. De første otte Dage brugte han til at flytte et Par Gange, før han slog sig til Ro hos en tysk Urmager paa Via dei due Macelli, men foretog sig ellers intet i Ret­ ning af at gaa ud og se paa Byen. Hos Urmageren var han særdeles godt tilfreds: „to rummelige Værelser med Sol og Kakkelovn og med tykke Gulvtæpper, faa Trapper og ikke i den bakkede Del af Staden“ , faa Trapper og ingen Bak­ ker, det var paa Sygdommens daværende Stadium Idealet. Han spiste til Middag sammen med danske Kunstnere paa forskellige Osterier hver Dag, Lørdag Aften tilbragte han gerne i Skandinavisk Forening, hvor han af og til traf Hen­ rik Ibsen. Før han rejste hjemmefra, havde han haft Planer om i Rom at gøre Studier til en Roman om Cola di Rienzi, end­ videre havde han tænkt at samle nogle ældre Digte, skrive flere og i Løbet af Vinteren udgive en Digtsamling; men Planerne blev ikke realiserede, muligvis følte han sig for svag dertil. I Løbet af Vinteren bliver han stadig raskere, og i Marts Maaned har han det saa godt, at han med stor Iver kan dyr­ ke et nyt Bekendtskab, den for sin Skønhed meget omtalte og beundrede Fru S. fra København. Omtrent paa samme Tid lærer han den kendte svenske Maler og Digter Ernst Josephson at kende, bliver malet af ham, det bekendte Bil­ lede, hvor Jacobsen sidder ved et Bord med to Roser foran

Made with