JPJacobsen_1911

106 KAMPEN FOR L IV E T sig, og er meget interesseret i Billedets Fremgang, det skai være en Fødselsdagsgave til hans Moder. Arbejdslysten er pludselig vaagnet hos ham med stor Kraft, han har Masser af Planer: „Se: i Løbet af Sommeren Fuldendelse af Niels Lyhne, den Uendelige, og saa til København, mine Længs­ lers By. Arkivstudier og Bibliothekssjov, Struensee, Malte Konrad Bruun og Borgia’erne osv. i det aller som uende­ ligste,“ x hedder det i et Brev til Edvard Brandes. For at faa Midler til det paatænkte Ophold i København ansøger han Ministeriet om et Beløb paa 1000 Rigsdaler af de midler­ tidige Understøttelser for Videnskabsmænd og Kunstnere; hans Ansøgning bliver ikke bevilliget. April og Begyndelsen af Maj tilbringer Jacobsen paa Ca­ pri, hvor han befinder sig daarligt; Turen dertil har kun bragt ham een Opmuntring, Synet af Pompeji; „Neapel var græsselig“, siger han. I Slutningen af Maj er han atter i Rom, faar pludselig et Tilbagefald, hvorefter han føler sig meget mat og lider frygtelig af Søvnløshed og Nattesved. 1 Juli rejser han hjemad over Florens til München, herfra skriver han den 10. til Broderen : „desværre vedvarer Natte- sveden, Hotelpigen her troede, jeg havde spildt Vand i Sen­ gen.“ Fra München gaar Turen til Leipzig, derfra over Ham­ burg til Thisted. Da J. P. Jacobsen kom hjem fra Vinteropholdet i Rom, var han omtrent lige saa daarlig, som da han i 73 afbrød sin første Rejse, han kom nu som den Gang paa Fedekur og kom nogenlunde til Kræfter i Løbet af Eftersommeren. Pla­ nen om at rejse til København maatte af flere forskellige Grunde opgives, og han indrettede sig paa et længere Op­ hold i sin Fødeby. Tidligere havde han haft et Gæstekam­ mer ovenpaa til sin Raadighed, men nu blev der lavet Væ­ relser i Stand nedenunder til ham og Broderen; de fik deres

Made with