JPJacobsen_1911

KAMPEN FOR L IV E T 107 egen lille Lejlighed i Stuen, medens Forældrene boede paa første Sal. Jacobsen fik et stort Arbejdsværelse med tre Fag Vinduer; lige udenfor disse en smal Vej, saa den lille Stump Strandhave, bagved denne Limfjorden med Morsøbakkerne. Straks da han kom hjem i Juli, havde han skrevet lidt paa „Niels Lyhne“ , men lagde temmelig snart Arbejdet til Side og tog det først op igen i December. Efterhaanden som han arbejdede med denne „Ungdoms Historie“ , traadte Hoved­ personen stadigt mere frem og kom tilsidst til at dominere fuldstændig, hvorfor Jacobsen besluttede at stryge Under­ titlen og blot kalde Bogen „Niels Lyhne“ . I det følgende Aar (1879) er han mere uoplagt til at skri­ ve end nogensinde før, han beklager sig over sit „træge Drømmerblod“, over sin Dovenskab, men han kan ikke, og „Niels Lyhne“ maa vente; fra Januar til Oktober faar han kun skrevet 69 Sider, medens han paa to Maaneder, Ok­ tober og November, skriver 89. Naar Jacobsen kalder sig selv doven, kan det kun gælde hans Skriven eller rettere hans Ikke-Skriven, for han var den Gang som altid uhyre flittig til at læse; han fulgte den nyere Litteratur med stor Interesse. Blandt de Bøger, der kom 1879, gjorde Henrik Ibsens „Et Dukkehjem“ størst Indtryk paa ham; i Brevene til Edvard Brandes i det følgende Aar kom han stadig til­ bage til dette Stykke; navnlig var han begejstret for den Maade, hvorpaa det Ibsenske Drama slutter, og vred paa Kritikken, som dadlede denne Slutning. „Der er ingen anden virkelig Ende mulig end Døden, som jo ikke kan bru­ ges alle Steder. Jeg vil gaa saa vidt at sige, at et modernt Digterværk, der ender, kan ikke du (Dødsenden stadig undtaget, og saa Tilstande, der er synonyme dermed) , siger Jacobsen og paastaar, at hvis der virkelig er Liv og Gang i Personerne, kan man ikke slutte et Afsnit af deres